Region Hovedstaden søger
DSV_CFB socialarbejder
Kan du se værdien i at hjælpe mennesker godt videre i livet og til egen bolig? - så er vores stillinger som socialfaglige medarbejdere på Skansegården noget for dig

Hos Center for Forsorg og Behandling brænder vi for at skabe meningsfulde relationer og gøre en reel forskel for udsatte borgere. Hver dag gør vi vores bedste for at give borgere ramt af hjemløshed et ophold, hvor de finder fodfæste og mening igen. Vi sætter en faglig stolthed i at hjælpe borgerne målrettet videre til en mere permanent boligform.

Vi ønsker os kollegaer, som har lyst til at gøre en forskel sammen med os og borgerne.

Du bliver en del af en dedikeret medarbejdergruppe, der til sammen har mange års erfaring med målgruppen, som du kan læne dig op ad. Til hverdag indgår du i et team på 4-6 personer, hvor de alle vil tage godt imod dig og gennem introprogram få dig landet godt på afdelingen.

Dine arbejdsopgaver

Som en del af vores team vil dine arbejdsopgaver være meget varierede ift. den enkelte borger, men du kommer til at:

  • Samarbejde tæt med borgerne om at udarbejde udredninger, individuelle planer og delmål.
  • Planlægge, afholde og følge op på netværksmøder sammen med borgerne.
  • Dokumentere det daglige arbejde med borgerne.
  • Kommunikere og koordinere med eksterne samarbejdspartnere for at sikre en helhedsorienteret indsats.

Om dig

  • Som person har du et rummeligt og positivt menneskesyn, du kender dine grænser og er god til at få ting til at ske.
  • Du er relationelt dygtig og ser borgernes ressourcer og muligheder
  • Du har en uddannelse som socialpædagog, socialrådgiver, social- og sundhedsassistent eller lignende.
  • Du har erfaring med eller interesse for at arbejde med målgruppen.
  • Fagligt er du engageret og professionel i din tilgang til både borgere og kollegaer
  • Du er selvstændig, struktureret og god til at bevare overblikket i en travl hverdag
  • Du er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt og trives i et tværfagligt samarbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

  • En spændende og meningsfuld arbejdsdag, hvor du aktivt bidrager til borgernes positive udvikling.
  • Ansvar for egne opgaver og indflydelse på, hvordan vi løser vores kerneopgave bedst muligt.
  • Et kollegialt fællesskab der tilbyder viden og erfaring inden for det sociale og sundhedsfaglige område.
  • Muligheder for faglig udvikling gennem interne kurser og efteruddannelse, bl.a. i motivationsteknik (MI) og Housing First.
  • En arbejdsplads med fokus på høj faglighed, åben dialog og humor i hverdagen.
  • En organisation i udvikling med alsidige arbejdsopgaver og stærkt sammenhold.

Om Skansegården

Skansegården er et §110-tilbud under Center for Forsorg og Behandling (CFB), som er en del af Den Sociale Virksomhed (DSV) i Region Hovedstaden. Vi tilbyder midlertidigt ophold til hjemløse personer over 18 år, der ofte har komplekse sociale, psykiske og/eller misbrugsproblemer. Vores facilitet rummer 72 beboere og et natherberg med 10 pladser. Med et engageret team på 38 medarbejdere med forskellige social- og sundhedsfaglige baggrunde, arbejder vi tæt sammen for at skabe de bedste betingelser for vores beboere.

Om organisationen

Vores organisation er i fuld gang med en spændende udvikling, hvor vi bl.a. arbejde med den nye hjemløsereform, er ved at implementere housing first og oprette et §85A bostøttekorps. Medarbejdergruppen er inddraget i at udvikle praksis og står lige nu overfor at skulle præsentere den nye plan for, hvordan et ophold på 120 dage kan se ud i praksis, samt hvordan vi kan arbejde med recovery. Ledelse hos os er kendetegnet ved at man trygt kan sige sin mening, at ledelse sker tæt på praksis. Vi bestræber os på at være nysgerrige på intentioner og søge dialogen. Der arbejdes målrettet med trivsel og faglighed.

Hvis du kan se dig selv som en del af vores levende og dynamiske organisation med værdierne retfærdighed, tillid og åbenhed som retningsgivende, så tøv ikke med at sende din ansøgning eller ringe til os.

Ansættelsesforhold

Stillingen er fast med 37 timer ugentligt i skiftende dag- og aftenvagter, og med weekendvagt hver 3. uge. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Om Center for Forsorg og Behandling

CFB omfatter:

  • Hjemløshedsområdet med fire §110-tilbud: Skansegården, Solvang, Ungetilbuddet i Brøndby og Ungetilbuddet i Helsinge.
  • Behandlingsområdet med ambulant rusmiddelbehandling i Hillerød og Hørsholm.
  • Kursusvirksomhed, der tilbyder kurser inden for det socialfaglige og pædagogiske felt, inkl. kognitive og narrative misbrugsuddannelser og MI-kurser.
  • ANT-kurser for borgere med kørselsforbud eller frakendelse af kørekort.

Tiltrædelse:

Vi ønsker, at du starter den 1. september 2024 eller tidligere.

Ansøgning:

For mere information om stillingen, kontakt afdelingsleder Karina Sonberg Corvinius på tlf. 23 36 00 68.

Ansøgningsfristen er onsdag den 3. juli 2024. Samtaler afholdes torsdag den 11. juli 2024.

Ansøgninger modtages kun via nedenstående link.

Bemærk, at vi er en røgfri arbejdsplads, og ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest og reference.


Fakta

Jobtype
SOSU-personale
Socialrådgiver
Pædagog
Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed
Arbejdstid
37 timer
Jobnummer
256844
Ansøgningsfrist
03-07-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Karina Sonberg Corvinius 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at skabe livskvalitet, forstå og forandre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed, hvor du kan udvikle dig fagligt. Det handler nemlig også om dit liv. Om at arbejde et sted med høj specialisering og stærke vidensmiljøer - et sted hvor du gør en forskel for mennesker.  
 
I Den Sociale Virksomhed arbejder vi med mennesker med handicap, psykisk sygdom og sociale problemer. De har behov for din indsats for at have en hverdag med høj livskvalitet og mulighed for udvikling. 
 
Vil du være med? 
 
Fakta 
  • Virksomheden har ansvar for at drive og udvikle 19 bo-, dag- og behandlingstilbud 
  • Tilbuddene er højt specialiseret indenfor specialundervisning og socialområdet 
  • Beskæftiger ca. 1.600 medarbejdere og har et årligt budget på ca. en mia. kr. 
  • Tilbuddene ligger forskellige steder rundt om i Region Hovedstaden.