Region Hovedstaden søger
Kursusleder til Campus for Psykiatrisk Simulation i Region Hovedstadens Psykiatri?

Trives du i en hverdag med fokus på udvikling, og brænder du for at skabe fantastisk undervisning? Drømmer du om at styrke forskellige personalegruppers mestring af kliniske færdigheder? Så er du måske den kursusleder vi søger?

 

Din hverdag som kursusleder i Campus for Psykiatrisk Simulation (CAPS)
Du udvikler simulationsbaserede aktiviteter, der giver medarbejdere i psykiatrien mulighed for at træne udvalgte kliniske færdigheder. Til det arbejder vi med fuld skala simulation med skuespillere, der spiller patienter eller pårørende, e-læring og VR-løsninger.

Aktiviteterne udvikles sammen med arbejdsgrupper bestående af klinikere, patienter og/eller pårørende samt øvrige kursusledere.

Du sørger for, at dine aktiviteter afvikles efter planen. Du skal planlægge, producere materiale, indrette lokaler til simulation, briefe skuespillere og klæde undervisere på, så de kan levere simulationsbaseret træning af høj kvalitet og meget mere.

På nogle kurser underviser du selv.

Dine arbejdsopgaver varierer og bliver bl.a. at:

  • Udvikle kurser, herunder søge litteratur, lave oplæg, skrive drejebøger m.v.
  • Facilitere arbejdsgruppemøder, der kvalificerer udviklingsarbejdet
  • Undervise i de anvendte metoder og facilitere simulationer
  • Planlægge din hverdag, så du når i mål med dine opgaver
  • Bidrage med sparring i CAPS
  • Bidrage med drift af aktiviteter

CAPS’ faciliteter er en del af kompetenceteamet i HR og du kan således forvente, at arbejde både lokalt på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor CAPS fysisk hører hjemme, men der vil også foregå undervisning ude lokalt på de andre psykiatriske centre i Region Hovedstaden Psykiatri og centralt i vores lokale på Østerbro.

 

Derfor skal du søge stillingen

  • Du får en hverdag med fokus på udvikling og kreativitet.
  • Du bliver en del af et sprudlende team, der drives af udvikling, løfter i flok og hjælper hinanden.
  • Du får mulighed for at arbejde med simulationsbaseret træning som læringsmetode.

 

Vores forventninger til dig
Den præcise og stærke formidling er central i CAPS’ undervisning. Derfor er du en dygtig kommunikator, både skriftligt og mundtligt. Du skaber gode og inddragende læringsmiljøer, og mestrer at præsentere komplekse problemstillinger på en enkel måde.

Vi forventer desuden, at du:

  • Har få ting til at ske, selv griber efter opgaverne og sætter en ære i at udføre et ordentligt stykke arbejde og hjælpe andre, så de kan udføre deres.
  • Har en relevant akademisk videregående uddannelse, eventuelt suppleret med pædagogisk eller klinisk efteruddannelse eller med erfaring fra klinisk praksis.
  • Har teknisk snilde og flair. Hvis du ikke allerede har erfaring med at arbejde med Virtual Reality og e-læring, er du interesseret i at sætte dig ind i området.

 

Løn og vilkår
Stillingen er en fast stilling og vi ønsker, at du starter den 1. september 2024 eller hurtigst muligt efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

 

Spørgsmål og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Ann Christina Oliveira-Borg på tlf. 20 96 75 71, kursusledere Sabine Schmidt-Johansson på tlf. 20 48 68 18 eller Freja Moltke-Aaen på tlf. 51 97 22 12.

Ansøgning, cv og relevante dokumenter sendes via linket på siden senest mandag den 1. juli 2024.  

Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at afholde samtaler torsdag den 4. juli 2024.

 

Vil du vide mere om CAPS?
CAPS er den første enhed i Danmark med fokus på simulationsbaseret træning i psykiatrien og skal fungere som et kraftcenter for simulationsbaseret træning i Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet er at styrke medarbejderudviklingen og tage kompetenceudviklingen af psykiatriens forskellige faggrupper til et nyt og højere niveau.

Desuden skal CAPS medvirke til, at lærte færdigheder i højere grad bliver brugt i klinisk praksis. Dermed bliver det enhedens vigtigste opgave at bidrage til bedre patientbehandling og pleje. Det er visionen, at CAPS leverer ydelser af høj international kvalitet, bidrager til evidensbaseret kompetenceudvikling, og gør en forskel for medarbejdere og patienter i psykiatrien

Se hvad vi har gang i af spændende projekter på vores hjemmeside: Campus for Psykiatrisk Simulation

 


Fakta

Jobtype
Andre akademikere
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
Arbejdstid
Fuldtid
Jobnummer
256932
Ansøgningsfrist
01-07-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Ann Christina Farinas de Oliveira-Borg 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.  
 
Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. 
 
Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Fakta 
  • Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre 
  • Behandler 50.000 patienter årligt 
  • Introforløb for nye medarbejdere 
  • Forgangshospital for patientinddragelse.