IT
IT Application Manager ERP (AX 2012R3)

Vil du være med til at sikre den kontinuerlige drift og udvikling af vores AX2012-platform? Har du erfaring med ERP-systemer og en passion for optimering og support? Så er du måske vores nye IT Application Manager.

Som IT Application Manager hos Dagrofa vil du spille en central rolle i at administrere og optimere vores AX2012-platform. Dit primære fokus vil være at sikre stabil drift og støtte funktionelle processer inden for salg, lager, indkøb og logistik. Vi søger en erfaren og engageret profil, der kan bidrage til at drive og videreudvikle vores ERP-system.

I fremtiden ser vi ind i at rejsen for dette ERP kan ændre sig, hvorfor vi til en kommende platform skal kunne tage læring med og sikre en god udfasningsperiode når den tid kommer.

Opgaver og ansvarsområder

Du vil få ansvaret for den daglige drift af AX2012 og for at sikre, at systemet fungerer optimalt for alle brugere. Dette inkluderer både administration og support, samt deltagelse i udviklingsprojekter og samarbejde med forskellige interessenter.

Løsningen har integrationer der spiller sammen med mange andre applikationer i Dagrofa hvilket som en helhed og på sigt også vil blive en ramme der kan udvides i forhold til at sikre stabil drift for disse.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Sikre kontinuerlig drift: Administrere og vedligeholde AX2012-platformen for at sikre stabil drift, håndtere ændringsønsker og minimere driftsudfordringer.
  • Supportere brugere: Facilitere dialogen med superbrugere og interessenter, samt yde rådgivning om effektive arbejdsprocesser og optimal brug af systemet.
  • Udvikling: Bidrage til administrationen af udviklingsopgaver via backlog, hvor krav og specifikationer udarbejdes i samarbejde med brugerne.
  • Integration og samarbejde: Sikre stabil drift og udvikling af integrationer mellem AX2012 og andre applikationer i Dagrofa. Arbejde tæt sammen med både interne og eksterne udviklingsteams.
  • Planlægning og kvalitetssikring: Planlægge og kvalitetssikre releases, samt sikre grundig testning af applikationsleverancer.
  • Dokumentation: Udarbejde og opdatere driftsdokumentation, manualer og andet materiale til brug for support og brugere.
  • Fejlhåndtering: Deltage i fejlsøgning og fejlhåndtering samt sikre, at der er klare tiltag for at udbedre eventuelle fejl i systemet.
  • Økonomistyring: Give anbefalinger vedrørende budgettet i forbindelse med IT-applikationens drift, samt estimeringer for udviklingsønsker til både små ændringer og større projekter
  • Leverandørstyring: Være ansvarlig for at håndtere og evaluere underleverandørers leverancer, herunder følge op på økonomien

Endelig vil en vigtig opgave være at forberede en god udfasningsperiode for AX2012 og bidrage til planlægning af fremtidige platformsskift.

Afdelingen

Teamet Forretningsapplikationer – som er en del af IT Drifts afdelingen – tæller i alt 12 medarbejdere. I IT Driftsafdelingen er vi i alt 27 medarbejdere, og udgør dermed mere end en fjerdedel af de i alt omkring 90 medarbejdere vi er i Dagrofa IT.

Både i teamet og på tværs af afdelingen er vi en flok af både unge og erfarne kolleger, som alle har en passion for vores håndværk og som sætter en ære i at sikre, at driften kører gnidningsfrit, så både købmænd, lagre og chauffører kan gøre det de er bedst til – nemlig at sørge for at kunderne får deres varer.

Referenceforhold

Du vil referere direkte til teamlederen af teamet ”Forretningsapplikationer”.

Den faglige profil

Vi søger en kandidat med en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, datalog eller datamatiker. Du skal have minimum 5 års erfaring med drift af AX2012 fra en lignende stilling, og gerne med kendskab til salg, logistik og indkøb.

Din erfaring vil gøre dig i stand til hurtigt at sætte dig ind i vores system og bidrage til både den daglige drift og fremtidige udviklingsprojekter.

Personlige egenskaber

Som person er du imødekommende og god til at kommunikere og samarbejde med brugere og interessenter. Du er ambitiøs og stræber efter konstant forbedring og optimering, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for komplekse opgaver. Du har en analytisk tilgang og evner at løse problemer effektivt. Desuden er du proaktiv og kan forudse og reagere på udfordringer og muligheder, og du er handlekraftig og i stand til at drive projekter fremad.

Send din ansøgning hurtigst muligt

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vores ambition er, at du starter hurtigst muligt, så derfor behandler vi ansøgninger og afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om jobbet, kan du kontakte teamleder for Forretningsapplikationer Kasper Hvid Voldstedlund på mobil +45 2132 1417.

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen til vores team hos Dagrofa!

Application due
26-06-2024

Workplace
Region Sjælland, Region Hovedstaden

Contact
Kasper Voldstedlund
Teamleder, Forretningsapplikationer
+45 2132 1417


Share

Follow us