Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. 

Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 30 afdelinger - heraf 18 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber. 

Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.700 medarbejdere og omsatte i 2023 for 9 mia. kr.


Varebilsmekanikerlærling

Vi søger en dygtig varebilsmekanikerlærling til vores afdeling i Hjørring, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz person-, vare- og lastbiler samt Renault og Dacia person- og varebiler. Hvert år uddanner vi mange unge mennesker. På nuværende tidspunkt har vi næsten 200 lærlinge og funktionærelever. Skal du med på holdet?  

Vi kan tilbyde dig en aktiv og udfordrende dagligdag, et uhøjtideligt arbejdsmiljø, dygtige kolleger og en fremtidssikret uddannelsesplan. Du vil blive en del af det lokale team i Hjørring, der rummer 30 kolleger. Derudover vil du også blive en del af det store Ejner Hessel-team med over 1650 kolleger fordelt på vores 29 forskellige afdelinger.

Du skal have bestået 9. klasse og være i gang med - eller have bestået grundforløbet på person- eller lastvognsmekaniker-uddannelsen. Det er en fordel, hvis du har hænderne skruet rigtigt på - og selvfølgelig være klar til at gå den ekstra mil for kunden, som Ejner Hessel er så kendt for. 

Så hvis du har lyst til at prøve kræfter med en branche i rivende udvikling, hvor jobmulighederne efter endt uddannelse er særdeles gode, så er det måske dig, vi står og mangler!        

Kontakt værkfører Andreas Snapholt på tlf. +45 7211 5341 hvis du har spørgsmål til jobbet, eller du gerne vil vide mere om Ejner Hessel som arbejdsplads.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Spørsmål om stillingen
Andreas Snapholt 
Værkfører, vare- og lastbiler
+45 7211 5341
+45 2085 2513