Piccoline til kontorfællesskab på Frydenlund

Brænder du for at levere en fantastisk service? Trives du i en fleksibel hverdag med mange bolde i luften, hvor du skal være løsningsorienteret, bevare det store overblik, og gøre det hele med et smil? Har du passionen og kompetencerne til at sætte barren for et højt serviceniveau? Så er det måske dig vi søger til stillingen som Piccoline til vores kontorfællesskab i Vedbæk.

I Jeudan har vi fokus på ordentlighed, og det kommer til udtryk i vores tårnhøje serviceniveau og stærke relation til vores kunder. Vi søger derfor en professionel, præsentabel og samarbejdsorienteret kollega, der brænder for god service og godt kollegaskab.

DIN VELKOMST ER LIGE SÅ VARM, SOM DIT OVERBLIK ER KØLIGT  

Du er den, vores kunder og deres gæster møder først - også i telefonen. Hele dit væsen udstråler ’velkommen’. Du bliver en del af et team, som udover dig består af to receptionister samt en piccoline, der alle er med til at sikre, at kunderne får en god oplevelse.

Der er tale om en 30 timers stilling med mulighed for flere timer, og du indgår i en vagtplan med skiftende arbejdstider mellem kl. 07:30 og 17:00 på alle hverdage.

Dine primære arbejdsopgaver: 

  • Mødeopsætning
  • Betjening af kaffebaren
  • Opsætning af konferencer
  • Modtagelse og servicering af kunder og gæster 
  • Telefonbetjening 
  • Daglig posthåndtering 
  • Servicering af vores kunder i kontorfællesskabet 
  • Bestilling af kontorartikler m.m.
  • Concierge service

DU SKABER GODE OPLEVELSER 

Du kender til vigtigheden af et højt serviceniveau, og som person er du imødekommende og smilende. Det falder dig naturligt at give kunderne og dine kollegaer en positiv oplevelse, og du sætter en ære i at udføre selv de mindste opgaver med stor omhyggelighed. Som person er du proaktiv og skaber nemme og enkle løsninger for vores kunder.

Du kan genkende følgende egenskaber hos dig selv: 

  • Ansvarlig, energisk, initiativrig og selvstændig
  • Stærk kommunikativ – mundtligt såvel som skriftligt 
  • Et kommercielt kundefokus
  • Struktureret og god til at holde det store overblik
  • Fleksibel i forhold til pludselige ændringer i arbejdstiden inden for oplyste tidsrum  
  • Erfaren bruger af Office-pakken 

VI TILBYDER

Du kan se frem til en spændende hverdag i en virksomhed i vækst, hvor forretningsudvikling og kunderne er i fokus. Din nye arbejdsplads finder du i vores flotte domicil beliggende på Frydenlundsvej 30 i Vedbæk. Arbejde kan i sjældne anledninger også forekomme på vores andre lokationer på Bredgade 30, 40 og 45, Toldbodgade samt Sankt Annæ Plads. Udover flotte omgivelser i Vedbæk, byder Jeudan på morgenmad- og frokostordning, egen kaffebar, rabataftaler og en aktiv personaleforening.

ER JOBBET NOGET FOR DIG?

Vi holder løbende samtaler, så send os gerne din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamchef Maria Petersen telefon 7010 6070.

Forventet opstart 1. august eller 1. september 2024.

Se mere om Jeudan her.



Ansøgningsfrist:


Stillingstype:
Reception

Arbejdssted:
Frydenlundsvej 30, 2950 Vedbæk

Hjemmeside:
www.jeudan.dk



Kontaktperson:
Louise Hald Kock
HR-Konsulent
Maria Petersen
Teamchef