Logo

Brænder du for at få erfaring med salg af nye og brugte biler? Hos Autohuset Vestergaard får du friheden til realisere dine ambitioner samt udvikle dig både fagligt og personligt.

I rollen som salgstrainee har du mange forskellige opgaver. Ud over at hjælpe med at sælge biler, spiller du en vigtig rolle i at sørge for, at hele salgsprocessen er optimeret.Når alt kommer til alt, er vores vigtigste opgave at give vores kunder en god oplevelse. 

Vi søger en salgstrainee, der skal indgå i vores salgsteam med nybilsmærkerne Renault og Ford - men du får også kendskab til vores andre nybilsmærker som bl.a. Volvo, Kia og Dacia. Salgsteamet i Kolding består af 10 medarbejdere, som har fokus på at hjælpe hinanden i hverdagen. Du bliver også en del af vores store bilhus med over 120 medarbejdere, hvor du vil få et godt samarbejde med både indskrivningen og værkstedet. 

Om jobbet og uddannelsen 
Ud over den praktiske erfaring i det daglige vil du som salgstrainee gennemgå et uddannelsesforløb på Business College Syd, hvor du bliver klædt på til opgaven som sælger. Du vil også få et netværk til nogle af de andre salgstrainees fra vores 12 filialer i Danmark. 

Du vil bl.a. lære om: 

  • Personligt salg og teknikker 
  • Personprofiler og DISC 
  • Telefonsalg og CRM 
  • Leasing, finansiering og forsikring
  • Lovgivning og økonomi 
  • Markedsføring og handleplan 
  • Købelov og reklamationshåndtering 
  • Salgspsykologi 

Om dig 
Du søger en traineestilling, hvor du bliver en del af en organisation, der sætter ambitioner, fællesskab og frihed under ansvar højt. 

  • Du trives med at møde nye mennesker og bygge langvarige relationer 
  • Du brænder for at lukke den gode handel 
  • Du har et godt humør, er smilende og udadvendt 
  • Du er frisk på weekend arbejde, som afspadseres 
  • Du har et gyldigt kørekort til bil (kategori B) 
  • Du har afsluttet en gymnasial uddannelse

Om os

  • Vi tilbyder arbejde i et moderne bilhus med et højt serviceniveau og gode karrieremuligheder
  • Vi søger for, at dit uddannelsesforløb bliver nøje tilrettelagt
  • Hos os får du en spændende og afvekslende hverdag fyldt med udfordringer
  • Vi er med dig hele vejen og sikrer, at du får al den vejledning, som du har brug for under din uddannelse
  • Vi har et uformelt arbejdsmiljø og et godt kollegialt sammenhold, hvor fælles oplevelser og sociale arrangementer også er en del af pakken

Kan du se dig selv i jobbet, så send din ansøgning og CV allerede i dag. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: 

Salgschef Jon Brinch Jakobsen på tel: 23 71 34 23
Filialchef Erik Ladegaard på tel: 21 48 65 54

Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat. Vi gør opmærksom på, at Autohuset Vestergaard håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via link i annoncen. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning. 

Om Autohuset Vestergaard 
Det vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os.