Region Hovedstaden søger
Uddannelseskonsulent med sygeplejefaglig baggrund til Sektion for Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling

Vil du bidrage til, at Region Hovedstaden er et attraktivt uddannelsessted for alle elever og studerende – og brænder du for at være med til at sikre høj kvalitet i klinisk uddannelse sammen med hospitaler, kommuner og uddannelsesinstitutioner? Så har vi måske jobbet til dig. 

Uddannelse er en kerneopgave i den kliniske hverdag på Region Hovedstadens hospitaler. I Sektion for Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling i Center for HR og Uddannelse understøtter vi grunduddannelsesopgaven på hospitalerne og på tværs i regionen. Vi bidrager til at udvikle og sikre ensartet høj kvalitet i den kliniske uddannelse af sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og for elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne. 

Om Jobbet
Som uddannelseskonsulent skal du som del af et team koordinere, administrere og udvikle klinisk uddannelse i tæt samarbejde med ledelse og uddannelsesmiljøer på hospitaler og uddannelsesinstitutioner. Dine opgaver vil særligt handle om klinisk uddannelse af sygeplejestuderende og hospitalspraktik for Social- og sundhedsassistentelever og ambulancebehandlerelever. Som uddannelseskonsulent vil du have en vigtig rolle i forhold til implementering af nye uddannelsesinitiativer - og i at præge udvikling og udbredelse af nye læringsformer og -aktiviteter knyttet til klinisk undervisning i grunduddannelserne. Det sker blandt andet gennem et samarbejde med vores Enhed for Klinisk Træning (EKT), som danner rammen om færdighedstræning og udvikling af simulationsbaserede undervisningskoncepter for sygeplejestuderende. 

Om dig
Du har en bred uddannelsesfaglig interesse og er motiveret af at bidrage til høj kvalitet i uddannelse - både mono- og tværprofessionelt. Vi forventer, at du er sygeplejerske med klinisk erfaring, solid pædagogisk-didaktisk viden samt relevant kandidat- eller masteruddannelse. Du har formodentlig flere års erfaring som klinisk underviser på et hospital med ansvar for såvel sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistent og ambulancebehandlerelever i praktik og konkrete udviklingsopgaver knyttet til dette samt erfaring med simulationsbaseret undervisning. 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er samarbejdsorienteret, fleksibel og har lyst til indgå positivt i mangeartede samarbejdsrelationer
  • har flair for at facilitere og lede samarbejde og opgaver på tværs af geografiske, organisatoriske og faglige skel 
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk og med stort overblik – med lyst til at lære nyt
  • har organisatorisk forståelse og solid indsigt i sundhedsvæsenet og uddannelsesopgaven
  • har stærke formidlings- og kommunikationskompetencer – mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder
Du får et udfordrende og selvstændigt job, som du i høj grad skal være med til at forme og hvor der er gode muligheder for at udforske og udvikle dine kompetencer i et udviklingsorienteret og fleksibelt arbejdsmiljø. 

Om os
Sektion for Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling er en del af Enhed for Uddannelse i Center for HR og Uddannelse. Center for HR og Uddannelse er en del af Danmarks største sundhedsorganisation med 44.000 ansatte, hvor ca. 70 pct. er sundhedspersonale fordelt på syv hospitaler. Vi leverer uddannelse, kompetenceudvikling, ledelses- og organisationsudvikling samt rådgivning og service inden for løn, personalejura, forhandling, personalepolitik og arbejdsmiljø. 

I Center for HR og Uddannelse dyrker vi nysgerrighed og læring. Her får du mulighed for at udvikle dig i en retning, der gør dig til medskaber af fremtidens sundhedsvæsen. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi forventer – og giver plads til – at du selv tager ansvar og initiativ. Vi vil styrke lederskabet i den enkelte, fordi vi tror på, det skaber faglig og personlig energi og bedre resultater. 

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen så er du velkommen til at kontakte sektionschef Dorte Helving Rasmussen på tlf. 21 31 31 64

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge gennemsnitlig.
Arbejdsstedet er på Gentofte Hospital, Hospitalsvej 4C, 2900 Hellerup, men der må forventes en del aktiviteter på regionens forskellige hospitaler og på sektionens træningsafsnit beliggende på Amager Hospital. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024 eller snarest derefter.

Ansøgningsprocedure
Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem. 
Send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser senest d. 27. juni
Samtaler afholdes løbende.


Fakta

Jobtype
Sygeplejerske
Sundhedsfagligt personale
Uddannelseskonsulent
Arbejdssted
Koncerncentre
Arbejdstid
37 timer pr. uge
Jobnummer
256859
Ansøgningsfrist
27-06-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Dorte Helving Rasmussen 
Sektionschef
Phone 21313164
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstadens koncerncentre træder du ind i en verden af muligheder, indflydelse og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. I den samlede administration bliver du en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.  

 

 
Vi udvikler livet i regionen. Vores arbejde med rammer og fokus møder patienterne, når de er på regionens hospitaler. Vi understøtter medarbejderne i deres arbejde med patienter og forskning. Og vi arbejder sammen for at skabe grønne løsninger, flere arbejdspladser og en bedre region at arbejde og bo i. 
 
 
Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
 
Vil du være med til at gøre en forskel? 
 
 
Fakta 
  • Koncerncentrene består af syv centre
  • Vi arbejder med sundhed, it, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling 
  • Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger 
  • Vi er ca. 3.100 medarbejdere 
  • Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme.