Logo

Er du på udkig efter en elevplads, hvor du er garanteret både ansvar og fede opgaver? Tripper du efter at få afprøvet teori i praksis, og er du en holdspiller, der kan spille andre gode? Så er du måske vores nye elev i Danske Licens Spils marketingafdeling.

Som elev i Danske Spil bliver du en del af en virksomhed, hvor elever har en vigtig stemme. Du vil indgå som en fast og integreret del af hverdagen i afdelingen, og du vil derfor også opleve at få dine egne ansvarsområder.

 

Bliv en del af et bredt favnende marketingteam.

Du bliver en del af marketingteamet i Danske Licens Spil. Her driver og udvikler vi nogle af Danmarks stærkeste og mest kendte brands – blandt andet Oddset, Tips og Danske Spil Casino. Du bliver en del af det, vi selv synes, er Danmarks mest ambitiøse og engagerede marketingafdeling, hvor ansvarlig markedsføring er den ufravigelige overligger.

 

Dig og dine opgaver.

Det er vigtigt for os, at du kan arbejde struktureret og kan følge dine opgaver til dørs – også selvom du har mange bolde i luften. Du er proaktiv og pligtopfyldende, og du går til dine forskellige opgaver med stor entusiasme. Du vil få en stor kontaktflade både internt og eksternt, og derfor er gode samarbejdsevner også vigtige.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

 

  • Har en grundlæggende interesse for marketing og kommunikation
  • Har interesse for sociale og digitale medier og finder den digitale udvikling interessant
  • Har lyst til at lære og udvikle dig sammen med os
     

Du kommer i den første del af din elevtid til at arbejde med udvikling og koordinering af kampagner og kommunikation for vores i alt ti brands. I løbet af din elevtid kommer du også i berøring med alt fra digital markedsføring over sociale medier til aktivering af events.

Du vil hurtigt få selvstændige arbejdsområder og lære at prioritere og tilrettelægge dine opgaver. Konkret bliver dine opgaver bl.a. at:
 

  • Være med til at udvikle, drifte og evaluere kampagner på tværs af vores brands
  • Deltage i planlægning og eksekvering af events
  • Lære at arbejde med og opsætte digital markedsføring, integreret kommunikation, databrug og kundeoplevelser på tværs af kanaler og platforme

 

Du bliver en del af Studenterklubben.

Til dagligt kommer du til at indgå i marketingafdelingen, men vi synes, at det er lige så vigtigt, at vores elever og studerende får glæde af hinanden på tværs af huset. Derfor vil du blive en del af et studenternetværk, der mødes til faglige og sociale arrangementer. Derudover er vores elever med til at arrangere større interne events sammen. Se hvordan det er at være elev i Danske Spil i videoen nedenfor. 

 

Vil du gøre karriere hos os?

For at komme i betragtning til stillingen (kontorelev med speciale i administration), skal du have gennemført enten grundforløbet på HG2 Kontor, HHX eller EUX, HTX, STX og HF med 5 ugers supplering inden tiltrædelsen som forventes at være 1. september 2024.

Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser senest den 12. juli 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Retail & Brand Manager, Henrik Mersebak, på tlf. 6169 5588 eller på hme@danskespil.dk. Har du har spørgsmål til, hvordan det er at være elev i Danske Spil, er du velkommen til at kontakte vores nuværende elev Olivia Wulff Larsen på olla@danskespil.dk.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!