Dagrofa
Assisterende afdelingsleder (nathold), Ringsted

Afdelingsleder (nat) til Dagrofa Logistik, Ringsted

Vi leder efter mere end bare en dygtig leder - vi søger en inspirerende leder, der kan tage styringen med selvtillid og energi. En leder, der ikke kun driver den daglige drift, men også stræber efter et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne.

Jobbet
Du er vant til at være operationel leder og trives med at færdes blandt dine medarbejdere. Du er synlig i din ledelse og du er vant til at have budgetansvar samt planlægge, gennemføre og følge op på den daglige produktion. Du bliver ansvarlig for at sikre optimal bemanding og drift for natholdet sammen med en kollega, samt tilpasning efter det daglige behov. Du får ansvar for rekruttering, udvikling og afvikling af medarbejdere i din afdeling.  

Som afdelingsleder har du det samlede operationelle ansvar for den daglige produktion i egen afdeling. Du står i spidsen for cirka 40 dygtige og engagerede medarbejdere og skal sikre optimalt flow, kvalitet og effektivitet i din afdeling samt løbende kvalitets- og driftsoptimeringer. Udover lederrollen, har du det overblik der skal til for samtidig at medvirke i løbende forbedringsprojekter på vores lager.

Vi har høje forventninger til dig

Det bedste udgangspunkt for at blive en succes i jobbet som afdelingsleder, er at du:

  • har ledererfaring med direkte ledelse af medarbejdere, gerne suppleret med en lederuddannelse.
  • har haft succes med at skabe et højt engagement blandt dine medarbejdere.
  • har erfaring med styring, optimering og udvikling i et produktionsmiljø og har vist at du kan forankre LEAN i praksis.
  • kan omsætte strategi til tydelige tiltag i driften gennem solid procesforståelse, samt har vist at du kan forankre LEAN i praksis.

Du har gennem din erfaring også oparbejdet kompetencer indenfor god kommunikation, dvs. du har let ved at skabe tillid og få den gode dialog. Du kan skabe et naturligt følgeskab og har en ambitiøs indstilling til at ville lykkedes i fællesskab.

Som person er du:

  • proaktiv, selvstændig og ambitiøs.
  • Talstærk med gode analytiske evner og har interesse for at forstå systemer.
  • Praktisk anlagt, og har let ved at få tingene til at ske og skabe en stabil dagligdag.
  • Eksekveringsstærk og vedholdende og drøfter dine tanker med lederteamet, så I sammen kan skabe synergi.

Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdssted i Ringsted. Du får ansvar for natholdet og din primære arbejdstid vil være indenfor tidsrummet 22-06 med den fleksibilitet der skal til for kunne tilpasse egne mødetider, så du kan deltage i tværgående aktiviteter og møder med jævne mellemrum i dagtimerne.

Du vil blive godt introduceret til stillingen og i introduktionsperioden får du lov til selv at prøve kræfter med opgaverne i den daglige drift for at få forståelsen af vores produktion samt lære dine medarbejdere at kende.

Du bliver en del af et lederteam med 6 kolleger, der refererer til terminalchefen.

Din udvikling er vores udvikling – og det tager vi et fælles ansvar for

Du vil møde klare forventninger til din lederadfærd, dine resultater og evnen til at udvikle forretningen, og din succes afhænger af din evne til at sikre følgeskab samtidig med at dine kolleger og samarbejdspartnere får en succesfuld oplevelse i samarbejdet med dig. Vi forventer, at du kender din afdelings mål og ved, hvordan du bidrager hertil. Du får sparring og udviklende feedback undervejs, og når du skaber resultater, anerkender vi det. Når vi siger, at der forude venter ansvar og udviklingsmuligheder – så mener vi det.

I Dagrofa venter cirka 14.000 engagerede kolleger på tværs af landet på at byde dig velkommen.  Vi er en af Danmarks største dagligvarekoncerner, og du får kolleger både i butik, på kontor, på lager og på landevejen.


Send din ansøgning

Vi indkalder til samtale løbende og afslutter rekrutteringen når vi har den rette kandidat til jobbet. Send din motiverede ansøgning hurtigst muligt og kom i betragtning til et spændende job hos os.

Du kan kontakte Terminalchef i Dagrofa Logistik, Lars Christensen, på 22 22 65 68 (hverdage i tidsrummet 9-15) hvis du ønsker at vide mere om jobbet inden du søger.

Stillingen søges via linket i opslaget eller: www.dagrofa.dk og via fanen ”Søg job i Dagrofa”.

Application due
10-07-2024

Workplace
Region Sjælland

Contact
Lars Christensen
Terminalchef
22226568


Share

Follow us