Mekanikere/smede søges til Værkstedet – Brabrand

Vi har travlt på værkstedet i Brabrand, og derfor søger vi nye kolleger, der har hænderne skruet rigtigt på.
I øjeblikket søger vi mekanikere/smede både til vores dag- og nathold.


Hvis du kunne tænke dig at være en del af en organisation der hele tiden er i bevægelse, så læs videre. 

Din kommende kollega, Jens Nielsen, siger følgende om jobbet:
”Vi er en afdeling med højt til loftet, og med en fri og åben omgangstone. Du vil være ansvarlig for opgaverne i dit eget spor, men vi hjælper altid hinanden, hvis der er udfordringer eller spørgsmål.”

 

Om jobbet:
Du vil blive en del at et stærkt team, der foretager:

  • Reparationer på lastvognstrailere
  • Klargøringer til syn (lifte + trailere) 
  • Reparationer på lifte
  • Fejlfinding på trailernes elektronik
  • Reparationer af skader

Vi sætter en stor ære i at gøre tingene rigtigt første gang.
 

Er du vores nye kollega? 
Din uddannelsesmæssige baggrund har ikke stor betydning. Om du lige er blevet færdig med din uddannelse eller har flere års erfaring, er underordnet. Vi søger én, der kan nikke genkendende til én af følgende punkter:

  • Er smed, reparatør eller montør. 
  • Er uddannet lastvognsmekaniker, automekaniker eller trailermekaniker.
  • Har hænderne skruet rigtigt på og har arbejdet med lignende opgaver.
     

Derudover forestiller vi os, at du: 

  • Trives i at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider.
  • Holder ’dampen’ oppe, selv når der er travlt.
  • Er bevidst om at højt og godt humør smitter.
  • Er selvmotiverende og selvkørende.

Det er en stor fordel, hvis du har kørekort til lastbil, BE og CE.
 

Vi tilbyder: 

  • God sidemandsoplæring og sparring.
  • Højt til loftet mentalitet, mulighed for at udvikle sig i stillingen og arbejde selvstændigt.
  • En hverdag med humor og gensidig respekt.
  • Et team hvor vi alle hjælper hinanden og har en ”vi sender ikke aben videre-mentalitet”.
  • Ansættelsesvilkår efter Metal-Transport overenskomsten mellem DI og ATL.
  • God sundhedsforsikring, aktiv personaleforening og Visma LogBuy rabatordning (her kan du bl.a. få rabat på elektronik, tøj, restauranter m.v.).
     

Arbejdstid
Der er mulighed for at arbejde på dagholdet mandag til torsdag kl. 07.00-15.00 og fredag kl. 07.00-14.30 eller på natholdet kl. 19.00-04.45. Det aftales nærmere. 

Hvem er vi? 
Der er stor sandsynlighed for, at du allerede kender os. Det er os med de blå lastbiler. Vi har faktisk 1600 af slagsen på vejene hver eneste dag.   
Bag det stærke, genkendelige logo står 3.000 medarbejdere – og nu kan du også blive en del af holdet, hvor service, kvalitet og samarbejde er i højsædet.  

Kontakt og ansøgning 
Har du spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at kontakte Værkfører, Emil Dons Jørgensen, på tlf. 7252 6225 eller mail
emil.dons@fragt.dk.

Lyder det som noget for dig, så søg stillingen via linket 'Søg stillingen'.

Ansøgningsfrist
Snarest muligt

Arbejdssted 
Logistikparken 17
8220 Brabrand

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Application due
11-07-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Lager
Terminal

Workplace
Østjylland

Contact
Emil Dons Jørgensen 
Værkfører
72 52 62 25