Erfaren softwareudvikler til DR Teknologi

Vi søger en dygtig full stack-udvikler, som især er skarp på backend i .NET (C#) og som også har interesse for frontend i Angular eller tilsvarende Javascript framework.

Om stillingen og teamet
Som full stack-udvikler har du ansvar for at udvikle og vedligeholde vigtige interne applikationer i DR's systemportefølje. Du vil f.eks. komme til at videreudvikle DR's egen lytte-robot, det digitale musikbibliotek og forskellige applikationer, der understøtter producenter og redaktørers håndtering af digitale assets som billeder og programtekster. Alle applikationer er brikker i DR's digitale transformation, og de er med til at sikre, at indhold håndteres og udkommer, som det skal, på både DRTV, DR Lyd og flow.

Du vil indgå i et dynamisk team af full stack-udviklere, hvor du bidrager til både backend og frontend, men med særlig fokus på backend-udvikling. Udvikler-teamet består af 5 m/k, hvor der er plads til fordybelse såvel som tæt samarbejde på tværs af skrivebordene. Teamet arbejder efter SCRUM-metoden, og derfor er refinement, planning, demo, retrospective og daglige stand-ups en naturlig del af dagligdagen. Det samme er tæt kontakt med både brugere og faglige eksperter på tværs af DR. Dagligdagen varierer sammen med opgaverne, f.eks. afhængigt af om det er tid til at finde nye veje i en discovery, problemknuse i applikations-support, eller bare få hænderne i tastaturet og kværne kode.

Organisering
Teamet er organiseret i DR Koncernapplikationer, som er en del af området DR Teknologi. Afdelingen består af 24 medarbejdere fordelt i 2 teams, med 21 dedikerede applikationseksperter og udviklere, 2 teamledere og en IT-arkitekt. DR Koncernapplikationer har til formål at sikre, at DR’s interne administrative systemer understøtter den daglige drift og styrker konkrete forretningsbehov, som igen er med til at sikre, at DR kan leve op til sin public service-forpligtelse.

Om dig
Som person er du god til at samarbejde, ligesom du også kan arbejde selvstændigt og analytisk, når der er behov for dette. Du motiveres af at indgå i et team, og du ser udfordringer og problemer som et fælles ansvar og et punkt, hvor teamet naturligt støtter hinanden. Kommunikation og vidensdeling er en essentiel del af samarbejdet. Du værdsætter de gode, robuste løsninger og du tager gerne del i det ansvar, der gør os i stand til at levere løsninger af høj kvalitet, der gør en forskel.

I din tilgang er du:

  • Forretningsorienteret og kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger ud fra både faglige og brugermæssige behov
  • Klar på at lære nyt, vidensdele og lære fra dig
  • Motiveret for at arbejde med Scrum og andre agile metoder
  • Indstillet på kodereview og automatisk test som en naturlig del af arbejdet

I din værktøjskasse har du:

  • Minimum 3 års professionel erfaring med udvikling i enterprise systemer
  • Professionel erfaring med backend C# .NET
  • Erfaring med MSSQL eller Oracle DB
  • Erfaring med MongoDB eller lignende dokument databaser  
  • Erfaring med frontend Javascript frameworks som Angular eller React
  • Kendskab til Elastic Search, SolR eller tilsvarende
  • Kendskab til Docker og Kubernetes
  • Kendskab til Google Cloud Platform (GCP), CircelCI, Vault

Vi ser desuden gerne at du har:

  • Relevant uddannelse på bachelorniveau eller højere

Om arbejdspladsen
Vi tilbyder et udfordrende og udviklende arbejde i en uhøjtidelig, kreativ og dynamisk organisation. Du vil selv være med til at præge din hverdag i DR, og du vil få mulighed for personlig og faglig udvikling via systematisk kompetenceudvikling. Vi er fleksible i tilrettelæggelsen af både opgaver og arbejdstid. Vi tilstræber diversitet og mangfoldighed, og hos os er der plads til at være ambitiøs og karrierebevidst samtidig med, at der er tid til det vigtige ved siden af arbejdet.

Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren.

Du er velkommen til at kontakte Teamleder Helene Lollike Bull hbul@dr.dk – 35 20 41 12 eller Områdechef Jens Madsen jmad@dr.dk – 28 54 21 31, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Ansøgningsfristen er den 5. juli 2024.

Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at afslutte processen før tid, hvis vi finder de rette kandidater.

OM DR
I DR arbejder vi på at bringe danskerne sammen om det vigtige. Vi tager ordene demokrati, kultur og fællesskab alvorligt. Det må gerne være sjovt, så tårerne triller – eller alvorligt og have samme effekt – men det må aldrig være ligegyldigt. I DR får du cirka 2700 kollegaer fordelt over hele Danmark. Vi har en ambition om, at DR skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi udkommer på tværs af radio, tv, apps og web. Vi har tilbud til alle; både børn, unge og voksne. Vi samarbejder med landets uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Vi driver DR Koncerthuset, og så har vi kor og orkestre i verdensklasse. Vil du med ombord?
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.
FAKTA OM JOBBET
Kort beskrivelse af jobbet:
Ønsker du at dele din viden og erfaring som full stack udvikler i et engageret team? Brænder du for at skabe brugervenlige og stabile applikationer, og synes du det er spændende at arbejde med musik, automatisering og metadata til DR’s produktioner? Så er dette job noget for dig!

Stillingstype:
Fuldtidsansættelse

Arbejdssted:
DR Byen

Afdeling:
DR Teknologi

Hjemmeside:
www.dr.dk/job



Spørgsmål til stillingen

Jens Madsen 
28542131
Helene Lollike Bull 
35204112
 
 





Application deadline






 PRINT



Tip en ven   TIP EN VEN