Stryhns Gruppen logo
Salgsrådgiver Sønderjylland

Kan du opbygge og fastholde stærke relationer til vores samarbejdspartnere i Detailhandlen, så er du muligvis Stryhns Gruppens nye Salgsrådgiver i Sønderjylland.

Stærk produktportefølje
Som vores nye Salgsrådgiver brænder du for at levere professionel kunderådgivning og kan med gode resultater integrere nye tiltag og evner at tage action på de fastsatte kategoristrategier. Dit afsæt for at lykkes i stillingen er en stærk produktportefølje, hvor du får ansvar for afsætning af både Stryhns, Langelænder, Graasten, Jensens Saucer og K-salater.

Du vil opleve en høj grad af frihed i dit arbejde. Som Salgsrådgiver er det din opgave at besøge alle kæder inden for dagligvarehandlen i dit område. Den overordnede plan fastlægges på salgsmøderne, men du kan i høj grad selv planlægge dine salgsture, blot du sikrer, at du opnår dine individuelle mål for salgsturene og at kampagne- og butiksaktiviteter samt leveringsaftaler overholdes.

Du skal forvente 5-10 rejsedage i forbindelse med afholdelse af salgsmøder og kurser – som oftest i Trekantområdet. Nogle af disse vil være med overnatning.

’Det er afgørende, at vi er en professionel og loyal sparringspartner for vores kunder. Der skal være en følelse af loyalitet og tryghed hos kunderne. Kunderne skal tro på, at det er os, der kender markedet og kategorierne og at vi er sammen om at få varerne ud af butikkerne, siger Michael Kristiansen, der har været Salgschef for afdelingen i over 15 år’.

Du bliver en del af en ambitiøs og professionel salgsorganisation og indgår i et team af 9 sælgere fordelt i hele landet – hvor dit område bliver Sønderjylland. Du refererer til Salgschefen for Dagligvarehandlen og din kontaktflade bliver ud over dine kunder og kolleger i Salgsafdelingen også Marketingafdelingen, der supporterer salget med relevante kampagner, analyser og aktiviteter.

’Stillingen er indbegrebet af frihed under ansvar. Værdierne i Stryhns Gruppen beror på tillid og ansvarlighed, som vi selvfølgeligt bærer ind i partnerskabet med vores kunder. Vi sætter ligeledes en ære i at være gode kollegaer for hinanden og deler naturligvis vores ideer og erfaringer. Vi både viser og tager ansvar, fortæller Teamleder Kristoffer Iversen.

Du har styr på dine tal og erfaring med FMCG
For at blive en succes i stillingen, skal du have styr på dine tal, og du skal trives med at blive målt på dine indsatsområder. Du er engageret, struktureret og er vant til at arbejde selvstændigt. Du skal være dynamisk med et højt præstationsniveau og være god til at klare et højt tempo.

Det er afgørende for Stryhns Gruppens succes, at vi har et stærkt samarbejde med Detailhandlen og her spiller du en afgørende rolle. Det er derfor vigtigt, at du er udadvendt og formår at kommunikere på alle niveauer, og du vælger løsninger frem for forklaringer. Du har erfaring med salg af mærkevarer og solid erfaring fra FMCG. Du er vant til at arbejde med butiksdata og Office-pakken - især Excel.

Vi tilbyder en spændende stilling med frihed under ansvar, udvikling i jobbet, en god løn, bonus, pensionsordning og en række attraktive goder herunder firmabil.

Et stærkt fællesskab med engagerede og dygtige kollegaer
Når du arbejder i Stryhns Gruppen, bliver du en del af er en koncern bestående af kendte og elskede danske brands med veldrevne produktionssites fordelt ud over landet.

Hos os får du stærkt fællesskab med engagerede og dygtige kolleger, der ikke er bange for at give en hånd med. Vi har en kultur, hvor vi løfter i fællesskab. Hvor vi arbejder som ét stærkt hold, hvor ingen kan undværes og alle har plads. Vi tror på, at der skal være plads til at gøre en forskel, tillid til at træffe egne beslutninger og frihed til at vokse med opgaverne.

Vi er ambitiøse og båret af en vækstkultur, der skabes med passion for det, vi hver især arbejder med og med handlekraft til fortsat at gøre danskernes hverdag nemmere og bedre.

Ansøgning og cv
Har du spørgsmål til jobbet eller processen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Michael Kristiansen på tlf. 2260 0555. Send din ansøgning og dit cv gennem hurtigst muligt, da vi behandler de indkomne ansøgninger løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist


Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt

Arbejdstid


Work place


Contact us

Michael Kristiansen 
Salgschef DVH
2260 0555
 
 
 


Follow us


Del