Ambitiøs handelselev med fokus på både indkøb, logistik og salg

Start en spændende karriere indenfor handelsområdet hos NH Handling A/S og bliv elev i en handelsvirksomhed i udvikling.

NH Handling A/S søger en dygtig, engageret og ansvarsbevidst handelselev til en 2-årig elevperiode.

Som handelselev får du en bred uddannelse, der består af både praktik og skoleophold. Du vil hos os få berøring med alle aspekter af handel - både indkøb,salg, leverandørkontakt, indkøb og administration. Dine opgaver i dagligdagen vil med tiden omfatte følgende:

  • Indkøb og bestilling
  • Salgsopgaver, herunder kundekontakt og opfølgning
  • Telefonisk ekspedition
  • Daglig kontakt til leverandører i Europa og Asien
  • Indsamling af dokumenter fra leverandører
  • Udvikling af logistik
  • SOME - opgaver, bl.a. kampagneplanlægning og -udførsel.  
  • Diverse ad-hoc opgaver

Din uddannelse afsluttes med en fagprøve, som vi selvfølgelig hjælper med forberedelsen af. 

For at blive elev skal du have gennemført en adgangsgivende grunduddannelse – fx GF2, EUX eller HHX/STX/HF i kombination med det påkrævede grundforløb. Da vi arbejder med internationale kunder, er det desuden vigtigt, at du er god til at kommunikere på både engelsk og dansk. 

Som vores nye handelselev forventer vi desuden at:

  • Du har en naturlig interesse for handelsområdet og vægter det gode købmandskab højt
  • Du er udadvendt og imødekommende og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Du er en teamplayer med en positiv indflydelse på dine omgivelser
  • Du har flair for tal og har erfaring med Office-pakken - herunder Excel. 
  • Du har interesse for og erfaring med SOME-platforme og kan bidrage til vores online tilstedeværelse
  • Du trives i et lille team, hvor der er plads til humor i dagligdagen
  • Du er engageret og lærenem, og kan lide at tage ansvar

Vi tilbyder en spændende og udfordrende elevstilling i et team på 7 personer.  NH Handling A/S er en del af en effektiv, velkonsolideret og international koncern, hvor opgaverne løses i tæt samarbejde mellem dygtige kolleger i et dynamisk og uhøjtideligt miljø. Udover din elevløn, tilbydes du attraktive kantineforhold, pensionsordning og sundhedsforsikring. I koncernen vægter vi både fysisk og mental sundhed højt. Vi arrangerer løbende aktiviteter i vores "sund og glad på job" koncept, ligesom vores personaleforening arrangerer en række events i løbet af året. 

Ønsker du flere oplysninger om elevstillingen, kan du henvende dig til Søren Christensen på tlf.: 87 27 64 11 eller til Simon Kjær på tlf. 61 22 25 58.

Hvis dette lyder en spændende elevplads for dig, så vil vi glæde os til at høre fra dig og med tiden give dig en god og alsidig uddannelse. Stillingen ønskes besat i august, men vi venter gerne på den rette. Vi indkalder løbende til samtale, og anbefaler derfor, at du sender din ansøgning til os så hurtigt som muligt. 

Vi opfordrer alle interesserede uagtet køn til at søge stillingen.

 

NH Handling er en del af AC Group A/S. 

AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Intopit A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 280 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 450 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.
NH Handling er en kundefokuseret og markedsdrevet handelsvirksomhed, der satser på kvalitet og højergonomiske løsninger til industri, landbrug, traditionelle lagre og højeffektive logistik- og distributionscentre. Vi leverer til en bred vifte af professionelle og prisbevidste leverandører indenfor mange brancher, herunder jern og metal, transport, lager, levnedsmiddel og medicinalindustrien. Vores ekspertise er at yde den rette rådgivning og levere kvalitetsprodukter, der hjælper til en mere effektiv materialehåndtering. Igennem årene er der opbygget en væsentlig eksport, som i dag udgør mere end 25 % af vores omsætning. 


Application due
14-07-2024

Start date
12-08-2024

Work hours
man-tors: kl. 8-16, fredag: kl. 8-15.30

Workplace
NH Handling, Lundvej 48, 8800 Viborg

Contact
Søren Christensen 
Administrerende direktør
87276411
Simon Kjær 
Product Manager
87276412
61222558
 
 
Follow us