Retail

Tag din uddannelse hos verdens mest globale møbel- og livsstilsbrand

Som salgselev hos BoConcept tilbydes du grundig oplæring, ansvar for egne opgaver - og uendelige udviklingsmuligheder.
Vi er ret unikke, for ud over at være en yderst global virksomhed, står vi for hele værdikæden fra design, produktion, distribution og salg. Det giver dig en meget holistisk forståelse for at drive en virksomhed - og skaber samtidig grundlaget for en spændende elevuddannelse. Ja, en god start på din karriere! 

Du bliver en del af vores team i Ishøj, hvor tempoet er højt og det gode hunør i højsædet. Du vil hurtigt blive udfordret på en lang række områder – både i mødet med kunderne, den selvstændige opgaveløsning og i forhold til de mange administrative opgaver, som skaber strukturerne og fundamentet bag en succesfuld butiksdrlft. Med andre ord venter der dig en alsidig uddannelse og en hverdag, som med garanti ikke bliver kedelig. 

Som salgselev i BoConcept bliver du en del af en vekseluddannelse, hvor teori og praksis går hånd i hånd
Du følger en 2-årig salgselevuddannelse med ca. 10 uger på skole, hvor du opbygger et stærkt teoretisk grundlag, som understøtter det, du oplever i hverdagen. Vi lægger meget vægt på at tilrettelægge din uddannelse på en måde, som sikrer at den teoretiske læring og de praktiske erfaringer går hånd i hånd – og spiller hinanden gode.

Ansvar og dygtige kollegaer 
Du vil lynhurtigt få ansvar for egne opgaver, men du får naturligvis al den oplæring og hjælp, du har brug for fra dine kolleger. Du bliver tilknyttet til en erfaren oplæringsansvarlig, der sætter en ære i at give dig passende udfordringer og den helt rigtige støtte. Du får lov til at tage initiativer og arbejde selvstændigt, men du er samtidig aldrig alene. 

Dine hverdag i butikken vil blandt andet bestå af

  • Kundevejledning og salg
  • Administrative opgaver
  • Show Room indretning
  • Beregninger af tilbud til kunderne
  • Koordinering mellem backoffice, eksterne samarbejdspartnere og kunden
  • Interior Design Service. Både i butikken og i kundernes hjem

De globale muligheder venter på dig 
En elevstilling hos os er din vej ind i et globalt miljø med masser af ansvar og udviklingsmuligheder. Her er det nemlig dig, der er drivkraften bag din udvikling - i mens vi gør alt hvad der står i vores magt for at understøtte din personlige og faglige rejse.
Når du er færdiguddannet, er verden åben for dig. Utallige af vores tidligere elever er blevet i mange år, nogle har ønsket udfordringer i andre afdelinger - og andre har ønsket et udlandseventyr. For den rette er der nærmest ubegrænsede muligheder. 

Vores forventninger til dig 
Det er din proaktive natur, nysgerrighed, kreativitet og iver efter at lære, som gør, at vores branche og virksomhed er noget for dig. Du følger altid dine opgaver til dørs, fordi du tager ansvar og arbejder struktureret. Og så har du let ved at træffe beslutninger – også i en hektisk hverdag. 
Du tør udfordre status quo og stille spørgsmål. Derudover er du serviceminded, kreativ og ved, at nøglen til succes er tilfredse kunder. 

Herudover forventer vi, at du har: 

  • Afsluttet eller er på vej til at afslutte din EUX, HHX eller EUD-S 
  • Gode samarbejdsevner og en indstilling, der rimer på kreativitet, salg og god service 
  • Erhvervserfaring fra et fritidsjob eller et sabbatår. Har du også haft et udlandsophold, er det en fordel 
  • Flair for tal og IT 

Vil du træde ind i en verden af kvalitet, design og møbler? 
Vi tilbyder en grundig introduktion og oplæring, ansvar og ordnede forhold. Hos os får du fleksible arbejdsforhold i et inspirerende og internationalt miljø, hvor der er god mulighed for at påvirke egen hverdag. Vi tilbyder samtidig gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
Hos os får du også attraktive personalegoder, hvor du bl.a. har mulighed for at krydre dit eget hjem med det nyeste inden for boligindretning. 

Vi inviterer den rigtige person til at starte hurtigst muligt
Send gerne din ansøgning så snart den er skrevet færdig. Vi indkalder nemlig løbende til samtale.  
Send os din motiverede ansøgning og CV ved at klikke på 'ANSØG' senest den 7. juli 2024.
Hvis du ønsker yderligere information om rollen og uddannelsen, er du velkommen til at kontakte
Store Manager, Emil Hinrichs på tlf.: +45 4395 8787 eller mail: emhi@boconcept.dk

Ansøgningsfrist:
07-07-2024

Arbejdssted:
Verden

Hjemmeside:
boconcept.com

Kontakt os

Emil Hinrichs 
Store Manager
 
 
 


Følg oss