Pædagog til Afdeling Frørupskolen

Da en af vores knalddygtige pædagoger har fået familieforøgelse og derved har brug for en pause fra døgnområdet, er vi på jagt efter en, der er mindst lige så god.

Frørupskolen Helsehjemmet, der består af Afd. Frørupskolen og Afd. Helsehjemmet, er et socialpædagogisk opholdssted for unge i alderen fra 10 - 22 år, der alle har mange og komplicerede behandlings- og udviklingsbehov. Vi er omkring 40 fastansatte og cirka 15 vikarer, der med udgangspunkt i den enkelte unges behov og muligheder tilbyder behandling, udvikling og undervisning for op til 20 unge.

Afdeling Frørupskolen har i dag op til 9 anbragte unge i alderen 10 - 22 år. Frørupskolen er den gamle nedlagte skole i Frørup ved Christiansfeld, omgivet af skønne landlige omgivelser.

Afdeling Frørupskolen har 10 faste pædagoger, en afdelingsleder og en morgenvækker, der sammen danner rammen om de unges hverdag. Som pædagog på Frørupskolen arbejder du primært i et team med i alt 5 pædagoger.

Frørupskolen Helsehjemmet ligger ud til havet med egen strand, motocrossbane, båd, boldbane og skov samt vores interne skole, der deler matrikel med Helsehjemmet.

Det samlede opholdssted er en del af KFUM’s Sociale Arbejde, der yder sociale indsatser i hele Danmark.

Læs mere på www.froerupskolen.dk & www.kfumsoc.dk.

Vi arbejder efter neuroaffektive, low arousal samt makroregulerende behandlingsprincipper ud fra den unges situation med anerkendelse af de unges ressourcer og med vægt på relationen til de enkelte unge.

Vores pædagogiske principper er i miljøet at strukturere, organisere og tilrettelægge og i den terapeutiske del at muliggøre følelsesmæssig, social og faglig udvikling ud fra de unges aktuelle niveau. Vi har fokus på godt samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere.

For at skærpe vores faglige tilgang og metode, efteruddanner vi løbende vores personale og ledelse på Susan Harts 1-årige efteruddannelse i neuroaffektiv udviklingspsykologi.

Vores drømmekandidat;

• har en social-, pædagogisk- eller sundhedsfaglig uddannelse.

• har erfaring med målgruppen og har arbejdet i døgnregi.

• kan omsætte teori til praksis og arbejde med handle- og behandlingsplaner.

• kan samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som kommune, forældre og andre interessenter.

• er stabil og struktureret i sit arbejde.

• er aktiv karavanefører for de unge, og bruger gerne natur og udeliv.

• er udpræget teamplayer.

• er faglig velfunderet i både skrift og tale.

• har kørekort til bil.

Vi tilbyder:

• dig at være med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge.

• et spændende og udfordrende job

et fast rul for fastansatte, hvori der indgår både dag-, aften-, weekend- og døgnvagter.

• overenskomst med SL, samt løn efter SL’s satser og udvikling.

der ydes fuld pension af lønnen, samt 6 ugers ferie.

supervision, medicinkursus og mulighed for personlig og faglig udvikling.

• dygtige og engagerede kolleger.

• en arbejdsplads med højt til loftet og hvor vi arbejder ud fra værdierne: tillid, værdighed og faglighed.

Dine primære opgaver er:

• at skabe tryghed og struktur omkring de unge.

• at du arbejder loyalt ud fra vores værdigrundlag samt øvrige retningslinjer.

• at du kan tage ansvar for at medinddrage de unges forældre og netværk i barnets liv.

• at skrive statusrapporter for din eller dine kontaktunge samt deltager i statusmøder.

• at du deltager aktivt i overlap og afdelingsmøder og videregive relevante informationer

• at du dokumenterer og kommunikerer i dagbogsprogrammet.

Yderligere information:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Allan Højer Hansen eller Afdelingsleder Janne Lagoni

Samtaler afholdes den 26.06.2024 og mulighed for 2. samtalerunde den 28.06.2024

Tiltrædelse senest 01.08.2024

Der tages højde for din allerede planlagte ferie.

Application due
20-06-2024

Start date


Work hours
37

Workplace
Region Syddanmark

Contact

Allan Højer Hansen 
Forstander
2788 0605
Janne Lagoni 
29134384
 
 


Follow us