Region Hovedstaden søger
Projektleder til ”Samling af Psykiatrisk Center København”


Har du projektlederkompetencerne i orden, og er du optaget af at være tæt på opgaverne fra start til slut, så vi når i mål til tiden? Så er du den kollega, vi søger.
 

Psykiatrisk Center København (PCK) er midt i en stor forandrings- og udviklingsproces, da vi er i gang med at samle størstedelen af vores afsnit i nybyggeriet Ny Psykiatri Bispebjerg og på Frederiksberg Hospital. Vi har gennemført første etape af samlingen i 2022 og skal nu i gang med at forberede næste etape i 2026.

Flytningerne er logistisk udfordrende, da hospitalet skal fungere i hele forløbet. Derfor er det vigtigt at sikre en tryg og sikker overgang for både patienterne og medarbejdere.

Vi har derfor brug for en dedikeret og erfaren projektleder, som kan hjælpe med disse komplekse udviklings-, flytte- og ibrugtagningsopgaver.

 

Dine opgaver

Du vil blive ansat i Teamet for Samling af PC København, hvor du vil referere til Teamleder Maria Brammer Boldt.

Opgaveporteføljen spænder vidt, hvor nogle opgaver vil være på strategisk niveau og andre opgaver af mere praktisk karakter. Det drejer sig blandt andet om udviklingsopgaver i forhold til forskellige arbejdsgange samt detaljeret planlægning af flytteprocesser, inventar, logistik, it, leverancer, patient- og medarbejdersikkerhed og meget mere. Samtidig er der også opgaver i forbindelse med den daglige drift ude på afsnittene, som har brug for at blive løst.

Den røde tråd i opgaverne er, at de alle er nødvendige for at komme i mål med visionen om en vellykket samling af PCK, hvor mulighederne, som de nye fysiske rammer giver, bliver udnyttet bedst muligt til gavn for patienter og medarbejdere.

 

Om dig

Udover at have en akademisk uddannelse og erfaring som projektleder, lægger vi vægt på at:

  • Du er motiveret af at opbygge gode relationer til dine mange samarbejdspartnere, både internt og eksternt i Regionen, og du har fokus på den involverende proces i forhold til medarbejdere og patienter.
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt.
  • Du formår at indgå som en konstruktiv sparringspartner og kommunikere på forskellige organisatoriske niveauer.
  • Du er indstillet på at bevæge dig mellem store og små opgaver – som alle er lige vigtige for at få puslespillet til at falde på plads.
  • Du har en positiv tilgang til både opgaver og kollegaer, og bidrager til et sundt og udviklende fællesskab.


Vi garanterer dig en spændende og alsidig stilling i en organisation, hvor du vil blive nøgleperson i en stor forandringsproces.

 

Om os

PCK er Danmarks største psykiatriske center med ca. 1.000 fuldtidsansatte, 253 sengepladser samt en række ambulatorier og specialambulatorier. Centret er i dag fordelt på 11 matrikler.

Din faste arbejdsplads bliver for nuværende på Gentofte Hospital, men du kan forvente at være lige så meget på Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital, alt efter hvor det giver mening i forhold til dine aktuelle opgaver.

Du kan læse mere om Ny Psykiatri Bispebjerg her.

 

Mere information

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Team- og programleder Maria Brammer Boldt på 20273561.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes i henhold til relevant overenskomst.

Tiltrædelse aftales nærmere.

Søg stillingen via linket senest den 5. juli 2024.


Fakta

Jobtype
Cand scient
Andre akademikere
Projektleder
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
Arbejdstid
Fuldtid
Jobnummer
256995
Ansøgningsfrist
05-07-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Maria Brammer Boldt 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.  
 
Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. 
 
Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Fakta 
  • Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre 
  • Behandler 50.000 patienter årligt 
  • Introforløb for nye medarbejdere 
  • Forgangshospital for patientinddragelse.