HR Manager til BILA Group
Erfaren HR Manager til spændende stilling med fokus på rekruttering, Performance Management samt løn- og personalejura i en virksomhed med ambitiøse mål for fremtiden.

Rekruttering

Nøgleordet i denne stilling er – som du måske har gættet – rekruttering.

I BILA Group oplever vi stor efterspørgsel på automationsløsninger, og er vokset betydeligt i størrelse i de seneste 5 år. Det sætter naturligt krav til vores rekruttering. Det er vigtigt, at vi har de rette processer på tværs af hele BILA-koncernen, så vi står med det stærkest mulige hold.

Og det har vi brug for din hjælp til.

Med reference til CFO får du til hovedopgave at styrke og videreudvikle rekrutteringsprocesserne på tværs af BILA.

Strategisk sparringspartner og Performance Management

Ud over rekruttering får du også ansvaret for at standardisere HR- og lønprocesser i BILA Group, styrke og ensarte HR-aktiviteter på tværs af koncernen samt være strategisk sparringspartner for direktionen i forhold til organisationsudvikling og Performance Management.

Dine nøgleopgaver er bl.a.:

  • Udvikle og implementere rekrutteringsinitiativer for at tiltrække de bedste talenter på tværs af koncernen.
  • Sikre højt fagligt niveau og ensartethed i aftalegrundlag og systemer på tværs af koncernen inden for HR- og lønområdet.
  • Sikre øget fokus på Performance Management og en virksomhedskultur, der inspirerer til engagement og præstationer, så virksomhedens strategi bliver realiseret.
  • Tæt og løbende dialog og sparring med direktionen og HR i de enkelte business units.
  • Personaleledelse af Group HR, løn og kantinemedarbejdere og sikre deres faglige og personlige udvikling.


Du får en nøglerolle i en organisation, som løfter i flok. For at du lykkes, er det afgørende, at du møder folk i øjenhøjde, ligesom din succes i jobbet afhænger af din evne til at sætte retning og få folk med dig.

Konstruktiv og lyttende HR-leder

Hvem er du? Vi leder efter dig, der har et stort drive og en god forretningsforståelse. Du har en solid HR-værktøjskasse, som først og fremmest er fyldt med rekrutteringsværktøjer. Derudover har du erfaring med ledelse og kulturforandringer.

BILA Group er en virksomhed i vækst, og til tider går tingene stærkt. Derfor er det vigtigt, at du besidder en naturlig gennemslagskraft, og kan navigere gennem modstand mod forandringer på en positiv og konstruktiv måde. Samtidig er du positiv, opmærksom og lyttende, og møder folk hvor de er for at sikre bedst mulig succes med dine initiativer.

Det kan du forvente af os

Hos BILA får du et alsidigt lederjob i en virksomhed med kort vej fra idé til handling, og du får afgørende betydning for organisationsudviklingen. Vi er tekniske nørder med rødderne solidt plantet i den jyske muld, og ord som flittighed, ordentlighed og teamwork er en grundsten i vores arbejde. Derfor kan du også forvente konstruktiv ledersparring med andre ledere i organisationen, så du er klædt bedst muligt på til at varetage dine opgaver.

Ansættelsesvilkår forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.

BILA A/S blev grundlagt i 1988 med hovedkontor i Nykøbing Mors. Hovedkontoret ligger stadig på Mors, men vi er vækstet kraftigt gennem årene og har nu lokationer i Aalborg, Ballerup, Fårevejle, Herning, Mariager, Randers, Skive, Silkeborg, Svendborg, Sønderborg, Thisted og Vemmelev.

BILA A/S er en del af BILA Group, som også består af DAN Palletiser, Kilde Automation, PJM og REO-PACK. Vi opererer inden for fire forretningsområder: Automation, End of Line, Products og Global Service. 

Om jobbet

Jobtitel
HR Manager til BILA Group

Stillingstype
Fuldtid

Arbejdssted
Nykøbing Mors

Ansøgningsfrist 12-08-2024

Søg stillingen



Kontakt

Esben Lindberg 
CFO
22414079