HR
HR Business Partner

Er du tillidsvækkende og inkluderende og brænder du for at udvikle mennesker, teams og en positiv kultur? Gør du en forskel med din personlighed og faglighed og får du energi af en hverdag, hvor du både støtter ledere og medarbejdere, er med til at understøtte virksomhedens strategi, samt udvikle processer som styrker organisationen? Så læs videre om denne spændende stilling som HR Business Partner i Aasted.
 

Om Teamet   

Aasted er på en vækstrejse, og i en rivende udvikling. Vi leder derfor efter en HR Business Partner mere på holdet.

Du bliver del af et engageret HR-team, som på sigt består af tre HR Business partnere, to HR Koordinatorer og en HR Assistent. Vi spænder bredt og supporterer og samarbejder med hele organisationen, som omfatter omkring 435 medarbejdere her i Danmark, 50 i udlandet og deres i alt 42 ledere. Globalt understøtter vi også forretningen administrativt og med etablering af nye afdelinger i udlandet.

I teamet har vi et tæt samarbejde og værdsætter at have det godt og sjovt indbyrdes - også når vi har travlt. Vi er motiveret af at levere en høj faglig kvalitet med fokus på både forretningen, strategi og mennesker.

HR hører under CEO-området og du vil referere til vores HR Manager, som også er fungerende Business Partner.
 

Om jobbet

Du bliver HR Business Partner for vores COO-område, som inkluderer projektafdelingen, SCM og produktionen. Produktionen er en stor del af dit partnerområde og består i dag af en Head of Factory, 7 Production Managers og ca. 170 timelønnede medarbejdere, som alle er omfattet af Industriens Overenskomst. 

Du er tæt på vores ledere og bidrager med både daglig sparring, udvikling af lokale indsatser og afvikling af fælles HR-processer. Du vil desuden bidrage til at udvikle og være tovholder på nogle af vores tværgående strategiske HR-processer, som vi kontinuerligt arbejder på at udvikle, implementere og forbedre

Dine opgaver vil både have udviklingsmæssig og administrativ karakter og omfatter bl.a.:

  • Ledersparring i forbindelse med organisationsudvikling, trivsel, APV- og ledelsesmåling, MUS og kompetenceudvikling generelt.
  • Medarbejdersparring.
  • Rekrutteringer, onboarding og fastholdelse.
  • Håndtering af personalesager, fraværsdialoger og manglende performance i samarbejde med den lokale ledelse.
  • Overenskomster, lokalaftaler og personalejura.
  • Arbejde med aktuelle projekter her i HR som diversitet og inklusion, bæredygtighed, uddannelse og lederudvikling.

I dagligdagen får du assistance fra vores dygtige HR-koordinator og HR-assistent, så du kan fokusere endnu mere på dine udviklingsopgaver og den daglige kontakt/sparring med lederne. Stillingen kræver dog, at du både kan og vil deltage i hverdagens operationelle og administrative opgaver.

 

Om dig

Du er initiativtagende og dedikeret med en konstruktiv og positive tilgang til hverdagens opgaver. Du er god til at skabe tillidsfulde relationer bredt i en organisation og er nysgerrig på mennesker. Du trives med at have dine egne projekter og er har samtidig en evne til at samarbejde effektivt og forstår vigtigheden af, at små opgaver også kan skabe stor værdi.
 

Faglige kvalifikationer

  • Det er et krav at du har erfaring med HR Business Partner rollen. Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring fra en produktionsvirksomhed, hvor du netop har supportet ”Operations” benet
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund.
  • Personale juridisk viden og kender med fordel til arbejdet med overenskomst og gerne Industriens Overenskomst (IO).
  • Har erfaring med at udvikle HR-koncepter
  • Kan arbejde med HR-data.
  • God kommunikator og har erfaring med at facilitere workshops.

 

Vi tilbyder

Du bliver en del af en veletableret, dansk, familieejet eksportvirksomhed, hvor relationerne vægtes højt. Kulturen i Aasted er kendetegnet af, at vi alle er motiverede og stolte af det, vi laver, hvilket skaber et solidt sammenhold og engagement. Vi har en åben, ærlig og direkte tone og gør en dyd ud af at opføre os ordentligt i alt, hvad vi foretager os.

Vi stræber kontinuerligt mod en inkluderende og fleksibel arbejdsplads med lige udviklingsmuligheder for alle vores medarbejdere. Vi tilbyder hjemmearbejde, attraktiv barselsordning, sociale arrangementer og en sund kantine ved Meyers Kantine

 

Vi ser frem til at høre fra dig

Vi afholder samtaler løbende, så send allerede nu din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål eller blot vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at række ud til HR Manager, Camilla Brandstrup på e-mail: camilla.brandstrup@aasted.eu

Vi opfordrer alle uanset køn og etnicitet, samt seksuel, politisk og kulturel orientering til at søge job hos os. 

 


 

Aasted – en dansk pioner

Aasted har i mere end 100 år været markedsleder inden for udstyr og anlæg til chokoladeproduktion i hele verden. I porteføljen af kunder er både mindre, lokale virksomheder og flere af verdens største globale FMCG-spillere.

Vi er på en konstant rejse motiveret af en nysgerrighed, der har gjort os i stand til at retænke, hvad der hidtil har været kendt inden for chokoladeproduktion. Vi sætter spørgsmålstegn ved det umulige – og gør det muligt. Vi lancerer konstant en lang række banebrydende og patenterede løsninger til vores kunder og bidrager tik, at hver enkelt opnår deres unikke vision.

I Aasted er vi mere end 500 mennesker, der gennem passion, erfaring og ekspertise nytænker status quo.


Ansøgningsfrist
05-07-2024

Tjänst
HR

Arbejdstid


Arbejdssted


Hjemmeside
aasted.eu

Kontakt os

 
 
 
 



Følg oss