Region Hovedstaden søger
Sygeplejerske eller socialrådgiver søges - Med et job i vores ambulatorie, garanterer vi, at du får den bedste arbejdsplads!

Et godt arbejdsmiljø kan også mærkes på den særlige stemning, menneskerne der bærer det og på den mavefornemmelse du får efter et besøg. Er du nysgerrig – så kom gerne forbi til en rundvisning.


Velkommen indenfor

Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj består af 2 F-ACT-teams og et Bosteds-team. Alle under fælles ledelse og med tæt samarbejde. Vi har byens bedst udsigt, fri parkering, høj socialkapital og et arbejdsmiljø, som vi er stolte af.


Om F-ACT

F-ACT-modellen har 6 overordnede byggesten:

  • at være der hvor patienten ønsker at lykkedes
  • koordineret og sammenhængende indsats på tværs
  • understøtte inklusion og fremme sociale netværk
  • fleksibel og forebyggende tilpasning af tilbud
  • tilbyde behandling ud fra faglige retningslinjer og dokumenterede metoder
  • understøtte patientens rehabilitering og recovery.
     

F-ACT-team Ishøj

F-ACT-teamet er tværfagligt, og der er ansat sygeplejersker, psykologer, recovery-mentor, social- og sundhedsassistenter, reservelæger, ergoterapeut, overlæger og socialrådgiver.

Patienterne, der er tilknyttet F-ACT, er mellem 18-90 år. Ud over deres psykiatriske sygdom kan de have diverse problematikker som misbrug, somatiske udfordringer, lavt funktionsniveau og dom til behandling. Teamets største patientgruppe er indenfor skizofrenispektrummet, men teamet har også patienter med depression, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelser, OCD, PTSD mm.


Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

Du bliver kontaktsygeplejerske for ca. 30-35 patienter, og dermed medansvarlig for tilrettelæggelse af patientforløb for dine patienter. Du bliver en del af et rul med udekørende vagter i dagtimerne. Du skal også varetage selvstændige individuelle patientsamtaler i hjemmet eller i ambulatoriet, der indeholder fx psykoedukation, observation af symptomer, virkning/bivirkning i forhold til medicin osv.

Dine opgaver vil også omfatte følgende:

  • Selvmordsrisikoscreening
  • Pårørendesamtaler
  • Besøg under indlæggelse samt deltagelse i netværksmøder, udskrivelsessamtaler osv.
  • Både kort- og langvarig relationsarbejde i forhold til patienter med komplekse problemstillinger
  • Håndtering af patienter med dom til behandling, inklusiv kontakt til Kriminalforsorgen
  • Daglig vejleder for studerende

 
Vores forventninger til dig

Du er en fagligt dygtig sygeplejerske eller socialrådgiver gerne med psykiatrisk erfaring. Vi forventer, at du efter oplæring selvstændigt kan varetage hjemmebesøg samt samtaler i ambulatoriet.

Derudover søger vi dig, der:

  • kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du er en del af et team
  • har lyst til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • kan planlægge egen arbejdstid og prioritere dagens opgaver
  • aktivt bidrager til at opretholde den psykologiske tryghed i det gode arbejdsmiljø
  • tager din humoristiske sans med på arbejde


Et lille udpluk af hvad vi tilbyder dig

  • Du får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, hvor du både bliver introduceret til Region Hovedstadens Psykiatri, til Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj og F-ACT-modellen. Desuden vil du blive tilmeldt vores obligatoriske kurser i konflikthåndtering og brugen af deeskalerende teknikker. - Og efterfølgende vil du 2-3 gange årligt deltage i vedligeholdelsestræning.
  • Du får en mentor, og bliver en del af et fagligt højt kvalificeret team. Her får du et spændende job og en udfordrende hverdag med varierende funktioner. I vores ambulatorie vægter vi samarbejde, kommunikation og faglighed højt, det tror vi på giver os den bedste trivsel på og i arbejdet.
  • Vi prioriterer din udvikling. Vi giver løbende vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig fagligt fx via intern undervisning flere gange om ugen, fælles ugentlig lægefaglig undervisning på centret, KAT-uddannelse, vedligeholdelsestræning og meget mere.


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst og principper for Ny Løn.

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1 august 2024 eller efter aftale.

Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj ligger på Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
 

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, eller kunne du tænke dig at besøge os, så kontakt os på tlf. 3864 4500 og tal med Oversygeplejerske Anja Andersen eller skriv til anja.juul.andersen@regionh.dk

Ansøgningsfrist: Mandag d. 27. juni 2024 - Send os din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket på siden. Vi planlægger at afholde ansættelsessamtale løbende.

Vi planlægger at afholde ansættelsessamtale løbende.

 Læs og hør mere Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".


Fakta

Jobtype
Socialrådgiver
Sygeplejerske
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
Arbejdstid
Fuldtid
Jobnummer
256892
Ansøgningsfrist
27-06-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Anja Andersen 
Afdelingssygeplejerske
Phone 38645061
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.  
 
Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. 
 
Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Fakta 
  • Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre 
  • Behandler 50.000 patienter årligt 
  • Introforløb for nye medarbejdere 
  • Forgangshospital for patientinddragelse.