Region Hovedstaden søger
Strategisk chefsygeplejerske til Afdeling for Kirurgiske specialer, Fødsler og Anæstesi på Bornholms Hospital

Har du mod på at blive en del af den øverste ledelse på Region Hovedstadens mindste hospital med stolte traditioner og stærke visioner for fremtiden? Får du energi af at lede i krydsfeltet mellem drift og udvikling? Har du flair for strategi og kan lede udviklingstiltag fra start til slut? Har du talent for at lede andre og skabe det gode arbejdsmiljø? Hvis du kan svare ”ja” på disse spørgsmål, så har vi en sjældent udbudt stilling til dig.

 

Bornholms Hospital søger en chefsygeplejerske, der har lyst til sammen med cheflægen at stå i spidsen for Afdeling for Kirurgiske specialer, fødsler og anæstesi, og varetage den strategiske, økonomiske, faglige og personalemæssige ledelse af afdelingen.

Afdelingen servicerer både akutte og planlagte patientforløb og omfatter afsnit for operation, anæstesi, intensiv behandling, fødegang, dagkirurgi/opvågning, kirurgisk ambulatorium samt kirurgisk sengeafsnit, som også indeholder børneafsnit og neurologi. Afdelingen udfører udredning, planlagte indgreb og kontrol af behandling inden for de store kirurgiske specialer, inklusive fødsler, og arbejder målrettet for pleje, behandling og rehabilitering af høj faglig standard inden for alle specialer. Afdelingen udvikler løbende individuelle og effektive patientforløb af høj faglig kvalitet i samarbejde med patienter og pårørende, de øvrige afdelinger på hospitalet, brugerrepræsentanter og samarbejdshospitaler i Region Hovedstaden.

Du vil være den ene af to chefsygeplejersker på hospitalet og referere direkte til hospitalets direktion. Du får ledelsesansvaret for fire oversygeplejersker, en ledende jordemoder og yderligere to afsnit med selvledende teams. Du bliver en del af hospitalets Lederforum, der består af direktion, stabschef og afdelingsledelser, der arbejder tæt sammen om hospitalets samlede drift og fremtid med fokus på fælles ledelsesfaglig udvikling og strategisk styring af hospitalet. Du bliver også en del af Udvidet Lederforum, som omfatter alle ledere på Bornholms Hospital.

Kendetegnende for både afdelingens ledergruppe og hospitalets Lederforum er, at lederne kender hinanden godt og er gode til at samarbejde, sparre med hinanden og se hospitalet som et fælles anliggende. Både i ledelsen og på det samlede hospital er der en god ”holdånd”, hvor ledere og medarbejdere finder fælles løsninger, og hvor der er kort vej fra idé til handling. Som chefsygeplejerske får du således en unik mulighed for at indgå i hospitalets centrale maskinrum, hvor du både kan lære om og få direkte indflydelse på hospitalets daglige drift.

 

Dine arbejdsopgaver

Du vil få en central rolle og opgave med at lede og yde sparring til mellemledergruppen med henblik på, at hverdagens opgaver varetages professionelt og imødekommende. Du vil samtidig få vigtige opgaver med at drive udviklingstiltag, herunder:

  • Fortsat udvikling af patientinddragelse og sikring af den oplevede kvalitet gennem kommunikation og involvering af patienter og pårørende i behandling.
  • Løbende udvikling af digitale løsninger i tæt samarbejde med patienter og pårørende og i relation til andre hospitaler og sektorer, fx fortsat udvikling af telemedicinske ydelser i ambulatoriet.
  • Videreudvikling af rammerne for et attraktivt arbejdsmiljø, der sikrer det gode arbejdsliv og et godt uddannelsesmiljø for vores uddannelsessøgende.
  • Udvikling og implementering af en sygeplejefaglig strategi for Bornholm.
  • Videreudvikling af partnerskab med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, herunder samarbejde om kompetenceudvikling i sygeplejen.

