Patienterstatningen
Kontorassistenter til Patienterstatningen

Da Patienterstatningen fra den 1. juli skal varetage et stort nyt sagsområde (tandskadesager), søger vi tre nye medarbejdere på fuld tid (37 timer) til vores gruppe af dygtige kontorassistenter. I Patienterstatningen varetager assistenterne en lang række vigtige opgaver i forbindelse med vores sagsbehandling.

Vi har i alt 3 teams af assistenter med forskellige opgaver. Vi hjælpes dog ad ved behov, og du vil med tiden få mulighed for at rokere.
 
Du skal starte i det team, der oplyser alle vores nye sager (Team Indledende).
 
Arbejdet i Team Indledende består bl.a. i  
•    oprettelse af nye sager og visitering af anmeldelser
•    indhentelse af materiale til sagerne fra hospitaler, læger, tandlæger m.v.
•    telefonbetjening af patienter, hospitaler, advokater m.fl.
•    registrering og ekspedition af digital post  
•    rykkerbreve

Vi arbejder og kommunikerer digitalt, og vi har gode IT-systemer, der hjælper os med at løse opgaverne effektivt. 
 
Vi forventer, at du
•    er kontoruddannet 
•    har gode samarbejdsevner og kan lide at arbejde i teams  
•    trives med også selv at skulle træffe beslutninger i forhold til opgaveløsningen 
•    er udadvendt og kan lide at yde en god service, oftest telefonisk  
•    er en god kollega, humør- og mødestabil og har let til smil 
 
Vi lægger vægt på, at du har erfaring fra et tilsvarende job, fx fra sundhedsvæsenet eller institutioner, der behandler erstatningssager. Du kunne fx have en uddannelse som lægesekretær eller lignende. Vi lægger også vægt på, at du arbejder effektivt med stadig sans for kvalitet og øje for detaljer.
 
I Team Indledende arbejder vi med fælles sager. Vi lægger derfor vægt på, at du har gode erfaringer med at samarbejde om en fælles opgaveportefølje.

Til højre i annoncen kan du se teamchef Dorte Muusmann fortælle om arbejdet i Team Indledende.
 
Hvis du vil vide mere om stillingerne kan du ringe til souschef Tina Gadebirk (3369 4770) eller teamchef Dorte Muusmann (3369 4705).

Løn & ansættelsesforhold fastsættes i henhold til overenskomst for Tjenestemands- & overenskomstansat personale i Kommunernes Landsforening og Personaleforeningen for Kommunernes Landsforening og de tilsluttede institutioner. 

Stillingerne ønskes besat pr. 1. september 2024.

Ansøgning med dokumentation for uddannelse og efteruddannelse sendes senest onsdag 22. maj 2024. Oplys også gerne tidligere beskæftigelse og eventuelle referencer. 

Vi holder 1. samtaler 6., 7., 13. og 14. juni og 2. samtaler 19., 20., 21. og 24. juni. Vi bruger en personanalyse i forbindelse med 2. samtalen.

Ansøgningsfrist
22-05-2024

Tiltrædelsesdato
01-09-2024

Arbejdstid


Work place
København

Contact us

Dorte Muusmann 
Teamchef, Team Indledende
3369 4705
Tina Gadebirk 
Souschef
3369 4770
 
 


Follow us


Del