Dagrofa
Lagermedarbejder (Frost) - Vejle

Lagermedarbejdere (Frost) - Vejle

 

Trives du med et fysisk arbejde i et travlt miljø? Og motiveres du af at gøre en mærkbar forskel for vores kunder? Så er du måske den nye kollega vi søger!

 

Vi har høje forventninger til dig

Her i koncernen har vi altid travlt med at få varer ud til vores kunder til tiden. Der er klare mål for, hvad vi skal nå og det betyder højt aktivitetsniveau på vores lager. Derfor søger vi energiske kollegaer til vores frostafdeling på friskvarelageret i Vejle, hvor vi huser alle typer af friskvarer fordelt på forskellige kølezoner.

Er du er i god form? Har du lyst til at blive udfordret på det, du leverer? Og kan du stolt fortælle, at du som kollega bidrager positivt? Så tror vi, at du vil passe godt ind her hos os!   

Din opgave bliver at ekspedere kundernes ordrer, pakke dem på paller og gøre varerne klar til transport. Din succes i jobbet bliver bl.a. målt på, om du når de fastlagte mål for kolli pr. time. Når dagen er næsten omme skal du deltage i den generelle oprydning og rengøring på lageret, så arbejdspladsen fremstår pæn og indbydende til næste skift. I vores daglige arbejde sætter vi en ære i, at kvaliteten af de paller vi ekspederer, er i top. Vi er også optaget af, at vi alle bidrager til en fælles bedre arbejdsplads, så du vil blive målt på, om du selv gør det godt, og også om du gør det godt sammen med teamet. 

Du bliver en del af et team på cirka 30 kolleger, som alle refererer til afdelingslederen for Frost.

Stillingerne er på fuldtid og arbejdstiderne er:

Man-, tirs- og onsdag kl. 05.45 – 14.45. Torsdag kl. 05.45 – 13.45. Fredag kl. 8.45 – 14.15

 

Det rette match til vores lager:

  • Du er vant til at arbejde med effektivitetsmål og har gerne flere års lagererfaring
  • Det er en fordel, hvis du har truckcertifikat (men ikke et krav)
  • Du er en god rollemodel for dine kolleger og bidrager aktivt til at spille sammen med dine kolleger
  • Du tager dig selv og dit arbejde seriøst, derfor er kvalitet, mål og loyalitet vigtigt for dig
  • Du trives bedst med et højt tempo og vil gerne konkurrere om at komme i mål
  • Du kan arbejde i frostvejr

 

Din udvikling er vores udvikling – og det tager vi et fælles ansvar for

Du vil møde klare forventninger til din medarbejderadfærd, dine løsninger og resultater, og din succes afhænger af din evne til at være ambitiøs og dygtig som medarbejder samtidig med at dine kolleger og samarbejdspartnere får en god oplevelse i kontakten med dig. Vi forventer, at du kender din afdelings mål og ved, hvordan du bidrager hertil. Du får sparring og udviklende feedback undervejs, og når du skaber resultater, anerkender vi det. Når vi siger, at der forude venter ansvar og udviklingsmuligheder – så mener vi det.

I Dagrofa venter cirka 14.000 engagerede kolleger på tværs af landet på at byde dig velkommen. 
Vi er en af Danmarks største dagligvarekoncerner, og du får kolleger både i butik, på kontor, på lager og på landevejen.

 

Send din ansøgning

Vi indkalder til samtale løbende og afslutter rekrutteringen når vi har de rette kandidater til jobbene. Send din motiverede ansøgning hurtigst muligt og kom i betragtning til et spændende job hos os.

Stillingen søges via linket i opslaget eller: www.dagrofa.dk og via fanen ”Søg job i Dagrofa”.

Application due
23-06-2024

Workplace
Region Syddanmark, Region Midtjylland

Contact
Sarah Wædeled
HR Business Partner


Share

Follow us