Dagrofa Logistik
Medarbejdere til Varemodtagelsen Ringsted (aftenhold)

Trives du i et travlt og omskifteligt miljø, hvor et godt overblik og en skarp struktur er essentiel for at få tingene til at køre? Så er du måske den nye kollega vi søger!

Her i koncernen har vi altid travlt med at få varer ud til vores kunder til tiden. Der er klare mål for, hvad vi skal nå og det betyder, at vi altid har et højt tempo og aktivitetsniveau på vores lager.

Alsidig rolle med mange bolde i luften
Du bliver en vigtig del af teamet, som til daglig har ansvaret for vores varemodtagelse.
Her tager I imod chauffører, udfører kvalitetskontrol - og registrering, samt sikrer korrekt indplacering af varerne på lageret. Du og teamet står i første række, når varerne kommer ind og I er ansvarlige for at sikre balancen mellem kvalitetssikring, service og effektiv driftsafvikling.

Du bliver en del af et lille selvstyrende team, hvor stabilitet, samarbejde og fleksibilitet er nøgleord.
Stillingen er på fuldtid og arbejdstiderne vil ligge om eftermiddagen/aftenen indenfor følgende tidsrum: mandag til fredag mellem 12.00 og 22.00.

Det rette match til vores lager
Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har haft en lignende stilling før. Det vigtige for os er, at du har driftsforståelse fra et lignende miljø og at du kommer ind med god energi, struktur, overblik, positiv indstilling og seriøsitet i din opgaveløsning. 

Send din ansøgning
Vi indkalder til samtale løbende og afslutter rekrutteringen når vi har de rette kandidater til stillingerne.

Send din motiverede ansøgning hurtigst muligt - og kom i betragtning til et spændende job hos os.

Du kan kontakte Afdelingsleder Maria Helleskov Petersen på telefon 72332974 i tidsrummet 08.00-14.00 mandag til fredag, hvis du har spørgsmål til jobbet, inden du søger.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Application due
28-06-2024

Workplace
Region Sjælland

Contact
Maria Helleskov Petersen
Afdelingsleder
72332974


Share

Follow us