Production
Medarbejder til PTA-afdeling

Ellab er en førende international producent af præcisionsmåleudstyr og analysesoftware til validering og monitorering af termiske processer i life science og foodindustrien. Ellab er i kraftig vækst og vi søger nu en ny kollega til vores PTA-team, der har lyst til at arbejde med Ellabs spændende high-end produkter. Vores produkter er kendetegnet ved avanceret teknologi, høj kvalitet og brugervenlighed og vi lægger derfor vægt på at du er struktureret og selv sætter en ære i kvalitet.

Din primære arbejdsopgave vil være at varetage overdragelsen af nye produkter fra udviklingsafdelingen til produktionen samt yde support til produktionen indenfor det tekniske område. Du vil i det daglige have en bred kontaktflade i organisationen og det er derfor vigtigt, at du er udadvendt og trives med at samarbejde på tværs af afdelinger. Du vil som vores nye medarbejder indgå i et team på 4 medarbejdere i PTA-afdelingen, som består af dygtige og engagerede kolleger, der sammen arbejder med det formål at bidrage til øget forbrugersikkerhed.

Arbejdsopgaver:

  • Bistå i løsning af tekniske problemstillinger i produktionen
  • Indkøring af nye processer i produktionen
  • Deltage i udvikling og produktion af testudstyr
  • Sikre at nødvendigt produktionsgrundlag og dokumentation er til stede ved indkøring af nye produkter i produktionen
  • Deltage aktivt i forbedringer af eksisterende produkter
  • Sikre at produktionen forløber i henhold til vores ISO 9001-certificering

Kvalifikationer:

  • Relevant uddannelse, eksempelvis elektroniktekniker/-mekaniker
  • Kendskab til IPC-610
  • Solid erfaring i produktion af elektronik/finmekanik, gerne måleudstyr og sensorer
  • Gerne erfaring med forskellige materialer (metaller, plast og støbemasse)
  • Gerne erfaring med måling af temperatur, tryk og luftfugtighed
  • Gode engelskkundskaber i skrift og tale
  • God erfaring med Office-pakken, særligt Excel og Word

Personlige kompetencer

  • Du er omhyggelig med dit arbejde og sætter pris på kvalitet
  • Du følger tingene til dørs og får afsluttet opgaverne
  • Du evner at have mange bolde i luften og samtidig bevare overblikket
  • Du er positiv, løsningsorienteret og har gode samarbejdsevner

Ellab tilbyder:

  • Spændende faglige udfordringer i en international og innovativ virksomhed med en stærk kultur og ambitiøse mål indenfor vækst, diversitet og bæredygtighed. Det daglige samarbejde bygger på gensidig respekt og er med til at gøre det sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde.
  • Dynamisk og uformelt arbejdsklima
  • Fleksibel arbejdstid
  • Mulighed for fri anvendelse af Ellabs eget fitnessrum samt mulighed for tilmelding til frokostordning og sundhedsforsikring
  • Velfungerende personaleforening med sociale arrangementer

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte PTA Teamlead Simon Feddersen på tlf. 4452 0591.

Lyder dette som noget for dig, og vil du være en del af Ellabs team? Vi glæder os til at modtage din ansøgning og indkalder løbende til samtaler.

 

Application due
30-06-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37

Position category


Position category


Workplace
Danmark

Contact
Simon Feddersen
PTA Teamlead
4452 0591


Follow us