Region Hovedstaden søger
Afdelingslæge til thoracoabdominale radiologi, Radiologisk Sektion, Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin, Amager og Hvidovre Hospital

Vi søger en dygtig og engageret afdelingslæge med interesse inden for  thoracoabdominal billeddiagnostik. Du vil indgå i et vedfungerende thorakoabdominal team, hvor du samarbejder tæt med andre speciallæger i teamet.

● Vi udfører opgaver inden for thoracoabdominal radiologi på et højt niveau for en stor fællesakutmodtagelse (FAM) og flere specialafdelinger inden for kirurgi og medicin.

● Der er rige muligheder for subspecialiserede opgaver inden for thoracoabdominal radiologi med mulighed for at specialisere sig inden for modaliteter som CT-scanning, abdominal MR, PET og gennemlysningen.

● Supervision er supervision og uddannelse yngre læger samt faglig sparring i teamet er en vigtig del af det daglige arbejde.

Dit profil

Du er radiologisk speciallæge med erfaring eller interesse i thoracoabdominal radiologi.

Du har energi, overblik og gode samarbejdsevner.

Du bidrager gerne til faglig udvikling og vidensdeling.

Du ønsker at deltage i uddannelse, supervision og forskning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er placeret i Radiologisk Sektion og ønskes besat med en speciallæge i radiologi pr. den 1.10.2024 eller efter aftale. 

Konkretisering af faglig opgavevaretagelse og indhold for stillingen vil ske i forbindelse med ansættelsessamtalen. 

Stillingen er med vagt i et 9 skiftet rul.  Ansøgere med ønske om dagtjeneste uden vagt opfordres også til at søge stillingen.

For den rigtige ansøger er vi indstillet på at imødekomme gode løn og ansættelsesvilkår. Kompetenceudvikling samt relevante kurser tilbydes efter behov.

Ansættelsen vil finde sted i henhold til de mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomster.

Yderligere oplysninger

Supplerende oplysninger kan indhentes hos konstitueret ledende overlæge Beth Härstedt Olsen (tlf. 20570320, email: beth.haarstedt.olsen@regionh.dk og konstitueret cheflæge prof. Hartwig Roman Siebner (tlf. 51155951, email Hartwig.Roman.Siebner@regionh.dk). Du er også meget velkommen til at komme forbi og se afdelingen.

Ansøgningen

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation og curriculum vitae. 

Ansøgningsfristen er d. 21.6.2024. Samtaler forventes afholdt i uge 26.

Om Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin

Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin på Amager og Hvidovre Hospital har 270 ansatte og samler al billeddannende diagnostik. Den interne organisering af afdelingen sikrer således en optimal sammenhængskraft mellem sektionerne. Afdelingens kerneydelse er én integreret størrelse bestående af diagnostik, forskning og uddannelse.

Afdelingen er fysisk placeret på Hvidovre Hospital og betjener Amager Hospital via et radiologisk afsnit. Afdelingen huser alle modaliteter og en næsten totalt fornyet apparaturpakke som omfatter: 7 MR Scannere, herunder 7-tesla MR, 5 CT skannere, 1 PET-CT, 3 SPECT-CT, 12 Ultralyd-Skannere, 14 konventionelle Røntgenapparater (inkl. Gennemlysningsapparatur).

Afdelingens radiologiske sektion

er en stor afdeling med en spændende udvikling i vente med opstart af hospitalets fællesakutmodtagelse i det nye center A. Vi udfører ca. 200 000 undersøgelser om året. Hovedydelser er at udføre radiologisk diagnostik, forskning, udvikling og kvalitetssikring samt varetage præ- og postgraduat sundhedsfaglig uddannelse inden for specialet.

Amager og Hvidovre Hospital er et af landes største akuthospitaler og ca. 80% af røntgensektionens aktivitet relaterer til akutte patienter, 24/7, 365 dage om året. Derudover udfører personalet i radiologisk sektion undersøgelser for de kliniske afdelinger på Amager og Hvidovre Hospital og på andre hospitaler samt for speciallægepraksisser og alment praktiserende læger. Derudover har vi et tæt klinisk og forskningssamarbejde med alle afdelinger på hospitalet.

Radiologisk sektions læger arbejder i tre teams: Det thorako-abdominale team, MSK-teamet samt Ultralyd-teamet. Hvert team har sin egen overlæge teamleder.

Vi prioriterer "den gode arbejdsplads", faglig kvalitet og kompetenceudvikling samt en værdibaseret tilgang til ledelse, der indebærer ansvarlighed og dialog. Vi lægger vægt på medarbejdernes trivsel, samarbejde, udvikling, kommunikation og mulighed for medindflydelse

 


Fakta

Jobtype
Afdelingslæge
Arbejdssted
Hvidovre Hospital
Arbejdstid
Med vagt
Jobnummer
256478
Ansøgningsfrist
21-06-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Beth Haarstedt Olsen 
Overlæge
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.  

På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden. Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet.  

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 

Fakta

  • Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler  
  • Hospitalet har mere end 5.570 ansatte, som arbejder på tre forskellige matrikler  
  • Vi har 670.000 ambulante besøg og 91.000 indlæggelser hvert år 
  • Hospitalets fødeafdeling er landets største med 7.100 fødsler om året.