Studentermedarbejder til projektet ”Mangfoldige seniorfællesskaber”

DRC Integration søger en studentermedarbejder til at styrke trivslen og forebygge ensomhed blandt ældre med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark. Studentermedarbejderen vil indgå i projektet ”Mangfoldige Seniorfællesskaber”, der gennem et tæt samarbejde med lokale aktører i 5 udvalgte kommuner understøtter frivillige i opstarten af nye lokale seniorfællesskaber.  


Om stillingen

DRC Integration ønsker at styrke projektets kommunikationsarbejde om minoritetsetniske ældres livssituation i Danmark. Studentermedarbejderen vil således bistå projektlederen og projektets frivillige med synliggørelsen og kommunikationen omkring seniorfællesskaberne og de deltagende seniorer. Derudover vil studentermedarbejderen blive en aktiv del af projektets øvrige opgaver, herunder rekruttering af frivillige og understøttelse af opstart og udvikling af seniorfællesskaberne.


Dine opgaver

Studentermedarbejderens primære arbejdsopgaver vil være:

  • At styrke arbejdet med kommunikation i projektet.
  • At bidrage med rekruttering, opkvalificering og understøttelse af de frivilliges arbejde i projektet.
  • At administrere udlæg fra frivillige samt varetage andre ad hoc-opgaver i projektet.


Din profil

DRC Integration søger en studentermedarbejder med relevant kommunikationsmæssig erfaring, gerne fra dit studie. Dertil ser vi gerne, at du har erfaring med frivilligt arbejde, som du kan bringe i anvendelse i dit kommende arbejde med at understøtte frivillige i projektet. Det er også en fordel, hvis du har kendskab til målgruppen af ældre med etnisk minoritetsbaggrund, men ikke et krav.

Herudover har vi følgende ønsker til en kommende studentermedarbejder:

  • At du er studerende på en relevant uddannelse med 2-3 år tilbage af studiet.
  • At du har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner.
  • At du har kendskab til kommunikation og formidling på sociale medier.
  • At du arbejder systematisk og selvstændigt.
  • At du har mod på og lyst til at kommunikere med frivillige, ældre med etnisk minoritetsbaggrund og lokale samarbejdspartnere.

Dertil skal alle medarbejdere i DRC Dansk Flygtningehjælp besidde vores fem kernekompetencer: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet.


Vi tilbyder

Som studentermedarbejder i projektet ”Mangfoldige Seniorfællesskaber” får du et spændende job, der giver værdi for ældre med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark. Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, engagerede kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø med både respekt og humor. Du bliver ansat i afdelingen Projekter, hvor du indgår i udvikling og sparring med projektlederen og øvrige ansatte.

Startdato: Forventet opstart den 1. september 2024, eller hurtigst muligt derefter.  

Arbejdstid: 10-15 timer om ugen (med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder).

Arbejdssted: Borgergade 10, 3. sal, 1300 København K. Der må dog forventes begrænset rejseaktivitet til møder med frivillige og seniorfællesskaber i forskellige dele af landet.

Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er tidsbegrænset til den 31. marts 2027, hvor den nuværende projektperiode udløber. Øvrige vilkår iht. gældende overenskomst indgået mellem DRC Dansk Flygtningehjælp og relevant faglig organisation.


Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er søndag den 4. august. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 16. august.

Du er velkommen til at kontakte projektleder Lotte Frejo Varder på lotte.varder@drc.ngo eller telefon 4214 2489 for flere oplysninger om stillingen.

DRC Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, etnicitet, religion eller handikap.

Læs mere om vores arbejde på www.frivillig.drc.ngo.


DRC’s evne til at sikre beskyttelse og assistance til flygtninge, internt fordrevne og interessenter afhænger af vores ansattes evne til at opretholde og promovere de højeste standarder af etisk og professionel adfærd i relation til DRC’s værdier og adfærdskodeks, inklusiv beskyttelse imod seksuel udnyttelse, misbrug og chikane. DRC udfører et omfattende og grundigt baggrundstjek som del af rekrutteringsprocessen. Besøg flygtning.dk for at læse mere om hvad vi gør for at sikre robuste beskyttelsesmekanismer.

Hvis du har spørgsmål til eller problemer med at søge online, kan du kontakte vores support på drc.ngo/about-us/job-and-career/support-for-job-seekers.


DRC Dansk Flygtningehjælp er en arbejdsgiver med lige muligheder for alle. Vi stræber efter at skabe et inkluderende og positivt arbejdsmiljø baseret på gensidig respekt for alle medarbejdere. Alle ansøgere tages i betragtning til ansættelse uden hensyntagen til race, alder, handicap, etnisk tilhørsforhold, nationalitet, religion, kønsidentitet, seksuel orientering, civilstand eller andre faktorer. Hos DRC hylder vi mangfoldighed og værdsætter vores medarbejdere for de mennesker, de er, og for deres unikke kompetencer, baggrunde og perspektiver. Vi opfordrer alle interesserede kandidater til at ansøge!



Ansøgningsfrist:
8/4/2024

Arbejdssted:
Copenhagen

Send ansøgning

Hjemmeside:
drc.ngo/da



OM DRC

DRC Dansk Flygtningehjælp hjælper flygtninge og internt fordrevne overalt i verden: Vi giver akut nødhjælp, kæmper for deres rettigheder og styrker deres fremtidsmuligheder. Vi er til stede i konfliktområderne, langs flugtruterne og dér, hvor flygtningene bosætter sig. Vi samarbejder med de lokale samfund om ansvarlige og bæredygtige løsninger. Vi arbejder for en vellykket integration og – når det er muligt – for, at flygtninge og fordrevne kan få opfyldt ønsket om at vende hjem.

DRC Dansk Flygtningehjælp blev stiftet i Danmark i 1956 og er i dag en international humanitær organisation med flere end 7000 medarbejdere og over 8000 frivillige. Vores vision er et værdigt liv for alle på flugt.

Alt vores arbejde er baseret på vores værdikompas: menneskelighed, respekt, uafhængighed og neutralitet, inddragelse samt ærlighed og gennemsigtighed.