Virksomhedslogo DACHSER
Financial Controller søges til international virksomhed

Vil du være med til at sikre høj kvalitet af opgaverne i vores Nordic Shared Service Center Finance? 

Som Financial Controller og højre hånd til Department Head of Finance vil du være med til at sikre, at vores økonomifunktion kører problemfrit. Du vil selvstændigt varetage økonomiopgaver i relation til vores selskaber i Danmark, Sverige, Norge og Finland, og vi garanterer en alsidig arbejdsdag, da dine opgaver vil spænde bredt – fra udvalgte økonomiopgaver til ESG-rapportering og optimering af processer.

Din arbejdsdag vil blandt andet bestå af:

  • Sikring af høj kvalitet ved udførelse af økonomifunktionens og bogholderiets opgaver
  • Yde støtte til økonomifunktionens forskellige lande- og funktionsteams
  • Daglig varetagelse af udvalgte bogholderimæssige opgaver
  • Udarbejdelse af måneds- og kvartalsrapportering samt årsrapport
  • Udvikling og varetagelse af ESG-rapportering
  • Løbende ad hoc-opgaver for koncerndirektion og filialansvarlige
  • Videreudvikling og optimering af koncernens rapporterings- og registreringsprocedurer
  • Selskabsskat
  • Kontakt til revisorer
  • Risk Management
  • Cash Management
  • Øvrige opgaver der logisk hører til funktionen

I stillingen kan du forvente op til 10 dages årlig rejseaktivitet til bl.a. Norge, Sverige og Tyskland.

 

Vi tilbyder
Som ny kollega kan du se frem til et tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger i Nordic Shared Service Center Finance, Business controlling og alle filialer i DACHSER Nordic A/S. Derudover vil der være et løbende samarbejde med Corporate Finance og Tax på vores hovedkontor i Kempten, hvilket giver mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer i en international sammenhæng.

Du vil arbejde i et åbent kontorlandskab på vores nordiske hovedkontor i Hvidovre. Her bliver du en del af vores Nordic Shared Service Center Finance, hvor du får 11 engagerede kolleger (primært Finance Assistants), som alle bidrager til at skabe et dynamisk og støttende arbejdsmiljø.

Desuden tilbyder vi gode arbejdsvilkår, herunder frokostordning, pension- og sundheds-ordning samt overenskomst. Vi har desuden en personaleforening, hvor du har mulighed for at deltage i sociale arrangementer og aktiviteter, der styrker fællesskabet på tværs af virksomheden.

 

Faglige og personlige kompetencer
For at få succes i stillingen forestiller vi os, at du kommer med følgende baggrund:

  • En videregående uddannelse inden for økonomi, f.eks. HD (R), Cand.merc.aud. eller tilsvarende
  • Minimum 5 års erfaring som regnskabsansvarlig, allround revisor eller Financial Controller - gerne fra international virksomhed
  • Stærke IT-færdigheder og interesse for IT-værktøjer inden for økonomi og rapportering, specielt Excel og gerne SAP
  • Derudover har du gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt og har desuden gerne kendskab til norsk og svensk

Som person besidder du udpræget analytisk sans og har en struktureret arbejdsform. Af erfaring ved du, at du er en selvstarter, som kan arbejde selvstændigt, men også trives med kolleger omkring dig. Du har en god forretningsforståelse og besidder et godt overblik samt evnen til at lokalisere fokusområder.

 

Interesseret?
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af vores team, så send gerne din ansøgning og CV via linket hurtigt muligt, da vi behandler ansøgninger løbende.

Ved spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Financial Director Nordic Per Lund på tlf.: +45 51 59 77 17 eller Department Head Finance Nordics Uffe Andreasen på tlf. +45 51 59 77 75.

Application due


Start date
15-08-2024

Work hours
Fuld tid

Position category


Position type
Finance

Workplace
Hvidovre

Contact
Per Lund 
Financial Director Nordic
+45 5159 7717
 
 
 


Follow us