Jura
Studentermedhjælper til jura

Pharmadanmark søger engageret stud.jur eller ha.stud.jur til en spændende mulighed!

Er du en studerende med interesse for ansættelses- og arbejdsret, som ønsker at lære og udvikle sig som rådgiver i organisationsverdenen? Hos Pharmadanmark vil du få chancen for at arbejde direkte med juridiske opgaver, sparre med erfarne specialister og stå på egne ben i forhandlinger.

En vigtig spiller i dansk life-science

Pharmadanmarks medlemmer er alle specialiseret inden for life-science. De arbejder i alle leddene fra forskning til produktion til distribution. Vores medlemmer er centrale for den danske Life-science industri, hvor de hver dag er med til at skabe den vækst der driver en af de vigtigste sektorer for dansk økonomi.

Spændende og lærerige opgaver

Vi tilbyder vores studerende at stå med egne sager og rådgivning af vores medlemmer, men i trygge rammer, hvor dine kollegaer i juridisk afdeling hjælper dig med din udvikling og læring. Vi har en stejl læringskurve, og med støtte fra vores team af professionelle jurister og advokater, vil du blive rustet til arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Vi tror på at investere i vores medarbejderes udvikling og skabe et miljø, hvor den enkelte trives sammen med sine kolleger. Arbejdet består af en kombination af telefonisk og skriftlig rådgivning samt bistå afdelingens jurister i verserende sager.

Vores forventninger

  • Du studerer jura eller ha.jur
  • Du har haft mindst et ansættelses- eller arbejdsretlig fag på universitetet
  • Du har mod på nye opgaver og direkte kontakt til vores medlemmer

Stillingen forventes at indebære arbejde to dage om ugen, som tilrettelægges fleksibelt i dialog med afdelingen. Der vil blive taget hensyn til din uddannelse og eksamensperioder. Der kan forekomme aftenarbejde et par gange om året i forbindelse med arrangementer og kurser for Pharmadanmarks medlemmer.

Klar til faglig udvikling i en spændende branche?

Hvis du leder efter en mulighed for at lære, udvikle dig og blive godt klædt på til din fremtidige karriere, så søg stillingen hos Pharmadanmark. Vi afholder løbende samtaler, så send dit cv indeholdende en kort motivation hurtigst muligt.

Hvis du har nogen spørgsmål til stillingen, kan du kontakte juridisk chef Casper Gad på 2763 6970.

Ansøgningsfrist


Tiltrædelsesdato


Arbejdstid


Tjänst


Arbejdssted


Kontakt os

[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Casper Gad 
27636970
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 


Følg oss