Tekniker med elektrisk baggrund søges til vedligehold af solparker
Interesserer du dig for den grønne omstilling og er du på udkig efter det næste skridt i din karriere inden for elektrisk arbejde? Er du nysgerrig på vedligehold af solparker, og klar på at sætte dig ind i et nyt område? Så er du måske vores nye kollega.

 

European Energy er en dansk, grøn virksomhed i stor vækst. Vi udvikler, bygger og forvalter projekter inden for sol- og vindenergi samt Power-to-X globalt. Vores kerneværdier danner grundlaget for alt vi gør; In it Together, Trust and Courage, Ambition, Excitement, Inclusion og Agility.

 

Dit nye team

Du bliver en del af Operation Execution som er et tekniker-team med ansvar for vedligeholdelse af European Energys solparker i Danmark - både for egne anlæg samt anlæg ejet af vores kunder.

Vi er i dag 12 teknikere og søger nu en ny kollega med base på Lolland-Falster. Operation Execution er del af det større Asset Management team, der sammen har ansvar for drift, vedligehold og optimering af vores sol- og vindparker i drift.

Tekniker-teamet er spredt over landet, men samles flere gange om året til faglig sparring og socialt samvær. I dagligdagen arbejder vi tæt sammen og hjælper hinanden via telefon, og vi har daglig kontakt med vores koordinator samt teamet i Søborg, der overvåger driftsdata på solparkerne.

 

Din nye rolle

Som vores nye Tekniker vil du primært blive tilknyttet solparkerne på Lolland og Falster. Du vil være ansvarlig for elektrisk vedligehold af solparken samt for hegn, vegetation og andet omkring parken. Størstedelen af arbejdet foregår ude og det er derfor vigtigt, at du trives med udendørsarbejde i al slags vejr.

Du vil have stor fleksibilitet i forhold til at planlægge din arbejdsdag, men du skal dog forvente, at der vil være rejseaktivitet rundt mellem de respektive sites. Her vil du skulle samarbejde med de øvrige leverandører der er på site samt have berøring med øvrige teams internt i European Energy.

 

 

Ansvarsområder

  • Du vil være ansvarlig for service og elektrisk vedligehold af vores solparker på Lolland og Falster
  • Du vil arbejde med øvrige leverandører på løsninger til vores anlæg
  • Du er med til at sikre, at vores O&M arbejde foregår under sikre og effektive vilkår
  • Du indgår i dialog med underleverandører samt andre teams i European Energy

 

Din baggrund

  • Du er uddannet elektriker eller tilsvarende, gerne med erfaring fra en lignende rolle  
  • Du har kørekort, og gerne også til trailer
  • Du har erfaring med højspænding
  • Du taler flydende dansk og kan begå dig på engelsk
  • Du kan arbejde på en PC på brugerniveau (e-mail og office-pakken) og bruge en iPad

Som person er du er grundig og ærekær om udførelsen af dit arbejde, og selv når der er fart over feltet, bevarer du overblikket og går ikke på kompromis med din faglighed. Du er vant til at arbejde selvstændigt og finde løsninger.

Du har en stor interesse for vedvarende energi samt vedligehold og drift af solparker. Du kan lide at sætte dig ind i nye ting, og bruger dine kolleger aktivt til sparring og fælles læring. Du trives med at arbejde udenfor i al slags vejr, og du tager ejerskab over dit tildelte arbejdsområde.   

 

Hos os får du

  • Du bliver en del af en virksomhed i vækst. European Energy er en international virksomhed indenfor vedvarende energi, og i 2023 sagde vi velkommen til 281 nye kolleger globalt.
  • Du får indsigt i drift af vedvarende energianlæg.
  • Vi har en entreprenørtilgang til vores arbejde, derfor har vi også behov for at du kan bevare roen og overblikket i en hverdag hvor tingene kan gå stærkt.
  • Du får stillet en firmabil til rådighed til arbejdsbrug.
  • Du får mulighed for kontorplads på Lidsø Gods ved Rødby.
  • Du får selvstændigt arbejde, og er samtidig en del af et team.  

 

Om European Energy

European Energy er en dansk privatejet virksomhed grundlagt i 2004 med hovedsæde i Søborg lidt uden for København. Vi er med hele vejen fra udvikling, byggeri, drift og vedligehold samt salg af vind- og solcelleparker på land såvel som på vand i Danmark og rundt om i verden. Herudover arbejder vi også med udvikling af fremtidens energiløsninger, blandt andet indenfor Power-to-X og batterier. Vi har et solidt samarbejde med lokale aktører rundt i landet, og vi ønsker at involvere alle parter i processen.

Vi er nu snart 800 kolleger med 41 forskellige nationaliteter repræsenteret i 20 lande. Vi arbejder alle for vores mål om at være den mest innovative aktør indenfor den grønne omstilling og at skabe The Power of Tomorrow, Today.

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Du vil rapportere til: Carsten Bak, Senior Manager, Head of Operations Execution Denmark (lokaliseret på Nykøbing Mors) 

Arbejdssted: Lolland og Falster området  

Ansøgning: Skriv gerne lidt om din motivation og send det sammen med dit CV via ’Ansøg’-knappen her i stillingsopslaget. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Spørgsmål: Du er velkommen til at kontakte Head of Operations Execution (Denmark), Carsten Bak, CBA@europeanenergy.com eller Talent Acquisition Partner, Cecilie Ettrup, CET@europeanenergy.com

Vores arbejdsmiljø er baseret på gensidig respekt for hinandens styrker og talenter. Vi har et fladt hierarki og en entreprenant tankegang. Vores medarbejdere værdsætter den fleksible arbejdskultur, som tillader en sund balance mellem arbejde og privatliv. Når vi er afsted på vores virksomhedsture og deltager i workshops, så er vi en del af et hold fremfor en del af et arbejde. Hos European Energy får du fantastiske kollegaer, men også nye venner fra alle hjørner af jordkloden.



Apply for position

Application due


Category


Position type
Operations [Drift]

Location
Lolland-Falster

Contact
Carsten Bak
Head of O&M