Region Hovedstaden søger
Nu har du muligheden! Behandlersygeplejerske til Akutklinikken på Frederiksberg Hospital og i Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital

Vi søger en erfaren behandlersygeplejerske til ansættelse i en fast stilling pr. 1. oktober 2024. Din primære ansættelse og reference vil være til Akutklinikken, men dine vagter vil være på begge afdelinger og matrikler i vores skadespor.

Vi ønsker at gøre det endnu bedre for vores skadepatienter på begge matrikler og har derfor prioriteret at have en behandlersygeplejerske mere i Akutmodtagelsen, der skal indgå i et tværfagligt team i skadesporet med særlig fokus på overblik, supervision samt at behandle skadepatienter.

Dine primære opgaver vil være

  • At arbejde selvstændigt som behandlersygeplejerske
  • Modtagelse og behandling af patienter med mindre ortopædiske skader herunder:
    • Primær vurdering, undersøgelse, pleje og behandling
    • Afslutning af patientforløbet til enten hjemsendelse eller indlæggelse
  • At være i tæt samarbejde med læger, sekretærer og andre (behandler)sygeplejersker om koordinering og behandling af patientforløb
  • At have en superviserende rolle

Vi er på udkig efter en sygeplejerske der

  • Er uddannet behandlersygeplejerske. Erfaring som behandlersygeplejerske vil blive prioriteret, men andre kvalifikationer vil også komme i betragtning
  • Ved hvor vigtigt det er at skabe tryghed og omsorg for patienten
  • Spiller sine kollegaer gode og har holdånd
  • Tager ansvar, er engageret og kan arbejde selvstændigt
  • Kan prioritere sine arbejdsopgaver løbende og bevare overblikket i pressede situationer
  • Kan arbejde hver 3. weekend
  • Har lyst til at have varierede og uforudsigelige, udfordrende og meningsfulde dage

Vi tilbyder dig

  • En fast stilling
  • Vagter i skadesporet på begge matrikler, Bispebjerg Akutmodtagelse og Frederiksberg Akutklinik
  • En grundig introduktion til Akutklinikken og Akutmodtagelsen
  • God og individuel vagtplanlægning
  • Et godt mono- og tværfagligt læringsmiljø
  • Godt kollegialt sammenhold, høj faglighed og tæt tværfagligt samarbejde

Både i Akutklinikken og i Akutmodtagelsen har vi et højt humør og godt kollegaskab. Vi sætter en ære i at skabe gode patientforløb af høj faglig kvalitet.

 

Akutklinikken er en ortopædkirurgisk klinik, hvor vi primært modtager patienter med mindre ortopædkirurgiske skader som sår, flænger der skal sutureres, frakturer, distorsioner, fremmedlegemer i øjne mv. Vi modtager ca. 30.000 patienter årligt og har åbent i tidsrummet kl. 9:00 – 21:00.

Akutklinikken har en sygeplejerskegruppe, som alle er uddannede behandlersygeplejersker. Arbejdsdagen er præget af et tæt mono- og tværfagligt samarbejde, hvor vi er gode til at understøtte og sparre med hinanden. Vi har en høj faglig standard og ønsker kontinuerligt at udvikle denne.

 

 

Akutmodtagelsen er kendetegnet ved sin brede akutprofil og korte forløb, med modtagelse af både medicinske og kirurgiske patienter, der er akut syge eller er kommet til skade. Vi modtager ca. 74.000 patienter årligt, hvoraf ca. 21.000 er skadepatienter.

Hos os er både tempoet og fagligheden høj.

Vi prioriterer udvikling og kvalitet i sygeplejen, samt omsorg for både patienter og personale.

Vores Akutmodtagelse ligger centralt i byen og det præger vores patientklientel og arbejdsopgaver. Vi kan mærke byens puls og Københavns aktiviteter og deraf spænder opgaverne vidt og kræver bred faglighed.

 

Patienterne kommer til os af flere veje

  • Meldt via 1813
  • Meldt via egen læge
  • Selvhenvender
  • Ambulanceindbragt

De fleste skadepatienter afsluttes fra Akutklinikken og Akutmodtagelsen til hjemsendelse, men nogle overflyttes eller indlægges til yderligere undersøgelse/behandling.

Både Akutklinikken og Akutmodtagelsen er en del af den samlede Akutafdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Vi har derfor et tæt samarbejde og arbejder kontinuerligt på at skabe gode patientforløb.

Du er meget velkommen til at ringe og få en uforpligtende rundvisning i Akutklinikken og i Akutmodtagelsen.    

Du kan også få et indtryk af vores arbejdsplads ved at se mere på Instagram: Akutmodtagelsen_bfhimage002.png

 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Signe Dollerup, oversygeplejerske, på telefon 30 91 42 51.                        

Løn og ansættelsesvilkår I forhold til gældende overenskomst mellem Region H og DSR/ ny løn.

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 15. august 2024 klokken 8.00

Vi afholder samtaler: Tirsdag d. 20. august 2024

 


Fakta

Jobtype
Sygeplejerske
Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg hospital
Arbejdstid
Skiftende vagter
Jobnummer
256935
Ansøgningsfrist
15-08-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Signe Dollerup 
projektdeltager
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at redde og forbedre dem. Om at skabe livskvalitet for patienter og et sundt arbejdsmiljø for medarbejdere.

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital træder du ind i en grøn oase midt i København. Et fagligt miljø med behandling og forskning i international topklasse. Et akuthospital, der banker med byens puls, muligheder og mangfoldighed.

Her bliver du en del af noget større. For frem mod 2026 bygger vi et helt nyt hospital.
Vil du være med til at gøre en forskel?  
Fakta 
  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af Region Hovedstadens akuthospitaler
  • Vi betjener over 460.000 borgere. Vi har 465 sengepladser og 400.000 ambulante besøg om året
  • Her møder du over 4.300 ambitiøse kolleger, som tilbyder højtspecialiseret behandling, forskning og uddannelse  
  • Vores hospitalsbyggeri er et af de største byggeprojekter i København 
  • Det nye hospital vil have enestuer og moderne rammer, der understøtter dit arbejde.