Region Hovedstaden søger
Ledende overlæge til Anæstesiologisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital

Vil du være en del af afsnitsledelsen på en af Danmarks største anæstesiologiske afdelingers centrale operationsgang og opvågning?

 

På Anæstesiologisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital, søger vi en ny ledende overlæge, der, sammen med oversygeplejerskerne, medarbejderne og de tværfaglige samarbejdspartnere, vil videreudvikle gode sammenhængende patientforløb og sikre anæstesiologiske ydelser af høj kvalitet til gavn for patienterne.

 

Du vil i stillingen indgå i ledelsesteam med oversygeplejerskerne som overordnet ansvarlig for hhv. operationsgang og opvågningsafsnit. Fagområderne ortopædkirurgi, gastrokirurgi, gynækologi/obstetrik, børn og opvågning varetages af de respektive ansvarlige kolleger med reference til dig. Opgaven er således bl.a. at sikre afvikling og flow af de ca. 12.000 operationer/år, hvoraf flest er akutte. Dette naturligvis samtidig med at understøtte dels uddannelsen af vores mange yngre læger, medicinstuderende og sygeplejerske-kursister, dels forskningen på afdelingen, som udgår fra forskningsenheden omkring afdelingens professor.

 

AHH er et travlt akuthospital med patientgrundlag på ca. 570.000 borgere. Dette giver selvsagt anæstesiafdelingen en interessant og varieret gruppe patienter.

Anæstesiafdelingen har stor interesse inden for perioperativ medicin og patofysiologi med optimering af patienternes status ifm. operation. Dette er omdrejningspunktet for et godt akut perioperativt patientforløb, og har i mange år været et fokuseret arbejdsområde mellem anæstesiafdelingen og de kirurgiske afdelinger på Hvidovre Hospital. 

Intensiv afdeling dækker udover patienter fra Hvidovre Hospital også intensiv-patienter fra Amager. Afdelingen råder over 12 senge og samarbejder med både operationsgang og opvågningsafsnit om til enhver tid at gøre det bedste for vores patienter. Din samarbejdspartner vil i den forbindelse være den ledende overlæge på Intensiv.

AHH huser desuden Danmarks største fødeafdeling, hvilket indebærer en del akut obstetrik. Desuden står afdelingen for lægebemandingen til Akutlægebil Syd.

Der lægges vægt på strategisk forståelse og gode samarbejdsevner. Med ledelsesopgaven følger et personaleansvar, som bl.a. betyder afholdelse af MUS og løbende koordinering af lægebemandingen i samarbejde med vagtplanlæggeren. I udgangspunktet er stillingen klinisk med arbejde på operationsgang og opvågning, men der skal påregnes mødeaktivitet, og der er dage til administrativt arbejde. Tidligere ledelseserfaring er ikke et krav, men ses gerne. Vi ønsker en kollega med engagement og hjerte for at sikre ofte meget syge operationspatienter et godt, samlet operationsforløb, og som besidder det drive, der selv i vanskelige situationer og gennem samarbejde sikrer dette.  

Stillingsbeskrivelse og beskrivelse af afdelingens profil kan rekvireres ved personlig henvendelse til sundhedsadministrativ leder Jette Christensen, jette.christensen.03@regionh.dk eller cheflæge Lars Møller Pedersen, lars.moeller.pedersen@regionh.dk 

Ansøgning og ansættelsesforhold

Har ovenstående vakt din interesse for stillingen, så send en motiveret ansøgning og CV senest torsdag d. 23. august kl. 12.00.

 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.


Fakta

Jobtype
Overlæge
Arbejdssted
Hvidovre Hospital
Arbejdstid
37 timer
Jobnummer
256891
Ansøgningsfrist
23-08-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Lars Møller Pedersen 
Cheflæge
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.  

På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden. Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet.  

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 

Fakta

  • Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler  
  • Hospitalet har mere end 5.570 ansatte, som arbejder på tre forskellige matrikler  
  • Vi har 670.000 ambulante besøg og 91.000 indlæggelser hvert år 
  • Hospitalets fødeafdeling er landets største med 7.100 fødsler om året.