KOMBIT

KOMBIT søger It-konsulent til SAPA og Borgerblikket

Vil du være med til at sikre en helhedsorienteret og professionel sagsbehandling i det offentlige samt give danskerne bedst muligt overblik over deres sager og ydelser i kommunen? Så er det måske dig, vi søger lige nu i Teknik, Miljø og Borgerservice.

Som it-konsulent i Teknik, Miljø og Borgerservice er du den tekniske stemme, særligt på tværgående data, som understøtter SAPA og Borgerblikket. Du forestår analyser af nye dataområder, herunder hvordan løsningerne kan integrere eller præge nye integrationer. Du deltager desuden i analyser på tværs, så vi sikrer den rette positionering af løsningerne i TMB i forhold til fælles initiativer samt løsningernes fremtid i et teknologisk perspektiv.

Dine primære ansvarsområder

  • Indgå i dialog med arkitekter og tekniske konsulenter i andre forvaltningsområder for at sikre vidensdeling og omsætning af gode erfaringer til konkrete tiltag i TMB
  • Lave review af samt udfordre løsningsforslag og dokumentation fra leverandører
  • Udarbejde kode-review i samarbejde med leverandører for at sikre optimal SIG-score, herunder med særligt fokus på at sikre, at løsningerne kan vedligeholdes og overdrages ifm. et udbud
  • Kravstille teknisk og arkitektonisk, herunder eks. tekniske ændringsanmodninger
  • Analyse af nye dataområder, herunder hvordan løsningerne kan integrere eller præge nye integrationer
  • Bidrage til produkt- og udbudsstrategi

Er det dig, vi leder efter?

Vi søger dig, der har erfaring med offentlige it-løsninger, gerne i en kommunal ramme. Du har en forkærlighed for den tekniske del af it-løsninger samt sans for analysearbejde. Du har blik for og evner at sætte dig ind i snitflader samt teknisk dokumentation, og så holder du dig ikke tilbage for at udfordre fremgangsmåder, når det giver mening. Det er desuden en fordel, hvis du har grundlæggende kendskab til kodning, herunder særligt på net-baseret platform.

Fokus på dig og dit (arbejds)liv

Vi tilbyder dig et job, hvor omdrejningspunktet er samarbejde på tværs, og hvor du vil arbejde med nogle af Danmarks største it-løsninger. Samtidig bliver du en del af en ambitiøs virksomhed, der står i udviklingens tegn, både hvad angår de mange eksisterende løsninger samt forventningen om en fremtid med endnu bredere portefølje inden for digitalisering og it-dreven innovation i kommunerne.

I KOMBIT er det vigtigt, at alle medarbejdere finder en god balance mellem arbejde og privatliv. Vi skaber motiverende rammer, der giver medarbejderne frihed til at planlægge og løse deres opgaver ud fra individuelle behov. Af samme grund vil du hurtigt opleve, at der er højt til loftet og rig mulighed for at sætte dit præg i en hverdag fyldt med spændende opgaver. Vi har som organisation fokus på dig og dit (arbejds)liv i balance – vi kalder det LiFE!

Lyder det som noget for dig?

Så tag første skridt mod en spændende karriere i frontlinjen for digital udvikling – ansøg nu og vær med til at forme den digitale understøttelse af kommunerne. Send din ansøgning senest d. 21. juni 2024. Vi behandler ansøgninger og indkalder løbende til samtaler.

Ansøgningsfrist
21-06-2024

Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt

Tjänst
It-konsulent

Arbejdstid
37 timer

Arbejdssted


Kontakt os

Morten Balstrup 
 
 
 


Følg oss