Q-Park Operations Denmark A/S

Vi søger en ambitiøs administrativ medarbejder, der kan udvikle sig til at blive en af vores tre servicecentersupervisorer inden for cirka 3 måneder. Som færdiguddannet servicecentersupervisor vil du have en spændende og varieret arbejdsdag. Ud over at besvare kundehenvendelser, som udgør cirka 70% af jobbet, vil du være ansvarlig for at:

  • oplære nye medarbejdere og vejlede vores cirka 15 deltidsmedarbejdere
  • opdatere vores interne opslagsplatform Qurius
  • håndtere erstatningssager i samarbejde med andre afdelinger
  • udstede manuelle fakturaer samt håndtere andre administrative ad hoc-opgaver

Vi tilbyder en dynamisk og udfordrende stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dig og tage ansvar i et spændende arbejdsmiljø.

 

Arbejdsopgaver og oplæringsforløb

I den første måned vil du gennemgå en grundig oplæring som servicecentermedarbejder, hvor du bliver ekspert i vores procedurer og IT-systemer. I denne periode vil dine opgaver primært omfatte besvarelse af mails, telefon- og intercom opkald fra kunder, der parkerer i Q-Parks betalingsanlæg, samt videreformidling af fejlmeldinger på teknisk udstyr. Herefter vil du begynde din oplæring som supervisor.

Både som aspirant og færdiguddannet supervisor vil du opleve en dynamisk og varieret arbejdsdag, da kundernes behov for vejledning og hjælp varierer. Du kommer ikke til at skulle håndtere spørgsmål om parkeringsafgifter, da dette varetages af en anden afdeling. I travle perioder er det vigtigt, at du kan håndtere mange opgaver samtidigt og holde hovedet koldt, da du skal kunne arbejde hurtigt og effektivt i vores mange IT-systemer.

 

Om dig

Du er serviceminded, ansvarsbevidst og har en god evne til at lære fra dig. Erfaring fra en lignende stilling eller kundeservice er en fordel. Du skal kunne tale og skrive flydende dansk og engelsk, bevare roen under pres og have en professionel attitude. Vi lægger vægt på, at du er fleksibel, imødekommende og har en god telefonstemme. Det er en fordel, hvis du er ikke-ryger, da kontoret er røgfrit.

 

Vi tilbyder

En fuldtidsstilling med primær arbejdstid på hverdage fra 08:00-16:00. Hver tredje uge skal du passe vagttelefonen, hvor deltidsmedarbejdere kan kontakte dig 24/7. Det forventes også at du og dine 2 kollegaer vil stå til rådighed og dække vagter ved akut opstået sygdom. Ekstravagter kan afspadseres eller i særlige tilfælde udbetales.

Vi lægger et oplæringsprogram som passer dig, bemærk at en af dine oplæringsvagter vil være om natten, så du får indsigt i natmedarbejdernes arbejdsgange.

Vi tilbyder en fast månedsløn, som stiger efter 3 måneders prøvetid, hvorefter du også vil få 10 % i pension og blive omfattet af en sundhedsforsikring.  

Ud over dine kollegaer i servicecenteret vil du dagligt kunne møde ca. 40 andre kollegaer fra forskellige afdelinger, hvilket giver en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. Vi har god stemning, moderne kontorfaciliteter, og tilbyder frugt- og frokostordning samt attraktive medarbejderrabatter på bl.a. parkering.

 

Søg stillingen
Klik på "Søg stillingen", udfyld spørgeskemaet, og vedhæft en motiveret ansøgning samt dit CV. Har du spørgsmål, kan du kontakte vores kundeservicechef Ksenia Poulina på mail ksenia.poulina@q-park.dk. Stillingsopslaget deaktiveres, når den rette kandidat er fundet.