Region Hovedstaden søger
Vil du prøve kræfter med om psykiatrien er noget for dig, så se her! Vi har lige nu et vikariat ledigt fra 15. august 2024 til 1 januar 2025 på vores rehabiliterende afsnit 10 på PC-Ballerup.

Da vores socialrådgiver lige nu har orlov til andre opgaver i RegionH, har dette åbnet muligheden for at prøve kræfter med en sjældent udbudt stilling.

Afsnittet for rehabilitering behandler mennesker på 18 år eller derover, der er i behandling for en psykisk sygdom, og som har brug for intensiv støtte til at komme sig og få et selvstændigt og meningsfyldt liv. Vi behandler fortrinsvis lidelser indenfor skizofrenispektret.

Behandlingen består af miljøterapi med en kognitiv tilgang, individuelle aftaler med samtaler, aktiviteter og træning, psykoedukation og medicinsk behandling/justering mm.

Personalet i afsnittet består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, plejere, sygeplejersker, ergoterapeuter, hospitalsmedhjælpere, socialrådgivere, lægesekretær.

Afsnit 10 har lige fusioneret med PC-Glostrup, og består derfor nu af 16 sengepladser og en dagafsnit. Rehabiliteringsafsnittet har regions funktion, hvilket betyder for dig som socialrådgiver, at du dagligt ville skulle samarbejde med regionens 29 kommuner.

Du får en selvstændig og afvekslende hverdag, hvor arbejdsopgaverne bl.a. består i, at:

  • Varetage den socialfaglige del af behandlingen
  • Vejlede og rådgive den enkelte patient ift. de socialfaglige problematikker de står overfor
  • Være sparringspartner for dine tværfaglige kolleger i afsnittet
  • Deltage i netværksmøder med patient, pårørende og professionelle
  • Bygge bro til eksterne samarbejdspartnere samt sikre god koordination og et godt samarbejde mellem de forskellige instanser.
  • Have fokus på patientens børn herunder tilbyde børnesamtaler
  • Indgå i en fælles opgaveløsning på tværs af hele centeret, ved sygdom og ferie.
     

Faglige muligheder og tilbud
Du vil blive en del af en stærk faglig socialrådgivergruppe, der som samlet gruppe dækker Psykiatrisk center Ballerup. Gruppen bærer præg af stor fleksibilitet i opgaveløsning og højt humør. Du vil blive tilbudt en mentor i oplæringsfasen, og vil have mulighed for daglig sparring omkring dine opgaveløsninger. Teamet består af 11 socialrådgivere, 1 Tværsektoriel konsulent og 1 ledende socialrådgiver. I teamet er der fokus på den gode trivsel, og du vil i det daglige mødes med gruppen om morgenen og til frokost.

Dine kvalifikationer
Vi søger en kollega, som er uddannet socialrådgiver.

Du skal have en god portion faglig selvtillid, og er nysgerrig i forhold til at opnå ny viden og redskaber, indenfor de områder der er nye for dig. Du evner at kommunikerer klart og tydeligt såvel skriftligt som mundtligt.

Derudover søger vi efter en ny kollega, der er fleksibel og gerne byder ind, når der er behov for hjælp på tværs af centeret.
 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 15. august 2024, eller efter aftale.

Vikariatet løber frem til 1. januar 2025, måske med mulighed for forlængelse.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte Ledende socialrådgiver Lone Fogholm på 51793614 eller Lone.fogholm@regionh.dk.

Ved spørgsmål om løn og ansættelsesvilkår er du meget velkommen til at tage kontakt til Tillidsmand Lars Bundsgaard 21789255

Du søger stillingen ved at uploade CV, ansøgning og dokumentation for faglige kompetencer via linket her på siden senest søndag den 4. august 2024.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at afholde samtaler i starten af august.

Læs og hør mere om Psykiatrisk Center Ballerup og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


Fakta

Jobtype
Socialrådgiver
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
Arbejdstid
Fuldtid
Jobnummer
257061
Ansøgningsfrist
04-08-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Lone Fogholm 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.  
 
Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. 
 
Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Fakta 
  • Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre 
  • Behandler 50.000 patienter årligt 
  • Introforløb for nye medarbejdere 
  • Forgangshospital for patientinddragelse.