DanHatch søger en Financial Controller til de danske selskaber - Brønderslev

Kunne du tænke dig at blive en del af en international rugerikoncern, og medvirke til en øget drift og effektivisering via tal og data, så er det sikkert dig, vi leder efter.

DanHatch leverer rugeæg og livskraftige daggamle slagtekyllinger med en høj sundhedsstatus, der giver det bedste udgangspunkt for slagtekyllingeproduktion. Vi er under stor udvikling, og vi søger derfor en Financial Controller. Ud over hovedopgaverne indenfor controlling, deltager du i det daglige bogholderi, men med ansvar for flere af koncernens danske datterselskaber. På den måde får du en unik forståelse for vores forretning, og kan blive en værdiskabende sparringspartner for vores drift. Det sker med direkte reference til økonomichefen.

Vi tilbyder

Vi inviterer dig indenfor i en spændende international virksomhed, hvor gode personaleforhold og kompetenceudvikling af medarbejdere og teams er i fokus. Du bliver værdsat, og et godt arbejdsmiljø er en prioritet hos os. Virksomhedskulturen er kendetegnet ved en høj grad af involvering og engagement, hvilket skaber et dynamisk miljø med plads til at undersøge nye idéer og løsninger. Til daglig får du mulighed for at præge dine arbejdsopgaver i tæt dialog med dine kolleger og chef. Du får base på vores nyindrettede hovedkontor som ligger i Brønderslev.

Dine primære arbejdsopgaver

Som Financial Controller bidrager du blandt andet til at øge effektiviteten ved hjælp af tal og data. Dine arbejdsopgaver spænder bredt og dækker bl.a. over følgende:

  • Klassiske bogholderiopgaver med selvstændigt ansvar for flere af koncernens danske datterselskaber
  • Bogføring af alle typer bilag
  • Debitor- og kreditorstyring i Business Central
  • Fakturering, betalinger og afstemninger
  • Momsafstemning og -indberetning
  • Afslutning af månedsregnskaber, herunder opfølgning ift. budget
  • Klargøring af årsregnskab til revisor
  • Deltage i budgetproces
  • Deltage i implementering af Business Central samt egenudviklet produktionsstyringssystem
  • Koncernens likviditets- og valutastyring
  • Agere sparringspartner for ledere i organisationen
  • Udvikling og drift af BI-rapportering og analyse
  • Ad hoc analyser

Sådan kvalificerer du dig til jobbet

Vi søger en kollega, der har erfaring fra en lignende stilling med fokus på Financial Controlling. Vi forventer, at du har en økonomisk uddannelsesmæssig baggrund, men det er ikke afgørende hvilken. Det vigtigste er, at du brænder for at prøve nye udfordringer og forstår økonomi, processer og data.

Det vil være en fordel, hvis du besidder stærke IT-mæssige kompetencer, hvor kendskab til Business Central og Power-BI er at foretrække. Ligeledes søger vi en kollega med stærke Excel kompetencer og en naturlig nysgerrighed omkring nye systemer.

Er du tilmed proaktiv, analytisk og struktureret, vil du passe godt ind i vores team. Jobbet kræver desuden gode kommunikative evner samt en både pragmatisk og serviceorienteret tilgang til arbejdet. Hverdagen er til tider hektisk, så det er vigtigt, at du trives med deadlines og at arbejde selvstændigt og løsningsorienteret.

Om virksomheden

DanHatch Group er en dansk baseret koncern, der i dag breder sig langt ud over Danmarks grænser. Vores kerneforretning er drift af slagtekyllingerugerier med tilhørende opdræts- og rugeægsproduktion. Vi har datterselskaber i Danmark, Polen, Finland og Frankrig og er ejet af de to førende danske grovvareselskaber Danish Agro og DLG. Dette ejerforhold udgør et solidt fundament for international forretningsudvikling og er med til at underbygge og udbygge vores stærke samarbejdsrelationer i både ind- og udland. Læs mere på www.danhatch.dk

Spørgsmål

Rekrutteringsbureauet Guldbrandsen & Lythje varetager rekrutteringen, og du er velkommen til at rette eventuelle spørgsmål til partner Dan Lythje på tlf. 9384 8449 eller researchkonsulent Emil Laue Jacobsen på tlf. 5356 0953.

Stillingen besættes snarest muligt, så søg allerede i dag via linket til højre.




Apply for position

Application due


Start date


Work hours


Category


Position type


Workplace




Contact
Emil Laue Jacobsen 
Researchkonsulent
5356 0953
Dan Lythje 
Partner
93848449