Controller til opfølgning på projektøkonomi

Vil du være med til at sikre økonomisk opfølgning på projekter og være sparringspartner for projektledere i en virksomhed i vækst?

I Weibel bliver du en del af en projektvirksomhed, som udvikler og producerer radarsystemer til kunder i store dele af verden. Vi har i en årrække oplevet stor vækst i vores virksomhed, og for at kunne understøtte denne positive udvikling søger vi nu en ambitiøs og fagligt stærk Controller til vores Finance team.

Finance teamet har ansvaret for økonomistyring af projekter fra tilbudsgivning over projektfasen, som oftest er flerårig til aflevering af projekterne med efterkalkulationer. Vi laver månedlige økonomirapporter for projekterne og er økonomisk sparringspartner til projektlederne. Derudover er Finance teamet en væsentlig bidragsyder til den månedlige rapportering for hele virksomheden.

 

Sparringspartner til projektledere om projektøkonomi samt opfølgning på ordrer, timer og fakturering

Som vores nye Controller bliver dit primære ansvarsområde, at sikre månedsvis projektrapportering samt at være økonomisk sparringspartner til vores projektledere på månedlige projektmøder og efter behov.

Du skal desuden sikre månedlig rapportering af ordreudvikling, foretage opfølgning på timeregistrering, kontraktforhold, produktionsdata samt løbende fakturering af projekterne.

Finansteamet skal understøtte forretningen med indsamling og kommunikation af data. Du får derfor en vigtig rolle i at understøtte vores vækst samt mulighed for at være med til den løbende udvikling af virksomheden.

I det daglige vil du bl.a. arbejde med:

  • Månedlige projektrapportering og gennemgang med projektledere.
  • Vedligeholdelse af projektbudgetter og cash flow-forventninger.  
  • Opgørelse af igangværende arbejder (WIP)
  • Deltage i selskabets månedsrapportering.
  • Rapportering af ordrebehandling samt analyse af omsætning og vareforbrug.
  • Opfølgning på timeregistrering
  • Derudover vil du indgå ved løsning af diverse ad hoc-opgaver

Dit primære arbejdssted bliver i Allerød. Der vil efter indkøring i daglige rutiner være fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde, når det passer med arbejdsopgaverne og virksomhedens behov i øvrigt.

Du vil efter introduktion til virksomheden og arbejdsopgaverne få tildelt et antal af vores projekter, hvor du skal være sparringspartner for projektledere på løbende basis.

 

Om dig

Du har en relevant uddannelse og erfaring inden for økonomi, regnskab eller revision. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling som controller eller revisor. Derudover vil kendskab til projektøkonomi fra eksempelvis en ingeniørdrevet virksomhed eller fra byggebranchen være en fordel.

Du vil i det daglige arbejde tæt sammen med vores projektledere. Derfor er det vigtigt, at du formår at skabe gode relationer og, at du på den måde opnår en naturlig position som sparringspartner i forhold til projektøkonomi.

Derudover er nedenstående kompetencer relevante for at blive en succes i dit nye job hos os:

  • Fagligt dygtig med en skarp analytisk sans
  • Arbejder systematisk, selvstændigt og har blik for detaljerne
  • Fokus på sikre orden, kvalitet og effektivitet.
  • Gode kommunikationsevner både på dansk og engelsk.
  • Konstruktiv og positiv tilgang til dit arbejde og dine kollegaer
  • Hands-on tilgang til jobbet, så du kan bidrage til opgaver sammen med dine kolleger i teamet.

Vi bruger Power-BI, Excel samt andre softwareværktøjer til udarbejdelse af rapporter baseret på dataudtræk. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring og interesse i brug af disse.

 

Dit nye team

Du vil blive en del af vores Finance team, der arbejder tæt sammen med vores Accounting team om den løbende økonomiske styring af virksomheden. Finance og Accounting er en del af Business Support, der også omfatter IT, Facility, Legal og ESG. Et samlet team på mere end 30 kollegaer.

Du vil i det daglige referere til Head of Finance og arbejde på tværs af organisationen i den løbende opgaveløsning.

 

Mere om Weibel

Weibel Scientific A/S er en profitabel dansk virksomhed fra 1977 i kraftig vækst. Baseret på ingeniørskab udvikler vi højteknologiske radarer til brug i rumforskning, flyindustri, forsvar, missilforsvar samt beskyttelse af kritisk infrastruktur. Vi producerer selv alle de produkter, vi udvikler. Produktionen sker på vores fabrik i Allerød i Danmark. Vi er familieejet og er verdens førende virksomhed inden for udvikling af Doppler-radarer. Weibel er en del af forsvarsindustrien og har over de senere år oplevet kraftig vækst. Væksten skyldes en kombination af nye produkter og hastigt voksende markeder. Weibel har de seneste 4 år investeret meget kraftigt i udvikling af nye produkter og udvikling af virksomheden. Vi har i denne periode fordoblet såvel antallet af ansatte til 400 som vores omsætning til 650 mio.kr. Vi forventer, at den kraftige vækst kommer til at fortsætte de kommende år. Vores ambition er at skabe arbejdspladser og gøre en forskel for vores kunder samt tage samfundsansvar. Vi tror på, at det skal gøres igennem vinderkultur, og en tro på at vi er stærke sammen. Læs mere på www.weibelradars.com

 

Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til denne stilling eller ønsker en uddybende samtale, er du meget velkommen til at kontakte Head of Finance, Tina Nørgaard Lodahl på +45 3150 8314 for at høre nærmere.

Ansøgningsfristen er 11. juli, men kalder løbende interessante kandidater til samtale og gennemfører ansættelse, når vi har fundet den rette kandidat.

Vær opmærksom på, at det er en forudsætning for ansættelse, at du har ren straffeattest og vil kunne sikkerhedsgodkendes af en dansk efterretningstjeneste.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Weibel Scientific
Weibel Scientific A/S er en dansk ingeniørvirksomhed i kraftig vækst, der udvikler og producerer højteknologiske radarer til brug i rumforskning, flyindustri, forsvar, missilforsvar samt beskyttelse af kritisk infrastruktur. Den danskejede virksomhed er verdens førende inden for udvikling af Doppler-radarer og har siden sin etablering i 1977 leveret flere end 5.000 radarer til mere end 40 lande. Weibel har de seneste år investeret betydeligt i at insource alle dele af produktion og udvikling til sine produktionshaller i Allerød, hvor virksomheden har hovedkvarter og holder godt 345 medarbejdere beskæftiget. Læs mere på www.weibelradars.com
Jobbtype
Økonomi
Søknadsfrist
11-07-2024
Spørsmål om stillingen
Tina Nørgaard Lodahl 
 
 
Arbeidssted
Allerød
Følg oss