Ung Kræfts Fortællerkorps søger unge pårørende til unge med kræft

Vær med til at tale højt om dét at være ung pårørende til en ung med kræft

Har du lyst til at dele din historie og hjælpe unge med kræft og deres pårørende? Og vil du samtidig lære at blive en dygtig fortæller? Så skal du melde dig til Ung Kræfts nye fortællerkorps for pårørende og efterlevende!

Hvad er Fortællerkorpset?
Ung Kræfts nuværende Fortællerkorps består af unge, der har eller har haft kræft, som fortæller deres personlige fortælling og nedbryder tabuer om at være ung med kræft. Som noget nyt søger vi nu også unge pårørende og efterlevende, der kan fortælle deres historie med en anden, men lige så vigtig, vinkel på et kræftforløb.

Hvad får du ud af at være med?
Du er med til at sætte fokus på dét at være ung pårørende til en ung med kræft og hjælpe med at forstå de dilemmaer, du som pårørende kan stå i undervejs i et kræftforløb. Hvordan passer du på den, der er syg, og samtidig på dig selv – og hvad hvis du mister? I Fortællerkorpset giver vi plads til både svære og ”forbudte” tanker.

Du bliver en del af et fællesskab af andre fortællere, som er pårørende og efterlevende, og du får erfaring med frivilligt arbejde. På vores træningsweekend lærer du at formidle din egen historie, du bliver trænet i at tale foran et publikum og får en retorisk værktøjskasse med hjem.

Hvad forventer vi af dig?
For at blive en del af fortællerkorpset skal du være mellem 18 og 39 år og være nuværende eller tidligere pårørende eller have mistet en ung til kræft. For at kunne dele din historie er det også vigtigt, at du føler dig klar til at tale om, hvordan det har påvirket dig i dit liv. Vi skal selvfølgelig nok støtte og hjælpe dig så meget, vi overhovedet kan 

Du skal også have mulighed for at deltage i vores træningsweekend den  5.-6. oktober og opfølgningsdag den 7. december 2024 i København. Og når du føler dig parat, kommer du til at fortælle din historie foran en masse nysgerrige mennesker, primært unge på ungdomsuddannelser, efterskoler, hospitaler, organisationer og lignende. Vi forventer, at du er ude at fortælle min. 3 gange på et år.

Hvordan søger jeg?
Fortæl os enten via en video eller skriftlig ansøgning lidt om dig selv, hvem du er pårørende eller efterlevende til og hvorfor du gerne vil være en del af fortællerkorpset. OBS! Der står, at du skal sende et CV med. Det behøves du ikke, men det kræver, at du uploader et dokument alligevel. Du kan bare uploade et blankt dokument. Det er vores system, der kræver det. Men det skal slet ikke være så formelt! 

Ansøgningsfrist er mandag d. 10. juni kl. 10.00.

Vi afholder samtaler i uge 26 (men holder du sommerferie, så lad os vide det, så ser vi, om det ikke kan passe på anden vis, hvis du bliver indkaldt til samtale).

Og hvis du bare er blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere, er du altid mere end velkommen til at kontakte Louise Jespersen fra Ung Kræft på lj@cancer.dk eller på 53 19 08 37.

En ud af tre danskere bliver på et tidspunkt i deres liv ramt af kræft – og to ud af tre bliver pårørende. Med så mange berørte ønsker vi at samle befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft, og du kan være med til at gøre en vigtig forskel!
 
Som forening ser vi værdien af, at vi ikke alle er ens – mangfoldighed gør os klogere og bedre. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i denne stilling, til at søge. Vi er interesseret i dig og dine personlige og faglige kompetencer, og vi glæder os til at høre fra dig.
Vi lover dig, at du vil få gode kolleger, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig med at navigere gennem din nye hverdag i vores bredtfavnende organisation og forening.
Vi går højt op i, at du får et spændende og godt arbejdsliv hos os i Kræftens Bekæmpelse med et vigtigt formål samt faglighed, fællesskab og fleksibilitet i mange former. Og så er arbejdstiden naturligvis røgfri!
 
Vil du vide mere om at arbejde hos os i Kræftens Bekæmpelse, kan du læse mere på https://www.cancer.dk/om-os/job-og-karriere/
Application due
10-06-2024

Start date
01-10-2024

Work hours


Position category


Position type

Workplace


Contact
Louise Jespersen 
35257682
 
 
 
Follow us