Kunne du tænke dig at arbejde i et hospitalskøkken, så har vi stillingen til dig, som ønskes besat pr. 1. august 2024 eller efter nærmere aftale.
Vi bespiser 100 patienter på døgnkost og 150 kunder i vores personalekantine/café.
Du skal have gode samarbejdsevner og være fleksibel i såvel koldt som varmt køkken:
Arbejdstiden er placeret i tidsrummet 6.30 - 14.15 med arbejde hver 3. weekend.
Jobbet
Vi forventer, at du tager en aktiv rolle i det igangværende arbejde omkring bæredygtighed, og har en professionel tilgang til opgaverne, er omstillingsparat, initiativrig og kreativ.
Din profil
Vi forventer, at du har gode kommunikationsevner, er nytænkende og evner at lære fra dig og kan tage hverdage med et smil – også når vi har travlt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstaden og relevant faglig organisation. Du bliver ansat i Region Hovedstaden med arbejdssted på Bornholms Hospital.
Yderligere oplysninger
Kan du få ved at kontakte ledende økonoma Hanne Stuhr 3867 0441.
Ansøgning
Har dette vakt din interesse, skal du sende din ansøgning online senest mandag den 1. juli 2024 inden kl. 12. Der afholdes samtaler i uge 28.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Nysgerrig på jobbet og livet på øen Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv.
Som Regionen Hovedstadens mindste hospital har vi et stærkt fællesskab på tværs. Vi får en bred faglighed, hjælper hinanden og er i tæt dialog med specialister i resten af Region Hovedstaden. Du får rig mulighed for at udvikle dig og tage ansvar. Bornholms Hospital er et udviklingshospital. Som Digital Ø tilbyder vi telekonsultationer med Regionens specialister, så patienter ikke skal rejse. Hos os er det patientens situation, der styrer forløbet. Både i hvad vi gør, og hvordan vi gør det.
Kom og vær med til at forme vores fælles fremtid og behandlingstilbud til bornholmerne. Omgivelserne er som skabt til et moderne fritidsliv. For dig og familien. Med korte afstande, natur og et moderne fællesskabsorienteret nærmiljø, der kalder på en aktiv fritid. Vi tilbyder fleksibilitet og et job, der giver mening. For dig, dine kollegaer og patienterne.
Fakta