Passioneret og faglig stærk kok til Hotel i hjertet af Svendborg

Vil du være med til at sætte Hotel Svendborgs restaurant på verdenskortet? Brænder du for at skabe gastronomiske oplevelser i verdensklasse og har du en interesse for vegansk og bæredygtig madkultur? Så vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig.

 

Som kok på Hotel Svendborg får du en central rolle i et moderne køkken med tilhørende smuk restaurant og en spændende og dynamisk hverdag. Omdrejningspunktet er kvalitet, arbejdsglæde og sublim service. Opgaverne spænder bredt lige fra À la carte til selskaber og konferencer. Vi serverer gode klassiske retter hvor der er fokus på det gode håndværk og råvarer af højeste kvalitet.  I tæt samarbejde med køkkenets øvrige gastronomer, restaurantens tjenere samt hotellets ledelse, kommer du til at spille en central rolle i at opretholde en restaurant på højeste niveau.

Struktureret og engageret kollega med positiv energi

Du er passioneret og erfaren indenfor gastronomi. Du er faglært, kan arbejde selvstændigt, har et højt energiniveau og kan holde mange bolde i luften uden at det går ud over dit gode humør. Du skal have lyst til at udvikle dig og bidrage med dine perspektiver på at understøtte hotellet i en retning af et grønnere og mere vegansk køkken. Du har sans for detaljen, bidrager til en positiv atmosfære og tager medansvar for vores fælles trivsel og samarbejde.  

Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Forberede og tilberede drift af konferencer, selskaber og a la carte

  • Sikre, at alle hygiejne- og sikkerhedsstandarder overholdes.

  • Rengøring og egenkontrol.

  • Fremme et positivt og inspirerende arbejdsmiljø for hele teamet.

  • bidrage til at optimere køkkenets drift gennem effektive procedurer og samarbejde med andre afdelinger.

Bliv en del af et stærkt fællesskab


Du bliver en del af et moderne køkken hvor faglighed og gastronomi prioriteres højt. Vi er 14 engagerede gastronomer med en åben og uformel kultur. Vi har frihed til at lege og eksperimentere og vi værdsætter fællesskabet, hvor sammenhold, humor og gode sociale miljø gør en travl hverdag meget sjovere. Vi hjælper hinanden og arbejder målrettet på hele tiden at videreudvikle vores kompetencer.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag, hvor du får mulighed for at prøve dig selv af og arbejde i lyse og moderne omgivelser med fokus på konferencegæster, selskaber og a la carte.

Hotel Svendborg er en del af Halberg Hotels, der ejes af familien Halberg i Svendborg. Hotellet er et af Danmarks førende konferencehoteller med flotte værelser, et godt køkken, en hyggelig á la carte restaurant og engagerede medarbejdere. Vi er en ansvarlig arbejdsgiver, der værner om vore 50 ansatte og lokalsamfundet. Vi bestræber os dagligt på at blive bedre til det, vi er gode til ved at give plads og frihed til udfordringer og udvikling. Derfor er vi et af Danmarks foretrukne hotel- og konferencecentre.


Apply

Application due
07-07-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Workplace
Svendborg, Danmark



Contact
Søren Sørensen 
Køkkenchef
62176204
41330182