Region Hovedstaden søger
Brænder du for at skabe overblik i den akutte situation? Så søger Psykiatrisk Center Amager dig som speciallæge

Her får du mulighed for at blive en del af et team på et dynamisk center, hvor patienten er i centrum. Vi har et vedvarende ønske om at dygtiggøre os, og om at forbedre behandlingstilbuddene for patienterne. Stillingen ønskes besat som overlæge med afsnitsledelse.
 

Velkommen indenfor hos akutmodtagelsen

Psykiatrisk Center Amagers akutmodtagelse består af tre funktioner:

  • Et udkørende akutteam

  • En døgnåben, uvisiteret modtagelse (”skadestue”)

  • Et åbent døgnafsnit med 10 senge.

Modtagelsen er åbent døgnet rundt alle ugens syv dage 365 dage om året. Det åbne afsnit modtager patienter, der selvhenvender sig eller henvises fra enten ambulant forløb eller egen læge. Som overlæge vil du få klinisk og ledelsesfunktion i dette afsnit. Der modtages patienter, som ikke har behov for intensivt afsnit, da disse visiteres direkte hertil. Gennemsnitslængden for indlæggelse i C2 er 1-2 døgn.

Herudover varetages tilsynsfunktion i modtagelsen. Der gås tilsyn på Amager Hospitals medicinske afdelinger to gange om ugen; der er i gennemsnit 3-4 tilsyn pr uge.

Den akutte ambulante funktion varetages af Akutteam (AT). AT samarbejder tæt med akutmodtagelsen, hvor formålet er at få relevante patienter direkte i AT-forløb. Teamet varetager intensive, korterevarende ambulante opgaver med henblik på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, facilitere hurtigere udskrivelser og gode udslusningsforløb. Denne del varetages af egen overlæge, som der samarbejdes tæt med i det daglige arbejde.


Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

Du vil få primær klinisk funktion i C2:

  • Gennemgange af nye patienter med udarbejdelse af behandlingsplan

  • Varetage fokuseret udredning, korterevarende behandling og henvisning til videre indlæggelse i huset eller ambulant behandlingstilbud

  • Supervision af forvagters gennemgange

  • Supervision af tværfagligt personale

  • Tilsynsfunktion på Amager Hospital

Afsnitsledelse:

  • Et ugentligt forbedringsmøde med afsnitslederne i døgnafsnit

  • Ugentligt forbedringsmøde i afsnittet med medarbejderne

  • Forbedringsmøde to gange ugentligt i modtagelsen

  • Dialogmøder med Centerledelsen

  • Tre årlige ledertemadage på tværs af centeret

  • Samarbejde om udvikling i afsnittet med oversygeplejerske


Vores forventninger til dig og hvad tilbyder vi dig

Faglighed - Psykiatrisk Center Amager (PCA) har fokus på socialt udsatte med forskning indenfor psykopatologi, dobbeltdiagnoser og kunstens betydning som terapeutisk intervention. PCA er optaget af at sikre omtale af patienter og pårørende er med respekt for deres individuelle problemstilling samtidigt med, at man ikke går på kompromis med evidens og standarder.

Folk - Her tilbyder vi en god omgangstone, fokus på work/life balance i vagtplanlægning og fordeling af opgaver med respekt for den enkeltes kapacitet og evner. PCA tilstræber at gøre RHP’s mål nærværende i hverdagen, så du oplever det meningsfuldt som speciallæge at engagere dig i det daglige ledelsesarbejde.

Forståelse - På PCA vil du møde synlige ledere, som ikke er bange for at sætte personlighed i spil og anvende humor tilpasset situationen. Vi vægter, at samarbejde foregår i en tillidsfuld atmosfære, hvor vi er sammen om opgaven med hvert vores ansvar.


Om os

Modtagelsen består af en oversygeplejerske, sygeplejersker, assistenter, socialrådgiver og lægesekretær. Forvagterne på centeret dækker dag- og aftenvagter. Der er et godt samarbejde på tværs i huset, både mellem afsnit og i lægegruppen.
 

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1/10-2024 eller snarest derefter.

Stillingen er vagtbærende. Du deltager enten i døgnbagvagt eller Speciallægevagt i Front (SIF) med forventeligt 2-3 vagter fra kl. 15.30-20.00 månedligt samt en weekend hver anden måned. Aktuelt er ordningen særskilt aflønnet.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
 

Interesseret?

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til René Sjælland, cheflæge, på mail rene.sjaelland@regionh.dk og tlf. 21 72 95 01 eller oversygeplejerske i APH Miriam Weiss, miriam.weiss@regionh.dk.

Send din ansøgning med oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.

Søg stillingen via link på siden senest 19. juli 2024
 

Om Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 250.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst.

Centeret har 9 døgnafsnit med i alt 129 sengepladser fordelt på fem intensive og fire åbne, subspecialiserede sengeafsnit. Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk og Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et Gadeplansteam, OPUS Ambulatorium, et Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse samt et botilbudsteam.

Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basisuddannelse), speciallæge i almen medicin samt til introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer.

Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.

 


Fakta

Jobtype
Speciallæge
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
Arbejdstid
Fuldtid
Jobnummer
256994
Ansøgningsfrist
19-07-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Rene Sjælland 
Klinikchef
Phone
Mobile phone 21729501
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.  
 
Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. 
 
Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Fakta 
  • Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre 
  • Behandler 50.000 patienter årligt 
  • Introforløb for nye medarbejdere 
  • Forgangshospital for patientinddragelse.