Region Hovedstaden søger
Afdelingslæge til Børne- og Ungeafdelingen, Hvidovre Hospital

Om stillingen – hvad vi kan tilbyde dig?
En stilling som afdelingslæge er ledig til besættelse fra 1. oktober 2024 eller snarest muligt. I stillingen vil indgå særlig tilknytning til neonatalafsnittet, herunder funktion som neonatal bagvagt samt til det børnekardiologiske team. Så har du interesse og erfaring inden for neonatologi og børnekardiologi, og har du lyst til at være en del af vores samlede team på en stor Børne- og Ungeafdeling, hvor vi hver dag ser mange spændende patienter i et stærkt tværfagligt samarbejde? Så er det måske dig, vi leder efter.

Din funktion som neonatal bagvagt inkluderer døgnvagter alle ugens dage med tilkald fra hjemmet i aften/nattetimer. Du vil blive oplært i atvaretage denne funktion i et tæt samarbejde med dine øvrige speciallægekolleger på neonatalafsnittet (fire overlæger og en afdelingslæge). På samme måde vil din funktion i det børnekardiologiske team, herunder mulig varetagelse af akutte og ambulante børnekardiologiske problemstillinger, ske i tæt samarbejde med og under supervision af vores to børnekardiologiske overlæger.

Derudover bliver du en del af den samlede læge- og tværfaglige medarbejderstab i hele Børne- og Ungeafdelingen som udover neonatalafsnittet inkluderer Børne- og Ungemodtagelsen, sengeafsnittet samt ambulatorium og dagafsnit, som varetager diagnostik og behandling af et stort spektrum af pædiatriske patienter.  Du vil blive en integreret del af vores uddannelsesaktiviteter i afdelingen og alt efter dine kompetencer og ønsker vil du også kunne deltage i de forskningsprojekter der foregår både på neonatalafsnittet og iøvrigt.

Har du ønsker om en fagområde- eller ekspertuddannelse, understøtter vi også gerne planlægningen af dette i samarbejde med øvrige samarbejdsafdelinger.

Vores forventninger til dig

  • Du er speciallæge i pædiatri.
  • Du har interesse og gerne erfaring indenfor neonatologi og kardiologi.
  • Du er engageret, omgængelig og god til at indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde og fællesskab.
  • Du har lyst til at tage medansvar for at skabe en afdeling hvor fagligheden er i top og hvor vi sammen skaber et godt og trygt arbejdsmiljø med plads til læring.
  • Du har gode kommunikative og organisatoriske evner.
  • Du tager aktiv del i et godt uddannelses- og undervisningsmiljø.
  • Har du forskningserfaring og interesse vil det være en fordel.

Mere om Børne- og Ungeafdelingen
Børne- og Ungeafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital er med ca. 250 ansatte og et stort antal akutte og elektive patientforløb én af landets største almene børne- og ungeafdelinger. Vi undersøger og behandler børn og unge i alle aldre fra for tidligt fødte børn (gestationsuge 28) og op til 18 år. Vi behandler børn og unge med både akutte og kroniske sygdomme.

Afdelingen har højt specialiserede funktioner indenfor pædiatrisk gastroenterologi og infektionspædiatri samt regionsfunktioner inden for neonatologi og neuropædiatri. Endvidere varetager afdelingen funktioner inden for almen og akut pædiatri,
nefrourologi, astma, allergi og pulmonologi, socialpædiatri og kardiologi. Vi har årligt ca. 18.000 akutte kontakter i vores Børne- og Ungemodtagelse samt 12.000 besøg i børnelægevagten, 3000 indlæggelser i vores sengeafsnit og de ambulante besøg i afdelingen udgør ca 12.000 konsultationer årligt. 

I november 2024 flytter hele afdelingen ind i helt nye og moderne omgivelser i det nye ’Center A’ på Hvidovre Hospital, hvliket vi ser meget frem til. I forbindelse med flytning implementerer vi Couplet Care på neontalafsnittet, således at nybagt mor og nyfødt barn som begge har behov for indlæggelse og behandling forbliver sammen på neonatalafsnittet. Denne nye tværfaglige organisering sker i tæt samarbejde med gynækologisk-obstetrisk afdeling, og denne vil du også blive en integreret del af.  

Et trygt arbejdsmiljø hvor høj faglighed, uddannelse og forskning går hånd i hånd
Vi har et stort fokus på det gode arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok og sammen skaber tryghed, fællesskab og mulighed for faglig udvikling. Der ikke er langt fra idé til handling og vi prøver gerne nye idéer af. Som afdelingslæge er du omgivet af kolleger, der brænder for deres speciale og fagområder. Der er altid eksperthjælp at hente, og vi sætter som afdeling en ære i at hjælpe hinanden og at lære af både de gode og de svære forløb, såvel i hverdagen i form af morgen- middags- og tværfaglige konferencer, som mere formaliseret ved regelmæssige Morbidity & Mortality-møder for hele afdelingen.

Børne- og Ungemodtagelsen har et stort flow af akutte patienter, hvorfor vi ’ser det sjældne tit’. Vores fælles kompetencer spænder fra den brede til den højt specialiserede faglighed, hvilket er med til at skabe de gode patientforløb og et spændende og udviklende arbejdsmiljø, hvor alle har mulighed for at lære nyt uanset erfaringsniveau.  

Vi har et stort fokus på at skabe et inspirerende uddannelsesmiljø med mange aktiviteter såsom undervisning, supervision, temadage og simulationstræning. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende, sygeplejestuderende og jordemoderstuderende. Afdelingen deltager desuden i speciallægeuddannelsen i pædiatri og almen medicin. Vi forventer derfor, at du både kan lide at modtage og give undervisning til andre tværfaglige kolleger.

Vi har et aktivt forskningsmiljø inden for flere fagområder, herunder vores højt specialiserede funktioner inden for gastroenterologi og infektionspædiatri samt inden for neuropædiatri, neonatologi, almen pædiatri samt øvrige tværfaglige områder. Vi har aktuelt to professorer, en forskningslektor, en post-doc og 10 ph.d. studerende.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2024 eller snarest muligt. Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår og er betinget af børneattest.

Ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig, og har du lyst til at høre mere om stillingen, og afdelingen kan du kontakte ved cheflæge Louise Lundby Christensen på: louise.lundby.christensen@regionh.dk eller tlf. 21268652 eller områdeansvarlig overlæge og neonatolog Pernille Pedersen på pernille.pedersen.01@regionh.dk.

Du bedes sende en motiveret ansøgning samt CV, hvor du i enten ansøgning eller CV forholder dig til de 7 lægeroller. I ansøgningen må du også gerne specificere dine interesseområder. Du bedes endvidere vedhæfte speciallægeanerkendelse samt øvrig relevant dokumentation.

Ansøgningsfrist
19. juni 2024.

Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt den 25. juni 2024.


Fakta

Jobtype
Afdelingslæge
Arbejdssted
Hvidovre Hospital
Arbejdstid
37 timer per uge
Jobnummer
256461
Ansøgningsfrist
19-06-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Louise Lundby Christensen 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.  

På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden. Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet.  

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 

Fakta

  • Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler  
  • Hospitalet har mere end 5.570 ansatte, som arbejder på tre forskellige matrikler  
  • Vi har 670.000 ambulante besøg og 91.000 indlæggelser hvert år 
  • Hospitalets fødeafdeling er landets største med 7.100 fødsler om året.