Region Hovedstaden søger
Overlæge/afdelingslæge til Afdeling for Patologi, Herlev og Gentofte Hospital

En stilling som overlæge eller afdelingslæge ved Afdeling for Patologi, Herlev og Gentofte Hospital er ledig til besættelse 1. september eller snarest derefter.

Stillingen

Vi søger en speciallæge i patologi, primært inden for brystpatologi, men også med mulighed for at kombinere dette med andre interesseområder.

Brystpatologien på Herlev og Gentofte Hospital er en del af ét af Nordeuropas største centre for udredning og behandling af brystkræft og varetages på begge afdelingens matrikler med hovedparten lokaliseret på afsnit Gentofte. Afsnittet på Gentofte Hospital blev taget i brug i 2022 og ligger i umiddelbar nærhed til både Afdeling for Brystundersøgelser og Afdeling for Brystkirurgi, med hvilke der er tæt samarbejde, blandt andet i form af daglige MDT-konferencer.
Arbejdsgangene, både i laboratoriet og i den lægelige diagnostik, er tilpasset kravene til svartiderne, der følger af områdets politiske fokus. De lægelige diagnostiske opgaver understøttes af et velfungerende laboratorium, der hurtigt implementerer innovative løsninger samt er i front på automatisering.

Afdelingen

Vi er en afdeling præget af dynamik og høj aktivitet i hverdagen med stort fokus på faglig og teknologisk udvikling. Vi er ligeledes en meget forskningsaktiv afdeling med et professorat i molekylærpatologi. Afdelingen diagnosticerer vævs- og celleprøver fra Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt fra speciallægepraksis i regionen.
Patologien i Region Hovedstaden er midt i en digitaliseringsproces, og på Herlev og Gentofte Hospital forventer vi at være fuldt digitaliserede i første kvartal 2025.

Der er cirka 165 ansatte i afdelingen, heraf 43 læger: 26 overlæger inklusive cheflægen, 5 afdelingslæger og 12 uddannelsessøgende læger. Desuden på AC-siden 5 molekylærbiologer og 6 ph.d.-studerende/seniorforskere.

Det lægelige arbejde er organiseret i 8 teams: Dermatopatologi, gastropatologi, gynækologisk patologi, hæmatopatologi, mammapatologi, neoplastisk hudpatologi/ortopædkirurgisk patologi, nefropatologi og uropatologi. De fleste speciallæger varetager arbejde inden for flere områder, og der er således et tæt samarbejde mellem de enkelte teams.

Afdelingsledelsen består af en chefbioanalytiker og en cheflæge. Derudover har afdelingen et ledelsesteam bestående af afdelingsledelsen, to lægelige områdeledere, den uddannelsesansvarlige overlæge, fire overbioanalytikere, områdeleder for molekylærenheden, områdeleder for portører og driftsleder for sekretariatet.

Ansøgning

Ansøgere til stillingen skal være speciallæge i patologisk anatomi og cytologi. Ansøgningen indsendes online via linket senest 7. juli 2024. Speciallægeautorisation og curriculum vitae inkl. publikationsliste bedes vedhæftet.

Hvis der søges ansættelse som overlæge, vil der blive lavet en faglig bedømmelse på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller: Medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator/organisator, sundhedsfremmer, akademiker/forsker/underviser og professionel, hvorfor der i ansøgningen bedes taget stilling til disse.

Ansættelse vil ske i henhold til relevant overenskomst indgået mellem Yngre Læger eller Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Ansættelsen er som udgangspunkt på fuld tid.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Erik Clasen-Linde, tlf. 24 26 03 45.


Fakta

Jobtype
Overlæge
Arbejdssted
Herlev og Gentofte Hospital
Arbejdstid
Fuldtid
Jobnummer
256835
Ansøgningsfrist
07-07-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Erik Clasen-Linde 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Hver dag bringer vi liv til verden, vi redder liv og vi forbedrer liv.

Vores patienter er det meningsfulde omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør, og vi søger dygtige, engagerede og nærværende medarbejdere, som kan og vil bidrage til, at patienter føler sig godt behandlet hos os. Herlev og Gentofte Hospital er en stor dynamisk arbejdsplads med stærke faglige miljøer og med plads til, at du får både dine kompetencer og dine ambitioner i spil. Vi tager godt imod dig, så kom og vær med!

Fakta 

Herlev og Gentofte Hospital er Region Hovedstadens største akuthospital med mange stærke specialer, der driver forskning og behandling i international klasse. På Herlev-matriklen udvidede hospitalet i 2021 med nye flotte fysiske rammer til blandt andet akutmodtagelse, børn/ unge, graviditet/ fødsler og operationsstuer.

  • Herlev og Gentofte Hospital har 6.826 ansatte 
  • Hospitalet har 23 kliniske afdelinger 
  • Hvert år har hospitalet:
  • 1.052.000 ambulante besøg,
  • 153.370 akutte ankomster,
  • 78.000 indlæggelsesforløb og
  • 40.000 operationer  
  • Hospitalet har et driftsbudget på 5,06 mia. kr.