Systemadministrator til BILA IT
Vil du være med til at sikre, at vores systemer altid er i topform til at understøtte Nordens største automationshus med kritisk IT-infrastruktur? Vil du være en del af holdet på 10 kollegaer, som sætter en ære i at understøtte vores 550+ kollegaer, så de kan fokusere på at hjælpe vores gode kunder?

 

Til vores IT-afdeling i Nykøbing Mors søger vi en Systemadministrator, som får ansvaret for en række af virksomhedens IT-systemer og sikrer en stabil drift af disse – også i fremtiden.

I IT-teamet driver, udvikler og vedligeholder vi eksisterende systemer, bygger nyt og planlægger en sikker fremtidig IT-platform for vores virksomhed. Du vil sammen med IT-chefen få ansvaret for systemerne i tæt samarbejde med resten af afdelingen. Du vil have stor indflydelse på planlægningen af din egen hverdag, hvor det forventes at du kan arbejde selvstændigt.

Jobbet:

Dine primære opgaver bliver:

  • Daglig drift af IT-systemer
  • Udvikling og opdatering af nuværende systemer
  • Understøtte forretningens behov
  • Deltage i IT projekter

Hvem er du?

Du har erfaring med opsætning af drift, design og implementering af en bred vifte komplekse løsninger. Du er klar på at udforske nye systemer og tilrettelægge udrulning, hvor du samtidig kommunikerer tydeligt med og lytter til dine kollegaer rundt om i organisationen.

Desuden tænker vi:

  • Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med en eller flere af følgende teknologier:
    • Microsoft Office 365
    • Microsoft Intune (Endpoint manager)
    • Microsoft Defender
    • Microsoft Windows Server og Remote Desktop
    • Netværk som Fortinet og HPE Aruba
    • VMware
    • Veeam
  • Du har erfaring som konsulent eller specialist indenfor IT-infrastruktur enten fra en relevant uddannelse eller fra tidligere jobs.
  • Du er serviceminded, karismatisk og i øjenhøjde, arbejder løsningsorienteret, når du er i kontakt med kollegaer og samarbejdspartnere
  • Du holder dig løbende opdateret inden for relevante IT-teknologier

Godt nok er der brug for, at du arbejder selvstændigt, men vi tror også på, at det gør en forskel, når vi hjælper hinanden på tværs – både i teamet og i BILA. Derfor lægger vi også vægt på, at du er dygtig til at sparre med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere, så I sammen finder den rigtige løsning.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver i en virksomhed hvor der er fart over feltet
  • Mulighed for at udvikle dig faglig og personligt
  • God sparring og samarbejde med dygtige kolleger
  • Fokus på Work-life-balance
  • Fokus på at styrke det sociale sammenhold i IT-teamet

Matcher stillingen dine interesser, så send lad os høre fra dig. Vi afholder samtaler løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

 

BILA A/S blev grundlagt i 1988 med hovedkontor i Nykøbing Mors. Hovedkontoret ligger stadig på Mors, men vi er vækstet kraftigt gennem årene og har nu lokationer i Aalborg, Ballerup, Fårevejle, Herning, Mariager, Randers, Skive, Silkeborg, Svendborg, Sønderborg, Thisted og Vemmelev.

BILA A/S er en del af BILA Group, som også består af DAN Palletiser, Kilde Automation, PJM og REO-PACK. Vi opererer inden for fire forretningsområder: Automation, End of Line, Products og Global Service. 

About the position

Position title
Systemadministrator til BILA IT

Position type
Fuld tid

Workplace
Nykøbing Mors

Søknadsfrist 12-08-2024

Søk på stillingen



Spørsmål om stillingen

Peter Bjørndal 
IT Manager
5035 7141