Team Koordinator til BILA Automation El-maskinmontage
I BILA Automation hjælper vi virksomheder med at produktionsoptimere og automatisere deres produktionsløsninger

Nøglerolle i BILA Automation

Som Team Koordinator bidrager du til, at projekterne forløber gnidningsfrit til aftalt tid og økonomi. Vi har altid flere projekter i gang og dette stiller krav til dine koordineringsevner og struktur. Der vil være løbende opfølgningsmøder med Projektleder for at sikre fremdrift og overlevering af afsluttede projekter, samt opstart af nye.

Du får en nøglerolle i vores el-afdeling, som består af 13 Elektrikere. Du bliver et bindeled mellem vores el-montage og el-konstruktion og i samarbejde med din daglige leder, få ansvar for at sikre at vores anlæg bliver el-mæssigt korrekt, samt udføre kvalitetskontrol.

Stillingen er placeret på vores hovedkontor i Nykøbing Mors, hvor du vil blive en del af divisionen BILA Automation.

Vi har en uformel omgangstone og et godt samarbejde, og derudover vil du få en bred berøringsflade med øvrige faggrupper på tværs af projekterne.

Dygtig koordinator

Du bliver motiveret af at være en del af en innovativ virksomhed. Du er god til at danne dig et overblik, og har en positiv tilgang til opgaver og udfordringer, der opstår undervejs. Da størstedelen af vores projekter er specialmaskiner, ser vi gerne, at du kan bidrage til nytænkning og optimering af el-tekniske løsninger.

Da vi vægter humor og hjælp blandt kollegaer højt, ser vi gerne, at du har godt humør, kan arbejde selvstændig og struktureret, men samtidig er du også en dygtig teamplayer. - Og selvom du allerede er dygtig inden for dit felt, så er du altid villig til at lære nyt.

Dine nøgleopgaver er bl.a.:

  • Bindeled mellem el-konstruktion og el-montage
  • Sikre god faglig sparring med El-montører
  • Ansvarlig for regler og lovgivning i el-montagen
  • Ansvarlig for fejllister, test og kontrolskemaer
  • Støtte til planlægning af ressourcer til projekter internt og til udemontage
  • Deltage i opstartsmøder på projekter
  • Deltage i tavlemøder på projekterne
  • Deltage i montageopgaver

Din baggrund

Hvem er du?

  • Vi leder efter dig, der sikkert er uddannet elektriker, el-installatør, automatiktekniker eller lignende
  • Du har en solid erfaring indenfor opbygning af el-tavler og el-montage
  • Kommer du med interesse for automatiske anlæg, vil dette helt sikkert hjælpe dig i din hverdag
  • Du har måske allerede været inde og stifte bekendtskab med projektledelse, produktionsledelse eller tilsvarende

Når du føler dig klar til opgaven, vil du blive inddraget i projektbudgetter

Det kan du forvente af os

Mennesker er omdrejningspunktet for at skabe de unikke løsninger, som vores kunder efterspørger, og derfor gør vi vores bedste for at skabe optimale rammer for din udvikling. Du bliver en del af en virksomhed med kort vej fra ide til handling. Vi er tekniske nørder med rødderne solidt plantet i den jyske muld.

Du møder kollegaer, der glæder sig til at tage godt imod dig. Her kan du både dele din viden og dine erfaringer, og samtidig blive inspireret og lære af dine engagerede kollegaer.

Vi behandler ansøgningerne løbende og fortroligt, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

BILA A/S blev grundlagt i 1988 med hovedkontor i Nykøbing Mors. Hovedkontoret ligger stadig på Mors, men vi er vækstet kraftigt gennem årene og har nu lokationer i Aalborg, Ballerup, Fårevejle, Herning, Mariager, Randers, Skive, Silkeborg, Svendborg, Sønderborg, Thisted og Vemmelev.

BILA A/S er en del af BILA Group, som også består af DAN Palletiser, Kilde Automation, PJM og REO-PACK. Vi opererer inden for fire forretningsområder: Automation, End of Line, Products og Global Service. 

About the position

Position title
Team Koordinator til BILA Automation El-maskinmontage

Position type
Team Koordinator

Workplace
Nykøbing Mors

Søknadsfrist 18-07-2024

Søk på stillingen



Spørsmål om stillingen

Mette A. Brogaard 
HR Partner
92446056
Kasper Rahn Jepsen 
Team Lead
+4522879473