 

Om dig

  • Du er sygeplejerske med dansk autorisation.
  • Du har en lederuddannelse, gerne på masterniveau, og har dokumenteret ledelseserfaring, gerne fra flere afdelinger og gerne med ledelse af ledere.
  • Du motiveres af ledelsesopgaven og har lyst til at udvikle dine ledelsesfærdigheder og lederidentitet i et trygt, samarbejdende og udviklingsorienteret miljø.
  • Du er nærværende og synlig i din ledelse og kan inspirere og motivere andre.
  • Du har en ambitiøs og visionær tilgang og et skarpt blik for udviklingsmuligheder.
  • Du kan drive udvikling og implementering af strategier, der sætter retning og mobiliserer organisationen, uanset om opgaven er sygeplejefaglig udvikling, kvalitetsinitiativer, medarbejdertrivsel eller videreførelse af det gode arbejdsmiljø.
  • Du er er tydelig i din rammesætning, beslutningsstærk og har nemt ved at etablere smidige og stabile samarbejdsrelationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere, og du kan bringe andres potentialer i spil og skabe følgeskab.
  • Du arbejder ambitiøst, åbent og målrettet med at inddrage patienter og pårørende for derigennem at forbedre patienttilfredshed.
  • Du har erfaring med økonomistyring.
  • Endelig er det et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Du kan læse mere om Bornholms Hospital og hospitalets strategier her.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil ske i henhold til overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået med Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Arbejdsstedet er Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Annemarie Hellebek, tlf.  2139 9463, e-mail: annemarie.hvidberg.hellebek@regionh.dk

Vicedirektør Iben Kyhn Riis, tlf. 2384 4895, e-mail: iben.kyhn.riis@regionh.dk

Cheflæge Anja Mitchell, Kirurgisk og Anæstesiologisk Afdeling, tlf. 3867 1401, e-mail: anja.mitchell@regionh.dk

Chefsygeplejerske Tobias Gredal, Medicinsk Afdeling, tlf. 3867 1402, e-mail: niels.tobias.gredal.01@regionh.dk

 

Ansøgningsfrist og proces for ansættelse

Ansøgningsfristen er den 25. august 2024. Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder. Første samtalerunde er den 3. september og anden samtalerunde den 11. september 2024.

Ansøgere, som går videre til anden samtalerunde, vil skulle gennemføre test og personprofil. Dette sker elektronisk, og der gives personlig tilbagemelding mellem første og anden samtale.

Det forventes, at den nye chefsygeplejerske kan tiltræde den 1. november 2024.


Fakta

Jobtype
Chefsygeplejerske
Arbejdssted
Bornholms Hospital
Arbejdstid
37 timer pr. uge
Jobnummer
255274
Ansøgningsfrist
25-08-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Annemarie Hvidberg Hellebek 
Hospitalsdirektør
Phone 21 39 94 63
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv.

Som Regionen Hovedstadens mindste hospital har vi et stærkt fællesskab på tværs. Vi får en bred faglighed, hjælper hinanden og er i tæt dialog med specialister i resten af Region Hovedstaden. Du får rig mulighed for at udvikle dig og tage ansvar. Bornholms Hospital er et udviklingshospital. Som Digital Ø tilbyder vi telekonsultationer med Regionens specialister, så patienter ikke skal rejse. Hos os er det patientens situation, der styrer forløbet. Både i hvad vi gør, og hvordan vi gør det.

Kom og vær med til at forme vores fælles fremtid og behandlingstilbud til bornholmerne. Omgivelserne er som skabt til et moderne fritidsliv. For dig og familien. Med korte afstande, natur og et moderne fællesskabsorienteret nærmiljø, der kalder på en aktiv fritid. Vi tilbyder fleksibilitet og et job, der giver mening. For dig, dine kollegaer og patienterne.

 Fakta 

  • Bornholms Hospital er et af Region Hovedstadens akuthospitaler 
  • Vi er mere 600 imødekommende medarbejdere, der hjælper øens 40.000 borgere, 600.000 turister og Folkemødedeltagere 
  • Vi har 100 sengepladser, 7.500 indlæggelser og 50.000 ambulante besøg om året. Hvert år ryger der 1.3 mill. blodprøver gennem vores laboratorie. Og så er vi landets mindste og hyggeligste fødested med 300 årlige fødsler