Business Controller med appetit på frihed, sparring og ledelsesrådgivning
Hos 3 driver vi en sund forretning med stabil vækst over mange år, men vi kan blive endnu skarpere i udviklingen af vores finansielle modeller og KPI’er, så vi som forretning kan tage springet ind i en fremtid, hvor 5G og nytænkning er nøgleord. Derfor har vi brug for dig til at udvikle og drive samarbejdet med vores kommercielt ansvarlige, og her får du brug for dine evner både som talknuser og som intern rådgiver.

Hvordan er Business Controlling anderledes hos 3?

Vores dagligdag er karakteriseret af et fladt hierarki, og beslutningsvejene er korte. Vi træffer vores beslutninger med et økonomisk strategisk perspektiv, men du får ansvar for og frihed til at vælge den tilgang, du mener er bedst. Generelt er der i stillingen mere fokus på at finde forretningsmæssigt sunde løsninger end på traditionelle controlling-opgaver. Det stiller krav til din nysgerrighed og åbenhed, og vi finder det værdifuldt, at du selv kan handle proaktivt samt supportere kollegaers efterspørgsler. I samme ånd gør vi meget ud af at give plads til din personlighed i dagligdagen, da din evne til at tænke selvstændigt og skabe relationer internt er afgørende for at du lykkes både med det daglige arbejde, men også med at formidle økonomiske resultater til dine stakeholders.  

Hvad får du ansvar for?

  • Professionel sparring med de kommercielt ansvarlige, inklusive 3’s ledelse  
  • Identificering af rentabilitetsforbedringer og fremadrettede analyser og beslutningsværktøjer
  • Udvikling af værktøjer og KPI’er samt ledelsesrapportering og support
  • Business cases og prissætningsanalyser samt månedlig lukkeproces og variansanalyser
  • Drive og udvikle budget- og forecast-processen

Den rette kandidat for os:

  • Er cand.merc., cand.polit. eller lignende og har et par års erfaring, gerne mere. Erfaring med SAS, Splash-BI og Oracle Hyperion er en fordel, men ikke et krav.
  • Er vant til at være i kontakt med forretningen, så du stoler på det, du leverer, er velovervejet og står på solid faglig grund, når du deler og drøfter dine løsninger med kollegaer og ledelse.
  • Er nysgerrig og fagligt interesseret i at forstå sammenhænge og løse opgaver selvstændigt.
  • Har en naturlig evne til at balancere det at være controller med at være rådgiver og supportfunktion.
  • Bliver tændt af en dagligdag, hvor det sociale spiller en afgørende rolle, hvor vi støtter og hylder hinanden, og hvor humor og ambition er grundfjeldet, som vores samvær hviler på.
  • Evner at planlægge sin tid, men bliver også motiveret af til tider at levere på en kort deadline.
  • Flydende danskkundskaber, skriftlig og mundtlig 

Du bliver en del af noget helt særligt

Hos 3 får du billet til et fællesskab bestående af 700 dygtige medarbejdere, som er dedikerede i en sjælden grad. Du bliver del af en virksomhed, præget af mangfoldighed og mange forskellige personligheder, og vil få en hverdag fyldt med både humor og ambitioner. Vi har – ligesom dig – gejst og viljen til at lykkes, og vi har både plads til forskellighed og store drømme. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og medarbejderfordele og ikke mindst et stærkt kollegaskab.

Ansøgning og kontakt

Har du lyst til at blive en del af 3? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Mette Mathiesen, Commercial Finance Manager på e-mail mette.mathiesen@3.dk

Application deadline:
27-06-2024

Stillingskategori:
Finans/økonomi

Stillingstype:
Fuldtid

Arbejdssted:
Hovedkontor - København V

Kontaktpersoner: