Engineering Manager

Brüel System udvikler og producerer turnkey løsninger af fuldautomatiske vaske- og håndteringsløsninger. Anlæggene er meget efterspurgte, hos vores store internationale kunder, i et globalt marked med øget fokus på sustainability.

Med reference til CEO, og som en del af den øverste ledergruppe, søger vi en faglig stærk Engineering Manager med flair og interesse for at lede vores engineeringafdeling med +10 erfarende teknikere.

 

En stærk leder med bred faglig pallette
I stillingen som Engineering Manager bliver du ansvarlig for at lede afdelingens dygtige specialister og skabe de overordnede rammer for afdelingen.

Du bliver bl.a. ansvarlig for:

  • Performance management samt udvikling af medarbejdere – bl.a. ved at være den naturlige faglige og personlige sparringspartner
  • Sikre at afdelingens projekter afleveres i henhold til kvalitet, omkostninger, og tid
  • Aktiv partner for såvel salg, projektmanagement, planlægning som produktion
  • Sætte retning for innovative konstruktionsløsninger

Vi forventer, at du har en højere teknisk uddannelse eks. maskiningeniør kombineret med nogle års praktisk erfaring med mekanisk konstruktion herunder kendskab til modellering og FEM-beregning. Det er afgørende, at du har evnerne til at skabe overblik og struktur ikke alene for dig selv, men også på afdelingens vegne. Vi vægter ligeledes at du som leder har kendskab til talent management og medarbejderudvikling. Du bliver en succes i jobbet ved at tage ejerskab for virksomhedens mål og gennem involvering udvikle de vante arbejdsgange.

 

God nordjysk arbejdsplads med dybe rødder og nyeste teknologi

Vi er ca. 100 medarbejdere – hovedparten arbejder på fabrikken i Hjørring, men flere af vores dygtige kollegaer arbejder over hele verden ifm. idriftsættelse og service af vores fuldautomatiske vaske- og håndteringsløsninger.

Vi er stolte af at være en del af en privatejet dansk arbejdsplads, med vores ejer som en aktiv spiller i hverdagen.

 

Vi glæder os over – og kan tilbyde dig

  • En dynamisk hverdag som er præget af en åben og ærlig omgangstone
  • En virksomhedskultur som er baseret på engagement, ordentlighed og ansvarlighed
  • En aktiv personaleforening der sørger for sociale arrangementer, på tværs af virksomheden.
  • En rummelig arbejdsplads, hvor vi forsøger at hjælpe og passe på hinanden – understøttet af en Sundhedsforsikring

 

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning. Vi vil dog gerne gøre opmærksom på, at på grund af sommerferie, kan rekrutteringsprocessen trækker lidt ud.

 

Apply for position

Application due
20-08-2024

Start date


Work hours


Category


Position type



Contact
Helle Uldbjerg 
HR Business Partner
+45 21 82 15 59
Peter Jessen 
CEO
+45 20 76 42 26
 
 
Brüel Systems A/S er blandt Europas førende producenter af miljøvenlige, fuldautomatiske anlæg til håndtering, vask og tørring af genbrugsemballage til levnedsmiddelindustrien, fortrinsvis til eksport i Europa og Nordamerika. Vi blev etableret i 1843, og er stolte af at have opbygget og fastholdt en 100% nordjysk ejet markedsledende virksomhed. Vi beskæftiger ca. 110 medarbejdere på virksomheden i Hjørring – ca. 50% dygtige smede i produktionen og montagen ca. 50% ambitiøse teknikere der håndterer salg, udvikling, konstruktion og leverance af vores kundetilpassede løsninger.