Mikrobiologisk laborant til In Vitro Diagnostik - Produktion

SSI Diagnostica, Hillerød, Capital Region, Denmark (On-site)

 

Vi udvider og har brug for Nye kolleger til IVD-PRODUKTION

Er mikrobiologi lige dig? Sætter du høje standarder for dit arbejde? Bliver du glad af at arbejde sammen med dygtige og hjælpsomme kolleger? Så har vi det perfekte job til dig i SSI Diagnostica i Hillerød.

SSI Diagnostica har stigende international efterspørgsel og stor vækst generelt. Derfor søger vi dygtige og engagerede laborant til vores mikrobiologiske produktion af in vitro diagnostiske (IVD) produkter.

”SSI Diagnostica har en lang historie med at udvikle diagnostiske produkter af høj kvalitet, og vores arbejde i laboratorierne spiller en vigtig rolle for at sikre dette”, Helle, Teamleder.

 

Rollen

I IVD er fokus kontinuerligt at levere kvalitetsprodukter, optimere arbejdsprocesser og til enhver tid være i compliance. Laboratoriet er certificeret i henhold til cGMP og ISO13485. Det vil derfor være en fordel, hvis du er vant til at arbejde på dette dokumentationsniveau, ligesom kendskab til IVDR vil være en fordel, men ikke et must.

Stillingerne er i antisera produktionen, med hovedfokus på produktion af vacciner og test af serum eller produktion af færdigvarer inklusiv QC-test.

Stillingen indeholder opgaver som f.eks.:

  • Planlægning af immuniseringer af kaniner 
  • Fremstilling af vacciner
  • Titerbestemmelse af sera
  • Kvalitetssikring af produkter
  • QC-test af produkter
  • Fejlfinding og optimering

 

Om SSI Diagnostica A/S

SSI Diagnostica er del af SSI Diagnostica Group – en klinisk diagnostikvirksomhed belæggende med hovedsæde i Hillerød, Danmark. Vores mission er at støtte forebyggelse, overvågning og diagnostik af kliniske sygdomme indenfor gastrointestinale-, lungevejs- og tropiske sygdomme. Dette gør vi gennem vores kvalitetsportefølje af diagnostiske løsninger til IVD-industrien og hospitalslaboratorier rundt om i verden. Vores produkter rangerer fra alt fra Antisera, Lateral Flow Kits, ELISA and Culture Media.

Vi er en del af det tidligere Danske Seruminstitut og er i dag ejet af en privat fond, hvor vi nu er blevet til SSI Diagnostica Group med flere sites i US og Kina også. Vi er i stor udvikling og vækster både i det Europæiske og Amerikanske marked, og har derfor brug for flere kollegaer til at hjælpe med, at vi kan få vores kvalitetsprodukter ud til både vaccinefirmaer, reference laboratorier og diagnostiske laboratorier – ultimativt for at sikre den enkelte patient de bedste vilkår for diagnostik og behandling.

 

Du er lige den vi leder efter, hvis du

  • Er uddannet laborant eller bioanalytiker
  • Har erfaring fra arbejde inden for mikrobiologi – og det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring inden for immuniseringer, test af serum eller QC-test af mikrobiologiske produkter.
  • Erfaring fra arbejde med IVD-produktion under ISO 13485, cGMP og IVDR vil være et ekstra plus
  • Er engageret og trives i et dynamisk arbejdsmiljø
  • Er selvstændig med en omhyggelig, effektiv og struktureret arbejdsform
  • Er effektiv og kan få noget fra hånden, fleksibel og trives med, at arbejdsopgaverne dagligt skal prioriteres og kan ændre sig
  • Har overblik og kan overskue flere processer samtidig
  • Har gode samarbejdsevner og hjælper med at finde løsninger
  • Har en stor grad af disciplin i forhold til dokumentation og er kvalitetsbevidst

 

Vi tilbyder

Et interessant arbejde i en virksomhed, hvis produkter er med til at gøre en positiv forskel i verden. 
I det daglige bidrager du ved at sikre produkter af høj kvalitet, der styrker diagnostikken hos vores kunder. Du får mulighed for at være en del af produktions- og procesoptimeringen.

Endvidere tilbyder vi en afvekslende hverdag i et miljø med god stemning, afvekslende arbejdsopgaver og mange berøringsflader.

Du vil blive en del af en dynamisk gruppe, hvor diversitet og teamarbejde er i fokus. Vi holder af at dele vores viden, og står klar med en hånd, når der er pres på. Vi har fokus på arbejdsglæde og på opgaven, og gør en stor indsats for, at du som ny medarbejder vil føle dig velkommen fra første dag. Du vil derfor også med udgangspunkt i dine nuværende kvalifikationer gennemgå et struktureret og spændende introduktions- og oplæringsforløb, da vi ved hvor meget en god start betyder. Vi stræber efter en mangfoldig arbejdsplads, der er attraktiv for såvel nuværende som kommende medarbejdere. 

”Flextid gør det nemmere at få job og familieliv til at spille sammen”, Anne Mette, Laborant.

Der er tale om en fuldtidsstilling i Hillerød, med attraktive goder og løn efter kvalifikationer. Vi har fleksible arbejdstider, 6 ugers ferie, gratis fitness, god kantine og en velfungerende og sjov social klub.

Har vi fanget din interesse? Så send venligst din ansøgning.

 

Kontakt

For mere information kan du kontakte Helle Røpke, teamleder IVD-produktion (+ 45 41 70 32 37). Vi ser løbende på de indkomne ansøgninger, og lukker stillingen, når vi har den rette kandidat.

www.ssidiagnostica.com





Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 12-07-2024
Vi vurderer løbende ansøgere, og når vi har fundet den rette tages annoncen ned. Hvis vi har fanget din interesse, vil vi opfordre dig til at søge hurtigst muligt.

Tiltrædelsesdato: Start hurtigst muligt
Stillingstype: Laborant
Arbejdstid: Fuld tid




Del/print


Kontakt os

Helle Røpke 
IVD Team Leader
41703237