Projekterende - Tegnestue i Roskilde

Vil du være med til at omsætte boligdrømme til virkelighed i et af Danmarks største byggefirmaer? Hybel søger en engageret projekterende til en nyoprettet stilling på vores tegnestue i Roskilde.

 

Jobbet

Din opgave vil være at projektere/designe huse fra råskitse til færdige tegninger til myndigheder og detaljeprojektering af håndværkertegninger. Du vil i tæt sparring med kollegaer, kunder og leverandører projektere vores kunders drømmehuse. Du vil blive en del af et velfungerende team, som har et godt humør i en produktiv hverdag. Stillingen er fuldtid med base på vores kontor i Roskilde.

 

Personlige egenskaber:

  • Du arbejder selvstændigt, kvalitetsbevidst og struktureret og sætter en ære i, at dine opgaver er udført med stor akkuratesse
  • Du har erfaring med kundekontakt og trives med at deltage på kundemøder og efterfølgende være i løbende i dialog med kunden via telefon og mail
  • Du trives i en dynamisk organisation, hvor du selv er med til at strukturere dine opgaver
  • Du har et smilende væsen og er serviceminded både i organisationen og overfor samarbejdspartnere
  • Du er proaktiv og har en positiv tilgang til forandring
  • I travle perioder er du fleksibel og klar til at yde en ekstra indsats, samtidig med du bevarer det gode humør

 

Faglige kvalifikationer:

  • Du har en byggeteknisk uddannelse (fx bygningskonstruktør, -ingeniør eller arkitekt) eventuelt med håndværksmæssig baggrund med fornuftigt kendskab til udførelsesmæssige processer
  • Du er rutineret bruger af Revit Architecture og har godt kendskab til Office-pakken

Vores fundament i Hybel udgøres af vores 4 værdier: Ordentlig, Ansvarlig, Troværdig og Innovativ. Værdierne skal afspejle sig i den måde vi agerer på både internt og eksternt. Vi værner om vores arbjedsplads og det fællesskab vi sammen skaber.

Om Hybel

I Hybel byder vi danskerne "Hjem til mere".

Vi er et professionelt landsdækkende byggefirma, der er en del af M+ koncernen. I Hybel har vi samlet nogle af branchens mest erfarne "husbyggere", der har bygget utallige drømmeboliger og arkitekttegnede huse de seneste godt 20 år. Derfor ved vi, hvad der virker. Vi elsker at bygge huse og selvom vi har gjort det i mange år, nærer vi en dyb passion for at rådgive, tegne og bygge præcis det drømmehus, som vores kunder ønsker sig. Vi sætter en ære i at byde vores kunder velkommen "Hjem" til deres nye Hybel-hus. 

Vores mission er at inspirere danskerne til at bygge hjem, som opfylder deres drømme, og hvor helhedsoplevelsen altid er uforglemmelig.

Med vores 4 afdelinger er Hybel landsdækkende. Afdelingerne er placeret i henholdsvis Aalborg, Horsens, Kolding og Roskilde.

Apply for position

Application due
21-07-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
Fuldtid

Category
Projekterende

Position type
Projektering

Workplace
Roskilde



Contact
Ann Lisadon