Q-Park Operations Denmark A/S

Er du klar til at kickstarte din karriere inden for administration? Vi søger en fleksibel og arbejdsom kontorelev med speciale i administration til start i august/september. Vi har brug for dig, som er klar til at tage ansvar og lære noget nyt.

Som kontorelev får du et godt indblik i vores organisation, da du løbende bliver en del af forskellige afdelinger på vores hovedkontor i Søborg. Vi vil forsøge at tage hensyn til dine interesser, når vi planlægger dit 2-årige uddannelsesforløb. Du får 6 – 10 ugers skoleophold, afhængig af hvad du vælger, og du kommer til at arbejde i:

  • Receptionen – Her servicerer vi alle vores kollegaer både administrativt og praktisk, samt tager os af gæster og telefoniske henvendelser fra kunder og samarbejdspartnere (1-2 md.)
  • Salgssupportafdelingen - Her udsteder vi parkeringskort, yder service til vores abonnementskunder og opdaterer kundedatabase mm. (ca. 6 md.)
  • Partnerserviceafdelingen - Afdelingen tager sig af de pladsejere, vi fører opsyn for på åbne parkeringspladser (ca. 6 md.)
  • Økonomiafdelingen - Afdelingen beskæftiger sig med regnskab og økonomi (ca. 4-5 md.)
  • Afgiftsserviceafdelingen - Afdelingen tager sig af klagehåndtering ifm. parkeringsafgifter (ca. 6 md.)

 

Vi leder efter

Dig, som har én af følgende uddannelsesbaggrunde:

  • HHX
  • STX, HF- eller HTX suppleret med et 5 ugers grundforløb
  • HG grundforløb eller EUX/EUV

 

Dine personlige kvalifikationer

  • Du arbejder selvstændigt, er løsningsorienteret og serviceminded
  • Du er struktureret, har overblik og er detaljeorienteret
  • Du er velformuleret i skrift og tale – både på dansk og engelsk
  • Du lærer hurtigt nye IT-systemer
  • Du er positiv, imødekommende og professionel
  • Du er omstillingsparat og trives med nye udfordringer

 

Det praktiske

  • Arbejdstid: 37 timer om ugen (mandag til torsdag 8:00-16:00 og fredag 8:00-15:30). Du har 30 minutters selvbetalt frokostpause pr. dag.
  • Kontoret: Vi sidder i et moderne kontorlandskab i Søborg med en masse søde og sjove kollegaer
  • Fordele: Vi har frugt-, frokost- og gode rabatordninger samt god kaffe og te  

Er du under 25 år, får du overenskomstmæssig løn. Hvis du er over 25 år, får du individuel løn jf. reglerne for området.

Da vi er i rivende udvikling, er der en stor mulighed for fastansættelse, når du har gennemført din elevuddannelse.

 

Sådan søger du

Klik på ”Søg stillingen”, udfyld spørgeskemaet og upload dit CV samt en motiveret ansøgning.

Har du spørgsmål? Så ring på 70257212 og spørg efter HR-afdelingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.