Som student i Økonomiministeriets kontor for EU og International Økonomi bliver du tæt knyttet til et stærkt samfundsøkonomisk team, der arbejder for Danmarks interesser på det økonomiske og finansielle område i EU, IMF og andre IGO’er.
Jobbet som student i kontoret for EU og International Økonomi giver et unikt indblik i en række store emner på den internationale økonomiske dagsorden. I kontoret vil du skulle bidrage til arbejdet med at fremme danske interesser i det internationale økonomiske og finansielle samarbejde samt understøtte sammenhængen mellem internationale drøftelser og dansk økonomisk politik. Et væsentligt omdrejningspunkt for afdelingen og din kommende stilling er møderne i Rådet af EU's økonomi- og finansministre (ECOFIN).
Dine opgaver vil omfatte bidrag til notater, lettere analyse- og skriveopgaver samt indsamling, behandling og præsentation af informationer og nøgletal. Samtidig skal du have mod på at påtage dig løbende ad. hoc. opgaver.
Du vil blive en del af et spændende miljø med en uformel kultur, udfordrende opgaver og en alsidig hverdag, som er præget af et stort engagement og høj faglighed.
Kontoret for EU og international økonomi består af 9 AC-medarbejdere, 2 udsendte medarbejder i Bruxelles, tre studentermedhjælpere og en kontorchef.
Kontoret varetager Økonomiministeriets opgaver i forbindelse med internationalt økonomisk samarbejde. Det omfatter bl.a. EU’s finanspolitiske samarbejde (herunder Stabilitets- og Vækstpagten), EU’s samarbejde om strukturpolitik, skattepolitik (herunder bekæmpelse af skatteundgåelse), finansiel regulering (herunder bankunionen) samt EU’s Økonomiske og Monetære union. Kontoret arbejder også med globalt økonomisk samarbejde i bl.a. IMF samt med det nordiske økonomiske samarbejde.
Det er vigtigt for os at:
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du allerede har kendskab til det økonomiske samarbejde i EU, finansielle markeder og internationale makroøkonomiske forhold. Vi forestiller os, at du er studerende på en samfundsøkonomisk uddannelse (polit., oecon. e.l.), og som minimum har gennemført første årsprøve, men stadig har noget tid tilbage på studiet.
Stillingen er på 15 timer om ugen i gennemsnit med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Tilsammen vil kontorets studenter skulle dække alle ugens dage.
Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte, specialkonsulent Christian Kirkegaard Nielsen (chrni@oem.dk, tlf. 2543 9896) eller vores nuværende studenterteam (sebnie@oem.dk, tlf. 2717 0458).
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 30. maj 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 23 og håber at kunne byde vores nye kollegaer velkommen i juni, juli eller august.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.